hø·have
hø·hylde| hø·have | hø·hylde |
subst.
[spor. afhjemlet; syn.: hø·gulv]
= del af bygning til opbevaring af hø (jf. Ìhus 2.1). di ¡ha·Û jo ¡så¿n eÛ ¡hejhus, hu·r di sku ku stek dær ¡hej¶ ¡eñ¶ a en læm ¡gæn¶ i de ¡wæstèr ¡æñ· a ¡hu¿sèÛ = de havde jo sådan et høhus, hvor de skulle kunne stikke deres hø ind ad en lem, gerne i den vestre ende af huset. $Anholt.
| hø·have | hø·hylde |
| Sidens top | |