hængshæppert

hængsel

subst. _ (l/Ï K 4.8:) hæµsèl alm.; heµsèl NJy, Thy, $Havbro, $SSamsø, Bjerre, sideform i øvrige Sydjy´N; også (ældre) ÁhæµsèÏ $Bov. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; også fk. spor. på Sundeved og i ØSønJy syd for rigsgrænsen. _ afvigende bf.: ´t Vends, Læsø. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; hæµslè (med acc.1) $Bov; Áhæµslè $Løjt, $Rise.

 Næste betydning

1) = rigsm. (på dør, vindue etc.) [1645: Hængsil og Kroge til Dørene (AarbSkive.1913.107); spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy; syn.: Ìhænge] _ (overført:) Vi rænner et e Hengsler a dje Dar (= vi render ikke hængslerne af deres døre, dvs.) Folk, man sjældent besøger. AarbThisted.1942.299. no ska I entj gab je Muj aa Hengsel = nu skal I ikke gabe jeres mund af hængsel (dvs. af led, i forundring). Thise.NKS.132. væ u·r a si heµslèr = (om personer:) være ude af daglig gænge. $Vroue.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = sele til bukser (sjældnere også til skørt, forklæde etc.); alm. anvendt i plur.: (et par) hængsler [SønJy (±SØ, ± allernordligste del), desuden én ældre kilde i MVJy (Kaae.Staby.222); se kort; syn.: bære·sele, dragt·bånd, ge¡hæng 1, pranne·sele (med sideformer), strikke x]

Tæt afhjemlet

¡Fø·r haj vi ¡å ¡Hæµslèr i è ¡Ondèbåws = Før (i tiden) havde vi også Seler i Underbenklæderne. HostrupD.II.2.31. \ (spec.:) heµsèl = skrårem af stof, der bærer særken (i læsødragten). *AEsp.Læsø.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) èt ÁhæµsèÏ ¨ om det Stykke af Hyrdepiskens Piskebånd, der sidder nærmest Kappen (jf. kappe x) (og er stukket gennem denne for at fastgøre piskebåndet til skaftet). Det er tyndt og ca. 10´12 cm langt, for det meste af alm. Sejlgarn. *$Bov (jf. DF.XIX.116). *FrøsH (ØSønJy).

 Forrige betydning

4) æn hæµsèl = et Fruentimmer, som Klæderne hænge uordentlig om. *$Vejrum. \ (hertil:) hængsle. go å hæµsèl = gaa og lade Klæderne hænge om sig. *$Vejrum.

hængshæppert
Sidens top