hø·gård

hø·hus

hø·have

subst.

[< Èhave; SØJy´S, ØSønJy´N; se kort]

Tæt afhjemlet

= sidestykke af tremmeværk el. fjæle til vogn, anvendt ved hjemkørsel af hø (jf. DF.XIV.120f.). Man benyttede (ved høst) en Kassevogn, tog Kassen af og satte "Hjøhaver" på i Stedet. Et Reb fastgjordes til "æ Hjøhavers" Forende og ¨ Bagende (for at fastholde læsset). ØSønJy. \ (hertil:) høhavet = forsynet med høhaver (om vogn). *SØJy´S. *ØSønJy´N.

hø·gård	hø·hus
Sidens top