hæs·gård
hæs·have| hæs·gård | hæs·have |
subst.
[< hat 2.4; spredt i Hards, spor. i Sydjy, desuden $Mandø; syn.: hæs·hus, stak·hjelm]
= tagkonstruktion på fire ben til dække af et »Ìhæs. I mange af datidens huse og gårde var der ofte småt med stald og ladeplads, og en "hæssehat" var en udmærket opfindelse ¨ Vel hjemkommet med læsset skulle høet så forkes af (og) sættes i en "hæssehat" ¨ en firkantet fidus med en solid stolpe i hvert hjørne og med en hat, der i trisser kunne hisses op og ned, efterhånden som høet fyldte op. MandøPost.V.93. somme ¨ byggede en hæssehat _ det var 4 pæle og så var der til tag ¨ brædder med tagpap slået på ¨ og så kan de hæve hatten op i vejret og tage et læs korn ud. $Ål. størst Sorg havde han næsten, da hans "He·shat flöw (= fløj) væk", thi den kære Rug, der gav Brød til de mange Munde, blev da udsat for Regn. HPHansen.Opt.
| hæs·gård | hæs·have |
| Sidens top | |