høj·middag

højmåls·tale

høj·mælt

adj. _ med sideformen høj·mælet. _ 2.sms.led: ´mÉ·lt, ´mÉlt Vends; ´mæ¿lt Him, MØJy; *´mælet SVJy.

[< mæle x; spor. i Vends, Him, MØJy og SVJy]

= højrøstet, højttalende. hun æ da saa hywmælet, ingen ka høer faa hind (= ingen kan høre for hende). SVJy.

høj·middag	højmåls·tale
Sidens top