Çhø´	høbjærgings·tid

hø·bjærging

subst. _ med sideformen hø·bjærgende (spor. i Nordjy, Hards, SVJy´SV, SønJy´V samt Fjolde).

[1636: hiøbiering (SkastTingb.199); < bjærging 2; spredt i Vends og NVJy, spor. i øvrige Jyll]

= høhøst; om både arbejdet, tidsrummet og udbyttet. (grandebrev 1733:) Ingen må enten i høbierring eller før tyre (= tøjre) sine bæster i nogen deres græs. Vends (Vider.IV.226). Høbjerringen er den hele Virksomhed for Høhøsten, der ender med at Høet bliver hjembragt. Lars.Ordb.18. vi hå¶e en gu¶e Hjøbjerring (= vi har en god høbjærging), dvs. stor Høavl til Ejendommen. MØJy. de æ snå·t høbjÉreµ = det er snart høbjærgingstid. Vends. Po jÉn¶ o Û¶i stu·èr go·r wa fòlkèn jÉn¶ hybjÉrèµ blÒwèn fò tilè farè mæ Û¶jÉr æµ· = på en af de store gårde var folkene én høbjærging (dvs. et år) blevet for tidligt færdige med (at høste høet på) deres enge. Kvolsgaard.L.44. te hybjæ·riµ o höst fæk vi gam·l öl mæ·n pin¶ = til høbjærging og høst fik vi gammeløl med en pind (dvs. dram). Hards. de sle te¡fram· mæ ¡høªbjærèñ = det slår tilframme med Høbjergningen, dvs. skrider hurtigt fremad. $Vodder. man lagde mærke til vejret de 3 første søndage efter helligtrekonger og tog varsel deraf, af den første for "æ ¡høbjærèñ", af den anden for "æ Áløµ·bjærèñ" (= lyngbjærging), af den tredje for "æ Ákvårnbjærèñ" (= kornbjærging). $Rømø. \ om hø·bjærging = i høbjærgingstiden. *$Ræhr. *$Torsted.

Çhø´	høbjærgings·tid
Sidens top