højk
høj·ko| højk | høj·ko |
adj. _ med sideformen høj·klamperet. _ 2.sms.led: (´et K 6.1:) ´klampè/´klåmpè (med samme vokal som klampe x) alm.; ´kÏå·mpè $SSamsø; ´klampèrèt VoerH (MØJy; F.).
[spor. afhjemlet]
(om træsko) = som har høje klamper. ¡höwªklampè ¡træ·sko = træsko med høje hæle og beder (jf. Çbede 3) el. højt beslag ¨ Marstalskipperne var de første ¨ men i årh.s beg. begyndte læsøboerne også at bruge dem. AEsp.Læsø. æ tæll itt o å go te Nöborre og hjem egenn i et par højklambe tresk’ = jeg regner ikke at gå til Nyborg og hjem igen i et par højklampede træsko. AlsKal.III.40. \ også kaldt: høj·hovet. De æ Fòskæl aa hyhòvve Træ·sk ò flabonde Træ·sk = der er forskel på højhovede træsko (jf. Çhove) og fladbundede træsko. *Sundeved.
| højk | høj·ko |
| Sidens top | |