Çhærke
hærken| Çhærke | hærken |
Se også Ìhærke (subst.), Çhærke (subst.)
verb. _ med sideformen hærkes (i forb. hærkes med, jf. betydning 2). _ hær·k, hæ÷rk VendsÌ; hæ§rk Mors, $Vroue. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) (sideformen har dog præs. u.end. og uoplyst præt., ptc.).
\ Ìdog hÉrkès Grønb.Opt., sideform i Lars.Ordb.; *hirk ACAnd.SM.134.
1) = slå; arbejde hårdt, pukle [jf. vestnordisk hark (= møje, besvær); syn.: Çhærpe 1´2] hær§k = at bibringe legemlig overlast af mer eller mindre ubestemmelig art, ¨ "mule". *$Vroue. vi hærker = arbejder hurtigt. *SønJy.
2) = døje med, kun med nød og næppe klare (økonomi, arbejde etc.) [spredt i Vends og på Mors, desuden én kilde fra Sall] å hÉrkes med = trækkes med, som i Armod, Arbejde, som ikke kan overvindes uden med største Besvær. Grønb.Opt. Mi Faar wa saa arm, han krøkked, aa saat aa hærked i ær, saah han = min far var så fattig: han sad hårdt i det (jf. krykke x) og sad og døjede med det, sagde han. AarbMors.1926.110. han ¨ mott derimued slied ¨ hwer Daa, fuer aa hærk sæ igjemmel = han måtte derimod (dvs. modsat mig) slide hver dag for at klare sig igennem. SkiveU. 21/8 1914. di hærkes me er = de døjer med det. Lars.Ordb.103. \ (også, upersonligt) = knibe [spor. i samme områder] De herker mø for ham = det kniber med arbejde eller økonomisk. Vends. de hæ§rkèr å knæ§rkèr = ¨ det kniber at få Udkommet. Skyum.Mors.II.288. \ (hertil:) hærke·værk = kniberi, stor vanskelighed. *Vends (F.).
| Çhærke | hærken |
| Sidens top | |