hønnik
Ìhønse| hønnik | Ìhønse |
subst. plur.Ì _ höns/hön¶s (K 1.2) alm.; høns Ringkøbing´egnen; hæns Læsø; hæn¶s Anholt, Mols, NSamsø. _ som 1.sms.led: se Èhønse´.
\ Ìogså (i betydning 2) sing. neutr. Vends (Melsen.1811).
1) = rigsm. (kollektiv artsbetegnelse svarende til sing. høne 1, kok x; kan dog også betyde hønerne alene, i modsætning til haner). Høns blev af Bønderne betragtet som et nødvendigt Onde. Helt fri for dem kunde de ikke blive; nogle Høns vilde Konen have. Ussing.Erritsø.40. Hønsene hørte tidligere næsten ¨ med til Familien. Jeg kan mindes en Kone, hvis Høns gik inde i Stuen ved hende og lagde Æg i Hovedenden af Sengen. Hønsene blev da meget gamle, de var kendte ved Navn af hele Familien, og det var vist tit med tungt Hjerte, at man slagtede en saadan gammel Høne. MØJy. Høns, der rugede og gik med Kyllinger, havde deres Tilholdssted i Salset (= bryggerset). AarbSkive.1930.121. Man plejede mange Steder at lukke de "skrukke" Høns (på æg el. med kyllinger) ind i Bageovnen ¨ hvor de lavede et værre Griseri ¨ (men der var) ikke noget uhygiejnisk i dette, da der blev fyret i Ovnen, inden Brødene skulde i den. Sundeved. Far og Mor havde 20´30 Høns; paa større Gaarde ¨ havde man vist 40´50; vi ¡haj· èm i è ¡bå¿s (= vi havde dem i ¨ Stalden) ¨ de fik ikke meget andet end Affald. Naar de (= man) røgtede (køerne), saa faldt der altid noget af; og saa spradede de jo (= skrabede) i Møddingen. $Vodder. Af Høns var der altid en Flok paa et Halvthundrede Stykker i Gaarden ¨ Der slagtedes aldrig Høns til Salg ¨ Høns slagtedes kun i større Tal, naar der skulde være Gilde ¨ Ellers slagtedes ¨ kun en Høne en gang imellem til Suppe og som Afveksling paa den ellers ofte noget ensformige Kost. MØJy. Ved store Gilder som Bryllupper og Begravelser bar de indbudte i Forvejen Forn (= fødevaregaver, jf. Ìforne) til Gildesgaarden: ¨ smör, e©¶, höns, æn¶èr ¨ (= smør, æg, høns, ænder, etc.). Vends. Der var et Sted, hvor de havde Sulet spist, da Foraaret kom. "Hvad vil I dog leve af i Sommer?" ¨ Konen svarede nok saa frejdigt: "¨ Vi løwer aa æ Høns djæ Røw og aa æ Kyer djæ Patter" (= vi lever af hønsenes røv og køernes patter, dvs. af æg og mælk). RibeAmt.1915´18.101. hår do æn gam¶èl kuw¶ o oµ· höns, hår do boÛè mjælk o e§k = har du en gammel ko og unge høns, (så) har du både mælk og æg. Vestjy (F.II.239). _ (vejrvarsler mv.:) Nær æ Höns bo·rèr dæm Læjer i æ Så¶ñ, så ær de Tæjn te Blæst = når hønsene borer sig lejer (ned) i sandet, så er det tegn til blæst. Hards (Røjkjær.Opt.). hönsèn bå¿sè sè, vi få tå·rèn = hønsene baser sig (= "bader" i den løse jord), vi får torden. $Hundslund. Naar Hønsene gaar ude i Regnvejr, bliver det ved at regne hele Dagen. Vends. æ höns skræ·bèr, de ær imoÛ blæst = hønsene skræber (dvs. hyler), det er imod (dvs. varsler) blæst. $Agger. Vinder æ Høns aa e Hund ærrer Grejs, vil et gi Ræn = når hønsene og hunden æder græs, vil det give (dvs. får vi) regn. VSønJy. Ven e Høns lant fra Hus gæe, et Aar med Dyrtid vi da fæe = når hønsene går langt hjemmefra (og søger føde), får vi et år med dyrtid. Sundeved. _ (overtro:) For Bruden gjaldt det om hurtigst muligt efter Vielsen at komme til sit nye Hjem for at fodre Hønsene. Grüner´Nielsen.LGD.187. Dæ huer æ høns slo·s, ka æ mand u æ kuen e’t fåliges = der hvor hønsene slås, kan mand og kone ikke forliges. SVJy. _ (talemåder:) dæn¶, dæ gjæn· vel ha 橶, må to·l å hø hönsèn kaglè = den, der vil have æg, må tåle at høre, at hønsene kagler. MØJy. manne Dætterer aa manne Høns gir en arm Buhnd = mange døtre og mange høns giver en fattig bonde. Feilb.FH.17. Haj gor å luskèr, lisom hahj wil stæl Höns = han går og lusker, ligesom han ville stjæle høns. Vends. di gor i rå lisèm pjÉ løtès höns _ haçj ha· eñtj un ¨ tow¶ höns (el. jÉn¶ hö·n) = de går i rad (dvs. på række) ligesom Peder Løts høns (han havde kun to høns, hhv. én høne). $Hellum (spor. med varianten degnens høns). Om den, der gjærne vil sove længe, heder det: Han goor te Sæng mæ e Høns aa staa·r op mæ e Sviin (= han går i seng med hønsene, dvs. tidligt, og står op med svinene, dvs. sent). Schade.77. Det vild a et ha håj for den bedst a mi Høns (= det ville jeg ikke have haft, dvs. ønsket, for den bedste af mine høns) (siges om et lille uheld). AarbHards.1930.125. (ironisk:) "Hur ska wår høns så sej" (= hvor skal vores høns så sidde?), spørger man den der truer med sin Vrede. Holmsland (Røjkjær.Opt.). Baaer wo høns et fålder (= bare vores høns ikke falder ned; siger man), når der prales. Fanø. de veed a ett, _ de maa wo Høns vied = dét ved jeg ikke; det må vores høns vide. JJacobsen.T.II.7. \ faste forb.: vande høns = græde [spredt afhjemlet] do sir uk, som do hå wot we¶ å wånd Höns, hwa æ dæ we¶e, Bueld? = du ser ud, som om du har været ved at vande høns; hvad er der i vejen, Boel? HJens.HDF.22. _ den vej, hønsene skraber = ad Pommern til, elendigt [spredt afhjemlet] No go´or et (= nu går det) den Vej, e Høns de skraver. Nemlig bagud. Siges, naar det gaar tilbage for Folk. Krog.Tyrstrup.181. \ (også) = agerhøns [spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy; jægersprog] dæñ ¡stæ·è ¡gåt få ¡höns = den står godt for Høns (om en Jagthund). ØSønJy. a skør ¨ nåwer og tyw· Höns og en Par Ræw· = jeg skød nogen og tyve høns og et par ræve. SVJy (PoulAnd.P.48).
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført) = enfoldige kvinder; fjollede piger [spor. afhjemlet] "Höns" kalder man Piger, der finder på noget galt. Sekè nåwè ¡Höns! (= sikke nogle høns). HostrupD.II.2.39. _ (som sing. neutr.:) Et Höns = Øgenavn til et enfoldigt Qvindmenneske. Vends (Melsen.1811).
Forrige betydning - Næste betydning
3) som/i navn på anden fugl.
3.1) = måge; jf. Brøndegaard.Fauna.II.156f. [spredt i kystegne af Nørrejy (inkl. Tyrstrup)] (oftest i forbindelse med stednavn:) Sulbæk høns. Vends. Krejbjerg, Risom, Spøttrup høns. Sall. Harboør, Kirkeby høns. Hards. Skanderborg, Horsens høns. MØJy. Nebels høns. Østjy. (undertiden i forb. med personnavn, stedvis fiktivt:) Peder Skrædders høns. Læsø. Nisses høns. Thy. Kristian Noes høns. Hards. Peders Fiskers høns. LBælt. (endvidere:) Bjergmandens høns. Tyrstrup. Lokkemands høns. Holmsland.
3.2) sorte høns = regnspover; jf. Brøndegaard.Fauna.II.144. *SVJy.
3.3) store høns = kalkuner [spor. afhjemlet]
3.4) svenske høns = krager. *Anholt.
Forrige betydning - Næste betydning
4) i navn på dyr el. plante i øvrigt.
4.1) Vorherres/Herrens høns se Ìhøne 5.
4.2) blå høns = perlehyacinter; jf. JLange.ODP.II.86. *Samsø.
4.3) grå høns = lus [spor. i MØJy; syn.: hu¡sar 2, infanterist (forb. grå hu¡sarer etc.)]
5) i navn på leg.
5.1) plukke høns. Lege, der blev brugt, naar Hyrderne kom sammen, f. Eks. o plok Høns. Børnene stod i en Rundkreds, og en løb indenfor, nappede de andre og sagde: A plo¶ker mi Hø·n (etc.). *HPHansen.HH.163.
5.2) se Vorherres høns [spor. i MØJy´S] "si wo herres Höns" bestaar i, at en Voksen lægger Hænderne fladt og fast om et Barns Hoved ved Ørene og paa denne Maade løfter det op, idet han siger: "Ka do si wo Herres Höns?". Barnet holder ikke af Behandlingsmaaden og skynder sig at svare ja. VoerH.
5.3) slå høns af ranen. Lille´Juleaften havde (vi) forskellige uskyldige Fornøjelser for. Blandt andet: "At slaa Hønsene af Ronen" (= ranen, pinden). *ØH.1936.85 (med udførlig beskrivelse af denne kasteleg).
| hønnik | Ìhønse |
| Sidens top | |