høj·hærdet

høj·klampet

højk

subst.

[< nedertysk höch; Fjolde; syn.: Ìhøje, højde]

_ kun i flg. forb.: i æ højk = i højden, i vejret. æ ¡ry·ch sti©èr i è ¡højk = Røgen stiger til Vejrs. $Fjolde. (overført:) hañ ar·bjè sæ i è ¡højk = han arbejder sig i Vejret, dvs. arbejder sig frem (i økonomisk Henseende). $Fjolde.

høj·hærdet	høj·klampet
Sidens top