Çhærde
hærde·dug| Çhærde | hærde·dug |
Se også Ìhærde (subst.), Çhærde (subst.)
verb. _ hæ·r/Áhæ·è (K 4.9, K 1.9) alm.; ha·r/ha·è (K 4.9) Vends, NØJy, Fur, MØJy´S, Bjerre, $Give, Hards (±V), $Darum (og muligvis videre om som ældre form); også hæro $Voldby; også (yngre) hæ·rt (el. lign.) spor. afhjemlet. _ præs.: u.end. Nørrejy; ´er (K 6.2) Sønderjy, yngre sideform spor. i Nørrejy. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; u.end. (i ptc. med stød på vokalen) Nordjy (spor. vsa. yngre ´et), Hards, $Voldby, $Darum.
1) = rigsm. (om jern, sjældnere træ, ler etc.; overført om person) [< Ìhård 1 og 3] Naar Plovjernene ¨ skulde skærpes hos Smeden ¨ blev de tilsidst hærdede, hele den yderste Side af Skæret blev opvarmet indtil det var rødglødende i hele sin Længde, hvorefter det hurtig blev dyppet i koldt Vand. Him. (overtro:) mun ha fåglÉmt ¨ föri de blÒw dÒbt, å sæt har jan ¨ i svøbe åpå bònt = moderen havde glemt, førend det blev døbt, at sætte hærdet jern i barnets svøb (og derfor blev barnet forbyttet med et dværgebarn). Grønb.Opt.3. Imæll·stå·nd kro·ge han Græ·n te Kro·g å putt dæm i æ Ild¶ fuer å hæ·r dæm = ind imellem bøjede han grene til kroge og puttede dem i ilden for at hærde dem. AarbSkive.1938.4f. (man) havde travlt med at haare Tøjet ¨ og sætte Hanke til = hærde, her om (ler´)Potter, der tørres. Fjends (Krist.JyF.VI.196). _ (overført:) de æ ¡gu¶è, åm èn ¡dr浶 blywèr ¡hæ¿r ªnÒj = det er godt, hvis en dreng bliver hærdet noget. $Torsted. hun æ gåt ha¿r i muçj¶ (= hun er godt hærdet i munden), dvs. hvas. Vends (F.). \ (spec.:) at væde opslaget Brød og holde det for Ilden, for at det hastigen kan ¨ hæve sig ¨ nogle Jyder kalde det, at hare Brød. *Ommers (OBork.1814).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = slå, prygle; straffe [overført < betydning 1; spor. i Ommers´Ø, Djurs´NØ og SØJy] vor faer (= vor far, dvs. manden i huset) han har hæret ¨ meget (dvs. ofte straffet os andre), mens han var levende, nu hæres han (= nu straffes han, i helvede). Djurs (Krist.JyA.VI.24). _ (spec.:) Dersom du ikke skynder dig ¨ kan du troe, jeg skal hare/hære efter dig ¨ = ved strenge Midler at anspore en doven og skjødesløs. Ommers (OBork.1814). \ (hertil vel:) hærding = "omgang", tørn. få i ha·reµ = blive overskældt; rij· i ha·reµ (= ride en hærding), dvs. skændes, tage en tørn med hinanden. *$Hellum.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = bide, kradse (om skarp smag) [overført < betydning 1; jf. hærdet 3] Man siger ogsaa om stærke Drikke, f.Eks. surt Øl, at det "hare", dvs. kradser. *MØJy. (præs. ptc.:) dæn er hari = (den er) bidende, skarp i Munden. *Vends (Grønb.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
4) hærde (noget) ¡af. _ a) = hærde (jern). *$Fjolde. _ b) = udholde, klare [spor. i ØSønJy (±SØ)] a kan it hær æt a å løf så stærk = jeg kan ikke holde ud at løbe så stærkt. ØSønJy. ¡pröw ¡do, om ¡do ka hæ·r ¡sår¶ndt ¡Ar·bèr ¡a¶ = Prøv du, om du kan udholde et sådant Arbejde. HostrupD.II.2.33.
5) hærde (noget) ¡op. _ a) = stramme. (ved vodsætning under is:) Rebene maa ¨ "hahres op" eller strammes. *Fur (JySaml.1Rk.VIII.180). _ b) = udholde, klare [spor. på SDjurs] A kaa æntes heerop (= jeg kan intet hærde op), dvs. Jeg kan ikke holde ud (at arbejde). DjursSH (OCRavn.ca.1828).
| Çhærde | hærde·dug |
| Sidens top | |