hævshævstre

hævse

verb. _ (æw/öw K 2.9:) *hö·ws Vends; hæw·s Bjerre (F.). _ præt.: ´t Vends, Bjerre.

[af uvis opr.; jf. herse (som ordet muligvis er sammenblandet med); spor. i Nørrejy (± Sydjy´S)]

= udsætte for hård behandling; irettesætte, revse, skælde ud. Anchersen.ca.1700. hævse = tugte, rævse _ en kaad Dreng, et tykt Haar, en forgroet Hække bør hævses. Bjerre (Plesner.1818). høvse = irettesætte, være paa Nakken af ¨ Hvorfor vil Pastoren høvse den fri Mission? Nibe. do goer å hævser mæ ham hiele tien = du går (da) og hævser med ham hele tiden. Him. \ (hertil:) hævselse, hævsning. Höuselse, höusning: hand har ret vel en god höusning fornøden (= han har sandelig brug for en god revselse, afstraffelse). *SVJy (Anchersen.ca.1700).

hævshævstre
Sidens top