hætte·vejr
hævde| hætte·vejr | hævde |
subst. _ med sideformen hæv. _ höw¶t $Børglum; hæw¶ $Tolstrup, $Haverslev; hæw¶t $Havbro, $Vroue, $Voldby, $Bjerre; höw¶ HardsÌ, SVJy´NÇ; høw¶t $SSamsø; höw¶t $DarumÌ; *høvt VSønJy. _ genus: neutr. $Børglum; fk. $Tvis.
\ Ìogså optegnet höwt, hæwt (uden stød); Çogså höw¶t; Èogså hæ¿v (forvansket, muligvis under indflydelse af »hæben·ret).
[< gammeldansk hæfth, jf. vestnordisk hefÛ; sideformen er fremkommet ved bortfald af ´th (jf. ØMO. hæv), mens hovedformen på ´d/´t (fortrinsvis i betydning 1) skyldes påvirkning fra rigsmål]
1) = rigsm.; især i forb. have, få, vinde hævd (på noget) [spor. i Nørrejy] Dæñ¶ ¡væj æ dær ¡gam¶èÏ ¡høwt ¡o¿, dæñ¶ kan æn ¡e§t ¡spær· = den vej er der gammel hævd på, den kan man ikke spærre. Hards. ¡de war hålt ¡åp ¡eñèn ¡a blöw föj¶, kaskji ¡åñt æn èn ¡wes gammèl ¡ku·n, dær ¡nåk ¡men·t, te ¡hon ha fåt ¡hæw¶ ¡po å go ¡roñt mæ ¡pu·sèn ¡hæn æ ¡yw·lªtij· = det (dvs. tiggeriet ved dørene) var holdt op, inden jeg blev født, måske undtagen en bestemt gammel kone, der nok mente, at hun havde fået hævd på at gå rundt med posen hen ad juletid. $Haverslev.
2) holde i hævd, holde hævd over (el. lign.) = beskytte, værne om; passe på, have orden på, være omhyggelig med [spor. afhjemlet] dæñ ¡gamèl ¡skjek ¡mæ, te ¡eµèn mot bær ¡yw¶lèn ¡uw¶, blöw ¡sta·diªvæk hålt i ¡hæw¶ = den gamle skik med, at ingen måtte bære julen ud, blev stadigvæk holdt i hævd. $Haverslev. Denher Koon de vå misandten en retskaffens Koon, hon håldt He¶d å Höw¶d öwer hend Tøj = denne her kone, det var minsandten en retskaffen kone, hun holdt hæde og hævd over sit tøj (dvs. var meget omhyggelig med sit tøj, jf. Ìhæde 1). SVJy (Krist.BRL.406). di hå¿r æ da i æn gu¶è höw¶ (= de har det da i en god hævd), dvs. i god orden. $Tvis.
| hætte·vejr | hævde |
| Sidens top | |