høj·mand
høj·mælt| høj·mand | høj·mælt |
subst. _ el. (i to ord) høj middag.
[< Èhøj 4; spor. i Midtjy, SVJy og SønJy´N]
= klokken 12 middag el. tiden lige efter. saa vil vi gaae hiem te æe unden, naar de er hyu´midda = saa vil vi gaae hiem til middags maal´tiid om middag. SVJy (JesRel.1743.51). de spise bestemt til hyw·mÉj·dè = de spiser præcist til middagstid. $Vejrum.
| høj·mand | høj·mælt |
| Sidens top | |