hø·frø
hø·gab| hø·frø | hø·gab |
Se også Çhør (adj.)
subst. _ hø¿©/hø¿ch/hø·ch (K 1.1, K 4.2) alm.; hy¿© SSamsø; he¿© NSamsø, Anholt, $Tved; hø·© $Rømø; hy·ch AlsNH, sideform AlsSH, $Fjolde. _ genus: fk./mask. (K 7.1). _ plur.: hø·©/hø·ch/Áhø·ch (K 1.9, K 4.2) alm.; he·© $Tved; Áhy·ch AlsNH.
1) = rigsm.; jf. Brøndegaard.Fauna.II.87. (talemåder:) haçj go¿r eñtj för hø¿©i ær øwèr hwot å ham (= han går ikke, før høgen er over hovedet på ham), dvs. før Faren er overhængende. $Tolstrup. Man siger om en, der ser modfalden ud: "Han ser ud, som han er falden fræ æ høg og te æ kukmand". Man har troet, at kukmanden (gøgen) blev til høg om vinteren. JRolighed.JS.16. do sièr ¡u¿Û som do wa få¬èn fræ è ¡hø¿© å te¶ è ¡gleÛ = du ser ud som (om) du var faldet fra høgen til glenten (jf. glede). Bjerre. udtryk for forbavselse: do sto¿r snå¿r lisåm do wa få¬èn frå¿ æ hø¿© te æ kåk = du står snart, som om du var faldet fra høgen til kokken (dvs. hanen). $Jelling. der er høg over høg saae (= sagde) Kjællingen, hun pisked sin Kat. Him. \ faste forb.: den bitte høg = spurvehøg. *MØJy (Sgr.XII.152). _ dansk høg = rørhøg. *MØJy (Brøndegaard.Fauna.II.87). _ den store høg = hønsehøg. *MØJy (Sgr.XII.152). \ (også:) i navne på lege. _ høg og due. *Han (Krist.BRL.536). *Ommers (F.). _ høg og høne. *Ussing.Erritsø.197. _ høg og kyllinger. *MØJy (Sgr.IV.109).
2) = krogformet redskab [muligvis efter formen på høgens næb] Høg = Krogen til Hammelstokken. *LundtoftH (ØSønJy). æn hø·ch = et Tækkeredskab bestående af en lang Stang med en Jærnkrog i den ene Ende. Når et Lag Tag var lagt for af den ene Tækker, blev det holdt fast af Høgen, indtil den anden Tækker havde syet det fast. *VisH (ØSønJy).
| hø·frø | hø·gab |
| Sidens top | |