hø·bjærging
hø·bjærgt| hø·bjærging | hø·bjærgt |
subst.
[spor. afhjemlet]
= den tid, høet høstes og køres hjem. I Høbjerrings´ og Høsttiden lever man noget bedre end ellers; thi da vanker der stundom til Middag fersk Suppe paa Høns eller Ænder, sjeldnere paa Lammekjød. De Arbejdende faae da et Par Dramme om Dagen, og forresten Gammeltøl. Schade.Mors.353.
| hø·bjærging | hø·bjærgt |
| Sidens top | |