Ìhænge
Èhænge´| Ìhænge | Èhænge´ |
Se også Ìhænge (subst.), Èhænge´ (sms.led)
verb. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.3. _ som 1.sms.led: se Çhænge´. _ præs.: ´er (K 6.2) alm. (med tilkomst af konsonantstød i området mellem linjerne A og B på kort 1, desuden som sideform spor. i Thy); i Sønderjy´SØ er acc.2 stedvis (fx i $Felsted) bortfaldet ved anvendelse uden objekt, jf. pkt. A. _ præt. og ptc.: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.1, K 1.9; også (stærk bøjning) h嵶/håµ (K 1.1) hhv. hoµèn Sønderjy (±NV)Ì{. _ præs.ptc.: (vokal som i inf.; ´ende K 7.2:) heµi, hæµèñ (etc.), spor. med tilføjelse af ´s, fx *hingendes (VHanH).
\ Ìspor. også *hing; Çogså he·µ ØHanH; også hæµ·, *hin(n)g spor. i Thy; Èdog heµ· $Vroue; ¢også hæµ· Hards´N; også (fortrinsvis ældre) hiµ· Hards, SVJy (±SØ); *hing spor. i SØJy; £også heµ· Sønderjy´NØ; Àogså Áhæµ· $Øsby; spor. skrevet *hing; Îogså *hæñ hhv. hæñ¶ ØHanH (AEsp.VO.); spor. også præt. h嵶; også præt. hæn· HellumH; også ptc. håµèn spor. i Him; også ptc. hæñ¶ $Havbro; {også (yngre) præt. he÷µt; også ptc. hoµè, (yngre) heµ¶t $Læsø; }også præt. haµ¶ $Lild, Sall, Fjends´N; også præt. hæµ· Thy; også præt. hæn· Sall; også ptc. hoµèn $Lild, $Vroue; Ì°også hæñ· hhv. hæçj¶ Him´SV; dog præt. hen· $Vorning; spor. også præt. h嵶; også ptc. hen¶ Ommers´Ø; ÌÌdog hæñ· hhv. hæñ¶ Anholt (uden objekt også hæñ·t hhv. hæñt); også hæ·µ hhv. h濵 Djurs; dog præt. hæn· GaltenH (Lyngby.Opt.); også præt. hæ·nt NØDjurs (Lyngby.Opt.); ÌÇogså ptc. *hint NSamsø; ÌÈdog hæñ hhv. hæñ¶ $Houlbjerg; dog *he·µ hhv. *he¿µ $Hundslund (evt. dannet på grundlag af præt. hæ·ñ, (yngre) hæµt, og tilsvarende ptc. former); også he·ñ hhv. he¿ñ spor. i MØJy´S, Bjerre og Sønderjy´N; også præt. haµ¶ spor. i MØJy og SØJy; også præt. h嵶 spor. i Hards´SV, SVJy og Sønderjy´NV; også ptc. håµèn Holmsland; Ì¢dog præt. Áhæ·ñ Åbenrå; spor. også præt. håµ, hoµ; Ì£også ptc. hoµèn Sønderborg; ÌÀogså hæµ(·)t hhv. hæµt spor. i ´S; også ptc. håµèn Angel´S; ÌÎogså (ældre) ptc. hæ¿ñ; Ì{dog præt. haµ ØSønJy´M (i det blå område på kort 2); dog ptc. håµèn Angel´S; Ì}såvel med som uden objekt (pkt. B hhv. A) bøjes verbet snart stærkt, snart svagt (selv inden for samme egn).
A. uden objekt.
1) = være fastgjort et stykke oppe over en flade (fx jorden, gulvet).
1.1) i alm. è ¡skå·ß ¡heµèr på è ¡na·r¡wÉ©¶ = skabene hænger på nordvæggen. $Torsted. dæ ku ¡hæ·µ èn fæmè ¡sejs ¡ly¿s o ¡væ¿è ¡peñ· = der kunne hænge en 5´6 lys på hver pind (ved lysestøbning). $Give. (om ujævnt spundet garn:) "De ær såm Ste·r såm æn hiµèñ Ho¿r, å såm Ste·r såm æn Kåklo¿r" = det er nogle steder (så tyndt) som et hængende hår og nogle steder (så tykt) som et kokkelår (dvs. lår af en hane). Vestjy (Røjkjær.Opt.). (talemåde:) Han tænke nåk, te værrden h浶è i en kathååel = han tror nok, at verden hænger i en kattehale (om den naive). Bjerre (med varianter, fx ¨ i et flynderskind, i en slynge). \ faste forb. (overført): hænge til dryp (vedr. næse, skørt, nymåne mv.) se dryp 2. _ hænge med sækken (om månen) se sæk x.
1.2) på stativ, til tørring, røgning mv. ¡feskiªgå¿nèn hæµè te taniµ = fiskegarnene hænger til tørring. $Hundslund. dæm· tòw¶ stu·r ska·Ûèr di hæñ· dæ· po è ø·stèr æñ· å è rå·leµ, så læµ· wi fæk èm spíst = de to store skader (dvs. rokkefisk, jf. skade x) hang på østenden af stuehuset (jf. råling x), så længe vi fik dem spist (dvs. indtil vi fik dem spist op). Thy. En haang ejsen i (NN’s) Skaastien = den (dvs. en flæskeside) hang ellers i (NN’s) skorsten (til røgning). Blich.XXX.127. i hòòr ska hÉlst he·ng en uges¡titj, i·n haj blywwer stjÉgt = en hare skal helst hænge (udenfor, til mørning) en uges tid, inden den bliver stegt. AEsp.VO. en skeñ¶, dæn sku spilès ¡uw¶Û po en da¿r, hæ·µ dæ¿r å blyw ¡ta¿r = et skind (det) skulle spiles ud på en dør, hænge der og blive tørret (før garvning). $Ræhr.
1.3) i galge (om person) [spor. afhjemlet] \ (overført, i panteleg:) man maatte "hænge", "falde i Brønden" (mv.; for at slippe ud af disse situationer måtte man give pant til senere indløsning). *Feilb.BL.I.242. *SprKult.II.53.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = holde sig fast et stykke oppe, med fare for at falde ned.
2.1) i alm. [spredt afhjemlet] bön¶ hang¶ på lògi å tjy·r ¡awwte¡fram¶ = børnene hang på (have)lågen og kørte frem og tilbage. AEsp.VO. (med rettelse). (behændighedsprøve:) bòÛè kå·l å dræµ· prÒwèÛ kon·stèr såm å heµ· i Û¶jè wre·stèr å trek o Û¶jè wæst å ij¶ èn ijÉn = både karle og drenge prøvede kunster som at hænge (i ladens hanebjælker) i deres vrister (dvs. ankelled, altså med hovedet nedad) og trække af deres vest og i den igen. Kvolsgaard.L.50. (tækkeren) håÛ· jo èn lastre, han hæñ· o¿ = havde jo et »læssetræ, han hang på (det var ophængt vandret på det allerede tækkede). Thy. haj heng¶er på i hæst som i smörklat på en war¶m ka¡tÒffel = han hænger på en hest som en smørklat på en varm kartoffel (dvs. klamrer sig fast). AEsp.VO. \ hænge ved/i skægget og prædike = være i knibe (fx økonomisk), uden at ville vedgå det [spor. i SVJy og Sønderjy] han ¡h浶è i e ¡skek å prer·kè, om en, der hverken ved ud eller ind. SlogsH. (overført:) æ la’j (= laden) henge ve’ æ skæg å prær’ke = er lige ved at falde sammen. HaderslevH.
2.2) (overført) = kæmpe med økonomiske problemer [spor. afhjemlet] i¡no h浶èr di i æ klø¿r, mæn de war¶ nåk e§t læµ·, så få¬èr di ni¶èr i æ skit = endnu hænger de i kløerne, men det varer nok ikke længe, så falder de ned i skidtet (dvs. går fallit). Vestjy (F.). de "hinger ved æ latter" (dvs. hænger ved lægterne) = de er i alvorlige økonomiske vanskeligheder. $Løjt. no hå han sat å heen we den Goer i fjøwten Oer, å de æ jo knap, di håe te Feen = nu har han siddet og hængt ved den gård i 14 år, og det er jo knap (nok), de har til føden. Mols.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = holde sig på samme sted.
3.1) = blive hængende, svæve [spredt afhjemlet] æ swot skøjer di henger, de begynder aa bulder = de sorte skyer hænger (lavt), det begynder at buldre (dvs. tordne). Hards. Dær hiµè nøj Sne i æ Nuen = der hænger noget sne (dvs. sneskyer el. lign.) mod nord. Thy. en sjæÏ·n goµ¶ ku¿ èn opda·w èn musvo·© dæ hæ·n lisè steÏ· å spæj·dèt höwt å·p = en sjælden gang kunne man opdage en musvåge, der hang lige så stille og spejdede højt oppe. MØJy. selløtji hang¶ i ståwwen hile daw¶wi = sildelugten hang i stuen hele dagen. AEsp.VO. æ To^g’ hænd rundenom paa æ Bakk’sider = tågen hang rundt om på bakkesiderne. Aakj.GJB.23.
3.2) = sidde fast (i, på el. sammen med noget); klæbe til [spor. i Nørrejy] (præs.ptc.:) vi bløw ¡somti ¡hæµiçj = vi blev somme tider hængende, med Kornlæsset i Ladeporten (fordi det var for højt el. bredt). $Gosmer. de wa så ¡fi¶è de ku hæµ i ¡lebèden = det (dvs. »godt·øl) var så fedt, at det kunne hænge i læberne (dvs. klæbe til dem). $Storvorde. Kwejfålkèn èr ålti ari, nær di ba·©èr, får så heµè Særkèn i Röw¶èn = kvindfolkene er altid arrige, når de bager, for så hænger særken (fast) i røven. AarbVends.1929.286. ¡il¶èrªløjt blywèr ve å heµ ¡i ål·teµ¶ = ilderlugt (dvs. lugt af en ilder) bliver ved at hænge i alting. $Vroue. (talemåde, med variant:) Hon ær så beskit, te slor mæ her imå æn We¶g, så blywer hon heng·i = hun er så beskidt, at slår man hende mod en væg, så bliver hun hængende. AarbVends.1942.209. (overført:) e Gjæld den vuvst aa hæn faast = gælden voksede og hang fast (dvs. kunne ikke indløses). JSøe.TB.25.
3.3) (overført) = holde sig tæt til [jf. pkt. 18; spredt afhjemlet] bön¶ hang i skjøwteren å mu·n = børnene hang i skørterne på moderen. AEsp.VO. han hængge ette hen = er længselsfuld efter hende. MØJy. de henger om· ham = de hænger om ham, dvs. er glade for ham. Hards. di sejèr å hengèr øwer hwæranjer både føst å sist = de (dvs. et kærestepar) sidder og hænger over hinanden både først og sidst. ØHanH.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = stå/sidde/hvile skævt el. på uhensigtsmæssig/uordentlig måde.
4.1) i alm. [spredt afhjemlet] når Muren ikke er i Lod (siges): dæn hæµè. Fjolde. æ dø¿r h浶è = døren hænger skævt. $Løgumkloster. saa vendt a e Skarp te o’ traadt ham jen øvver e hyvver Arm, saaen te en heen lig nier = så vendte jeg det skarpe (af sablen) til og trak ham (dvs. gav den fjendtlige soldat) én over den højre arm, så den hang lige ned (uden at kunne bevæges). SprogfAlm.1909.76. (spec., om vægt, tyngde:) ¡sijèrn wa fo¡læµ¶è ¡te è par ¡bæ·rªhåñ·ta©èr ¨ po ¡dæñ¶ ¡må· kam ¡møj¶ o ¡wægtèn o ¡læsè ¡te å ¡heµ· i ¡hans ¡ar·m, dèr ¡kjy·r mæ ¡bo·rèn = siderne (af møgbøren) var forlænget til et par bærehåndtag; på den måde kom meget af vægten af læsset til at hænge i armene på ham, der kørte med børen. $Haverslev. den (dvs. en le) kan ¨ "hæng i æ knahg" (= hænge i knagene, dvs. have forkert vægtfordeling, så den føles meget tung), alt efter som knagerne er gjort godt fast i den rette stilling eller ikke. SVJy (NMskr.1878.174).
4.2) om beklædning mv. [spredt afhjemlet] æ Bowser hæend som nowe Sækk /_ ledt gammeldas, di wa mæ Smækk = bukserne hang som nogen sæk (på ham) / lidt gammeldags, de var med smæk (jf. bukse·smæk). JSøborg.B.30. (drillende:) Di Skjåwt¶ hænger uren fo di Röw¶! = din skjorte hænger uden for din røv! (dvs. uden på bukserne). TKrist.BT.33. æ klæ¿r h浶èr å ra¬tèr om¶ ham = klæderne hænger og ralter (dvs. er pjaltede, jf. ralte x) om ham. $Agerskov. hans lom·kle ¨ skal a¬¶tir hæµ· trej¶ al· uÛènte = hans lommetørkæde ¨ skal altid hænge tre alen udenfor. $Agger.
4.3) om uvirksomhed [spredt afhjemlet] Noolet ætter war di fare å stu å hang¶ øwwer Gre¶ben = (noget) lidt efter var de (dvs. karlene) færdige og stod og hang over greben. AEsp.GG.23. sej o heµ· i æn bo¿© (= sidde og hænge i en bog), dvs. læse, sidde over bogen. $Agger. di h浶èr i kwotèn å¬tin = de hænger i kortene altid (dvs. spiller altid kort). $Tved. dåwn folk heµè gjen læµè öwè ma = dovne folk hænger gerne længe over mad(en). Als. hwa stær ¡do å h浶èr ¡ætèr? = hvad står du og hænger efter? (dvs. hvorfor tager du ikke fat). $Tved. di gammel feskere hang¶ på swallerbænki hile daw¶wi = de gamle fiskere hang på sladrebænken hele dagen. AEsp.VO. væñ de nu va var¶m så¿n æn ¡somèªmårn, så hæ·ñ di så·n i æ tach = når det nu var varmt sådan en sommermorgen, så hang de (dvs. ålene) sådan i tagrørene (og kom ikke ud på åbent vand). $Aventoft. \ (hertil vel:) Dæe kom olt hva de kun hing å træk (= dér kom alt, hvad der kunne hænge og trække), dvs. der kom al slags folk imellem hinanden. *RiseH.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = synke sammen; hælde med (hovedet etc.); skrante; pga. træthed, utilpashed, nedtrykthed etc.; (om planter) pga. vandmangel [formentlig < betydning 4; spredt afhjemlet] Haj gor å hen¶ger å er skit = han går og hænger og er skidt (dvs. sløj). Vends. hun heµè mæ æ weµèr, de ær e§k gu·è tæj¶èn! (= hun hænger med vingerne, det er ikke gode tegn), om den, der går syg omkring eller er utilpas. $Agger. no skal I da ens heeng mæ Lepperen for de = nu skal I da ikke hænge med læberne for det (dvs. I skal nok få en dram senere). Vends. Haj gor å heng¶er mæ Njæssen = ser nedslaaet ud. AarbVends.1942.212. når Hønsene er i Fjedertab (= »fjertab), hæµè di mæ æ kåm¶ (= hænger de med kammen). MorsNH. ruwweren heng¶er mæ blå·n i dæ hÉɶr tÒÒring = roernes blade hænger i den her tørre tid (jf. tørring x). AEsp.VO.
B. med objekt.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = fastgøre et stykke oppe over en flade (fx jorden, gulvet).
6.1) i alm. [jf. betydning 1.1] ¡huè ¡hièµ do ¡frakèn = hvor hængte du frakken? $SSamsø. wò ¡dÉj¶n ¡han fæjst è ¡bòlèr è¡po¶ èn ¡sno¿r, å ¡di blÒw hæñ ¡ni¿r = vor lærer fæstede (ved fastelavn) bollerne på en snor, og de blev hængt ned (dvs. de hang nedad for at gøre det vanskeligere at spise dem). Thy. (nyudsprungne) Knopper af Ask og Eg ¨ di kåm i èn Ápo·s å dæñ blöw hoµèn få è ¡bryst = de kom i en pose, og den blev hængt for Brystet (mod Gigt). $Felsted. \ (overført:) (få noget at) hænge sin hat ¡på = kritisere, brokke sig over [spredt afhjemlet] En kå a¬§tè saw§t feñ· èn krog o hæµ· si hat o¿ = man kan altid sagtens finde en krog at hænge sin hat på. $Lejrskov.
6.2) med henblik på tørring, konservering mv. [jf. betydning 1.1; spredt afhjemlet] fæ·r da ¡he·ñ wi èd o ¡træ¿èr å ¡tu·èn = før, da hængte vi det (dvs. vasketøjet) på træer og torne (dvs. tjørnebuske). $Tved. gjÉssen blÒw hongen i hude = gæssene blev hængt i hovedet (efter at være slagtet og plukket) (og før videre bearbejdning). ØHanH (AEsp.VO.). O§p i Û¶i gamèldas wi· skòstinèr æ Ûær plas te¶ å heµ fesk i rø¿© = oppe i de gammeldags vide skorstene er der plads til at hænge fisk i røg (dvs. til røgning). Kvolsgaard.F.54. ¡måϪo¿t ¨ de bløw plukèt om ¡ætèªo¿rn å hæñ te törèn = malurt (det) blev plukket om efteråret og hængt til tørring (og senere brugt i brændevin). MØJy. \ (hertil formentlig:) enten/hverken hængt eller sprængt [spor. i SVJy´S og Sønderjy´NV] Ænten er et hæen el. spræen = (der er) altid noget i vejen. Fanø. de è æñtèn ¡hæ¿ñ æ¬è ªspræ¿ñ ¨ også: om en, der er snart højt oppe, snart langt nede; (også:) enten Perlevenner eller rygende Uvenner. $Mandø. de æ wær·kèn hæ¿ñ hæ spræ¿ñ, dvs. hverken ondt eller godt. $Fanø.
6.3) spec. vedr. henrettelse [mht. refleksiv brug jf. betydning 8.4] i gammel da·w hang¶ di ty·w å skit u·n pa¡doo¶n = i gamle dage hængte de tyve og skidt(folk) uden pardon. AEsp.VO. han sku hæng’es ve hanns ejj’nn haahnbjellk (= ved sin egen »hanebjælke), brugtes som vel det stærkeste udtryk for harme. MØJy. _ (talemåder:) Do har Ræt, do ska (= du skal) hænges (Mundheld, der just ikke er i Rettens Favør). Tyrstrup. SmåskjælmÉr hengÉs, di stu· fåjy¬es = småskælme (dvs. småsvindlere) hænges, de store forgyldes. Grønb.Opt.244. Det er sin Sag o svar aa, soj e Mand, da spur’ di ham, om han vild hænges eller drovnes = det er vanskeligt at svare på, sagde manden, da de spurgte ham, om han ville hænges el. druknes. SJyMSkr.1941.110. Di ka kom tilè nåk, dær skal heµès = de kan komme tidligt nok, (de) der skal hænges. AarbVends.1933.102. Saa er den Tyw hængt (siges, naar man finder noget, der har været borte). AarbHards.1930.146. \ faste forb. (overført): blive/være hængt (og kvalt) ved det. a) = blive overanstrengt mv. [spor. afhjemlet] dæ ¡æ så ¡møj¶, te èn æ ¡bòÛè ¡hæn¶ å ¡kwò¬¶ ¡í èÛ (= der er) så meget arbejde, at den (dvs. man) er helt overbebyrdet. $Torsted. _ b) "Han blywè ¡hæ¶nd ¡ve¶ èt" = han bliver hængt ved det (dvs.) snydt. *HostrupD.II.4.145. _ (vbs.:) med hængen og kværken = med nød og næppe, med hiv og sving [spor. i Sønderjy; syn.: Çhærke] Fek I ham ¡te å gi ¡ætèr (= fik I ham til at give efter?) ¨ Mæ ¡Hæµènd å ¡Kver·kènd, dvs. med megen Møje. HostrupD.II.2.31.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = placere i rigtig position/retning. han var ved at hing en Dør (dvs. sætte den på hængslerne). *Thy. Naar Vejret passede, skulde Bundgarnspælene "slaaes" (dvs. bankes fast) og Garnene "hænges" (på pælene), og saa begyndte Foraarsfiskeriet. *Mols (ØH.1954.90). A ska ha e Kwan hæen, a billet i Forremeddæ = jeg skal have kværnen hængt (dvs. have kværnstenen løftet på plads), jeg bildede i formiddags (jf. Ìbilde 1). *PAlsted.GK.46. \ faste forb.: hænge roret = sætte roret på (dvs. på fiskerbåd), når manøvreringen ved søsætning el. landing ikke kan klares med årer alene [spor. langs Vestkysten] Føreren kom sidst ombord (når man skubbede fiskerbåden ud fra stranden)¨ Roret blev hængt, Sejlene hejst, og saa sattes Kursen ud efter. Holmsland (SprKult.XVII.70). wi ska ha hæñ¶ æ row¶r (= vi skal have sat roret på), når vi skal over revlen, når søerne brækèr øw¶èr (= brækker over, dvs. brydes stærkt; jf. brække 18). Thy. _ hænge skib = sætte en båds kurs rigtigt. Jeg ved, at vort Skib (dvs. fiskerbåden) er ret hængt (stillet), men jeg vil, at I (dvs. det øvrige mandskab) skal se det. *Klinting.FN.72. _ hænge stak(ken). ¡staki ¡dæj¶ ¡tætjès å ¡heµès _ ja ålså ¡dæ(j) blöw ¡tætjè mæ no ¡grajs hælè ¡hwa w¶i ¡ha· å ¡så haµ wi no ¡strekèr Òw¶r ¡mæ n¶o ¡sti¿n ¡i ¡te¶ å ¡hå·l ¡de ªmæ ¨ wi sku ha stakèn hoµèn = (hø)stakken tækkes og hænges _ ja, altså, den blev tækket med noget græs, eller hvad vi havde, og så hængte vi nogle strikker (dvs. rebstykker) over med nogle sten i til at holde det med; vi skulle have stakken hængt (for at holde høet på plads også i blæst). *Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
8) (refleksivt:) hænge sig.
8.1) = rigsm. [spor. afhjemlet] Hun hen, aa hehn sæ om Halsen aapo ham = hun (løb) hen og hængte sig om halsen på ham (dvs. slog armene om hans hals). MØJy (Thomaskjær.H.6). \ (som behændigsøvelse:) hænge sig i armene [spor. i Nørrejy] bòÛè kå·l å dræµ· prÒweÛ kon·stèr såm ¨ å heµ· dæm i ar·mèn i hañ·boñ å go dæ·r igjÉmèl = både karle og drenge prøvede kunster som at hænge sig i armene i hanebåndet (dvs. hanebjælken) og gå dér igennem (dvs. svinge benene op og ud mellem armene). Kvolsgaard.L.50.
8.2) (spec., om træ ved fældning) = blive hængende i grene fra omkringstående træer [spor. i MØJy, SØJy og Sønderjy] de ku aa ski, te di hænd se i di anne ¨ De va hiel umuli aa fo en nie _ saaen ne stammer! ¨ en mait jo e! = det kunne også ske, at de (dvs. træerne) hængte sig i de andre; det var helt umuligt at få det (dvs. træet) ned _ sådan nogle stammer; man magtede jo intet. MØJy. "Nå, hår I håd en gued daw", sååd hon, "helde hår I håd nowwen, der hår hænd sig?" = "nå, har I haft en god dag", sagde hun (til manden, der kom hjem fra skovarbejde), "eller har I haft nogle (træer), der har hængt sig?" (med ordspil på betydning 8.4). Fredericiabogen.VII.13. Hængte træet sig, savede man nogle Ruller af Rodenden. Men hjalp dette ikke, maatte man se at faa et Reb bundet i Toppen af Træet og prøve at rykke det ned. MØJy.
8.3) (overført:) hænge sig i (noget) = gå pedantisk op i (småtterier mv.) [spor. afhjemlet] de ka læt kåm te træ·Û i¡mel ¡nå·bo¿erè, hwesèmens¡ti¿ te di è ¡småÏi å h浶è sè i ¡småªteµ¶ = det kan let komme til strid (jf. træde x) mellem naboer, hvis de er smålige og hænger sig i småting. $Hundslund.
8.4) = tage livet af sig, miste livet ved hængning (bevidst el. ved uheld) [spredt afhjemlet; jf. også ordspil under betydning 8.2] A vil ha hongen mæ, hae a bestemt = jeg ville have hængt mig, havde jeg bestemt (da kæresten havde slået op). Vends (Hausgaard.H.). (den 90´årige blev tvunget på alderdomshjem:) Daw¶wi ætter hang¶ haj sæ i Sløntji. De war i Hal¡fæmseren = dagen efter hængte han sig i sengebåndet (jf. slynt x); det var i (18)90¶erne. AEsp.GG.59. di dær ¡hæ·ñ sæ ¨ måt ¡æ¶ kåm ¡eñ¶ å æ ¡kjær¶kèªlo·©, (de) sku ¡öw¶è a ¡di·© = de, der hængte sig, måtte ikke (ved begravelsen) komme ind ad kirke(gårds)lågen; de skulle over diget. $Ål. _ (spec.:) di ska¨ röjtès enen so¿Ïèn ste åp, hej¶sèn h浶è tåskèn sæ, di dø¿è = de (dvs. linerne med torskekroge) skal røgtes, inden solen står op, ellers hænger torskene sig, de dør. $Hundslund. Stek¶stu¶den wa no godt i Gång¶ mæ¶ å heng· sæ sjel¶, så¶nt slow en sæ teba·g i Tøw¶e = studen, der ville stange, var nu godt i gang med at hænge sig selv, sådan slog den sig tilbage i tøjet (dvs. seletøjet). HJens.HDF.57. \ (også i flg. forb.:) hænge sig selv (spor. i Nørrejy), hænge sig ¡op = d.s. han gek å hæn å hæ·n sæ ¡op = han gik også hen og hængte sig. *Tønder.
8.5) (overført:) hænge sig for (noget) = tage det yderste ansvar for [spor. i Midtjy] "De ka a da it go hæn å hænng mæ få" (= det kan jeg da ikke gå hen og hænge mig for), var Pers Svar (på anklage vedr. et dødt lam). Disse bevingede Ord blev i mange Aar derefter et Mundheld i Egnen. MØJy (AarbKult.1895.150).
C) i tryktabsforb. med efterflg. adv.
Forrige betydning - Næste betydning
9) hænge ¡ad/¡af = være småsyg [< betydning 5] han gær o hænger ¡a· = han går hænger af (dvs. skranter). *$Løjt. *HostrupD.II.2.31.
Forrige betydning - Næste betydning
10) hænge ¡af [< betydning 6.1] æ Log’ wa hænd aw = (have)lågen var hængt af (dvs. taget af hængslerne). *Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
11) hænge (¡)efter = ikke ville forsvinde (om sygdom) [< betydning 3.2; spor. i Nordjy] der var dether tuberkulose, dè haµ ¡ætè dæm (= der hang efter dem, dvs. som husdyrene blev ved med at have). Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
12) hænge ¡for [< betydning 6.1] a hår ¡så¿n èÛ ¡ho¿r ¡swoϪskjæn, a mo hæµ ¡får = jeg har (dvs. der er) sådan et hårdt solskin (her i stuen), jeg må hænge (noget) for (vinduerne). *$Tved.
Forrige betydning - Næste betydning
13) hænge ¡hen = hænge til side, evt. til (længere) opbevaring [< betydning 6.1´6.2; spor. afhjemlet] bøst klej¶è å hæµ dæm hen = børste (pænere) klæder og hænge dem hen. $Hundslund. (ved lysestøbning:) dø§p å hæµ ¡hæn = dyppe (lys) og hænge hen (til afdrypning). $Vodder. ¡hy¬èªblåm¶stèr ¨ sku jo ¡tærès, får a di ku hæµès ¡hæn¶, får ¡de sku di jo ¡hå¿ te ¡te¿wåñ¶ om ¡weñ¶tèrèn = hyldeblomster skulle jo tørres og hænges hen, for det skulle de jo have til tevand om vinteren. $Anholt.
Forrige betydning - Næste betydning
14) hænge ¡i. _ a) = sidde fast i el. på noget [< betydning 3.2; spor. afhjemlet] E ¡Tvor·n ¨ hæµèr ¡í e ¡Ty = Tornene ¨ hager sig fast i Tøjet. HostrupD.II.2.31. (talemåde, med varianter:) di ri©· å di röwèn heµèr 嬷stèr i = de rige og de revne (dvs. pjaltede) hænger alle steder i, det er folk, man ikke kan blive kvit. $Hellum. _ b) (overført) = være flittig, arbejde ihærdigt [spredt afhjemlet] han hæñ ¡í fræ ¡må·r ¡tilè te ¡aw·tèn ¡se¬è = han hang i fra tidlig morgen til sen aften. $Torsted. (talemåde:) "Mæ Hing´i o Hold´ud, ka en hammel en Stud" (= med hæng´i og hold´ud kan man hamle (dvs. trække lige så meget som) en stud). Frifelt&Kragelund.DV.61. \ (spec.:) Hænge i, tigge stærkt om Noget. *Vends (Melsen.1811).
Forrige betydning - Næste betydning
15) hænge ¡op. _ a) = rigsm. [jf. betydning 6.1´6.2; spredt afhjemlet] for rugens vedkommende blev nu ¡rog·ªkjær¶rè hongèn ¡åp ¡po nu ¡kna·gèr po ¡low¶ªbålkèn, te kjænèrn ¡ejk sku blyw· ¡muwsªsko·n (= blev nogle rugkærve (dvs. sammenbundne neg) hængt op på knager på loens bræddesider, for at kernerne ikke skulle blive museskåret, dvs. ædt af musene). $Haverslev. dæ¡hæ· ¡sweñ·¡skiñ·kèr ¨ blÒw hæñ ¡òp i è ¡skò·stèn = de her svineskinker blev hængt op i skorstenen (til røgning). Thy. ¡skeñ¶è blöw tån ¡å Û¶æm å så blöw di hoµèn ¡åp = skindet blev taget af dem (dvs. isingerne og skrubberne), og så blev de hængt op (til tørring). Him. _ (spec.:) ªnå¶r di ¡skyj¶èr dÉ¡uw _ ¡så¶ æ dÉr hoµèn nò ba¡loµ¶èr ¡åp = når de (dvs. militæret) skyder derude (i øvelsesterrænet), så er der (som advarsel) hængt nogle "balloner" op. Vends. _ b) om plovfure. å hæµ ¡op = at pløje den sidste Fure i en Ager, der søndres (dvs. deles). *Als. _ c) (overført, i ptc.:) hængt ¡op = travlt beskæftiget [spor. afhjemlet] hañ è gåt heµ ¡åp ¡diè i ¡dæn ¡gru·èsªgraw = han er godt hængt op (dvs. har rigeligt med arbejde) dér i den grusgrav. $Hundslund. _ d) hænge ¡op for /på = drage til ansvar for; beskylde for [jf. betydning 6.3; spor. afhjemlet; jf. pkt. 16d] de wel a entj henges òp på = det vil jeg ikke drages til ansvar for. AEsp.VO. _ e) Han blywèr ¡op¡hæ¶nd ¨ han bliver narret, snydt. *HostrupD.II.4.145.
Forrige betydning - Næste betydning
16) hænge ¡på. _ a) = sidde (fast) [< betydning 3.2; spor. afhjemlet] ær è ¡tå·©¡sti¶èn fa¬èn ¡å¿? _ næj, di heµèr da ¡po¿ i¡no = er tagstenene faldet af? _ nej, de hænger da på endnu. $Torsted. _ b) = følge med; oftest i imp. [< betydning 3.3; spredt afhjemlet; spøgende] (i mange talemåder, fx:) Vil I med, så hæng å, sa· e Dreng til e Ærte = "vil I med, så hæng på", sagde drengen til ærterne (dvs. retten gule ærter). Kok.Ordspr.154. Vel I mej, så hæng å, såj han Sunds Præst, han åd Villing mæ en Syl = "vil I med, så hæng på", sagde han Sunds præst, han spiste vælling med en syl. AarbHards.1930.148. _ c) = være til byrde for; være påtrængende [jf. betydning 3.3; spor. i Nørrejy] De war Fålk, der òller ha fåt FattehjÉlp, å som no ja·n wil lÒ·w djÉ sist Da·w uen å he·ng på Fa¡mil¶jen = det (dvs. dem, der søgte sognerådet om »aldersrente) var folk, der aldrig havde fået fattighjælp, og som nu gerne ville leve deres sidste dage uden at hænge på (dvs. bebyrde) familien. AEsp.GG.59. di heµèr åsè 嬷ste¿èns åpå òs! (= de hænger også altid på os), dvs. fordrer ¨ altid tjenester af os. $Hellum. _ d) = have som ansvar [jf. betydning 3.3; spor. afhjemlet] ¡no ær èÛ ¡ham de ªheµ¶èr ¡po¿ = nu er det ham, det hænger på; nu er det hans ansvar. ØHanH.
Forrige betydning - Næste betydning
17) hænge ¡sammen. _ a) om ting mv. [< betydning 3.2; spredt afhjemlet] vi saj po naavve laang Bænki, dæ hæn sammel mæ et Bue = vi sad (i skolen) på nogle lange bænke, der hang sammen med et bord. MØJy. è ¡bow¶r ka ¡itj heµ ¡sam¶èl ¡læµèr = bordet kan ikke hænge sammen længere (dvs. det er ved at gå itu). $Torsted. ¡de sku ¡hæj·stèn ¡ge·r; ¡h欶èr ku di ¡et hæµ ¡sam¶èÏ, ¡tårèrn = det skulle hestene gøre (dvs. træde tørvedyndet sammen til tørv); ellers kunne de ikke hænge sammen, tørvene. $Tved. de hæµè ¡sam¶èÏ som ¡borè = det hænger sammen som burrer (dvs. er sammenfiltret; jf. burre 2). $Gosmer. _ (overført:) Di heµèr sam¶èl som A·thalm (= de hænger sammen som ærtehalm), dvs. er særlig gode Venner. AarbVends.1933.97. (talemåde:) De hænge sammel, som æ Dens Prærken = det hænger sammen som degnens prædiken (dvs. det hænger ikke sammen). Sønderjy. _ b) (overført, om person) = være "ovenpå" (mht. befindende, økonomi etc.); især i nægtende sætninger [spredt afhjemlet] haj var bòrfu· å bòrbi·nt, å så fåsu¬tje var haj, de haj ò¬napest ku heng samæl = han (dvs. en tiggerdreng) var barfodet og barbenet, og så »forsultet var han, at han knap nok kunne hænge sammen. Grønb.Opt.192. æn ær så arm, æn ka et hiµ sammel = man (dvs. jeg) er så fattig, at jeg ikke kan hænge sammen (dvs. klare udgifterne længere). Holmsland (Røjkjær.Opt.). hañ heµè da sam¶èl i¡no (= han hænger da sammen endnu), dvs. er ikke gået fallit endnu. $Agger. _ c) (overført, om sagsforhold) = have forbindelse med; skyldes [spredt afhjemlet] de hæn sam¶èl mæ¶ èn gamèl öwèrtråw¶ om, te de, dæ blöw be¡gøn¶t om ma·ndaw¶èn, vil olè løkès = det (at man ikke ville flytte i ny plads en mandag) hang sammen med en gammel overtro om, at det, der blev begyndt om mandagen, ville aldrig lykkes. NPBjerreg.ÅOmmers.12.
Forrige betydning - Næste betydning
18) hænge ¡til = trænge sig på [< betydning 3.3; spor. i Vends] bön¶ stu å hang te, nær mu·n bagt pangkager = børnene stod og trængte sig på, når moderen bagte pandekager. AEsp.VO. i skal eñtj så¿nt sto¿ å heµ te we bow¶rè, bÒ¿n, næ¿ dÉr É fræmè = (I skal ikke sådan stå og) trænge eder til bordet, børn, når der er fremmede. $Hellum. (talemåde:) De henger te som Hu·j te Sta·kler = det trænger sig på, som hunde på stakler (der ikke kan jage hundene væk). AarbVends.1942.212.
Forrige betydning - Næste betydning
19) hænge ¡ud. _ a) = sidde dårligt, uordentligt (om påklædning) [jf. betydning 4.2; spor. i Nordjy] Dær ær ål¶tir no·e, der henger uk (= der er altid noget, der hænger ud, ikke sidder rigtigt). Om den uordentlige. AarbVends.1942.212. _ (overført:) æ dæ nöj, dær heµèr u¿Û? = er der noget i vejen, har du indvendinger? $Agger. dær ær eñtj no·, dær hæµèr uk (= der er ikke noget, der hænger ud), dvs. sagen er hævet over al kritik, billedet fra revne bukser el. bånd, der hænger ud. Vends (F.IV.235). _ b) = hænge (tøj mv.) til tørring, luftning [< betydning 6.2] a ska ha hongen tÒw¶we uk på twònhÉkki = jeg skal have tøjet hængt ud på tjørnehækken. AEsp.VO. hæ do æ vask ¡u·èªhæ·ñ = har du Vasken (dvs. Vasketøjet) hængt ud. $Bov. Skjeñ¶èn blÒw hæñ uw¶Û èpo¶ æn uw·ntre hɬèr æn ryw·sta·© = skindene (af de slagtede får) blev hængt ud på et »ovntræ eller en rivestage (dvs. lange træskafter). Kvolsgaard.L.69. (overtro:) Dæñ dær hiµèr Liñen u¶Û i Ywl hæjer Nøjesdaw ska klæ Lik i Fåst = den, der hænger linned ud i jul eller nytårsdag, skal klæde lig i faste. Holmsland (Røjkjær.Opt.). _ c) (overført) = udstille (nogen negativt) [spor. afhjemlet] de wæst i wærden ma wÉÉr å blyw hongen uk i a¡wijsen = det værste i verden må være at blive hængt ud i avisen. AEsp.VO.
20) hænge ¡ved. _ a) = klæbe til, sætte sig fast på [< betydning 3.2; spredt afhjemlet] lyw¶sèn sku væ·r så læ·µ i tal¶èÛ, så dæ ku hæµ nå·Û ve = lysene skulle (ved lysestøbning) være så længe i talgen (dvs. holdes så længe nede i den flydende tælle), at der kunne hænge noget ved. NPBjerreg.ÅOmmers.37. skitèt hæµè it ne¿è så møÛ¶ ¡ve ne¿è fårklèt æ styw¶èt = skidtet hænger ikke nær så meget ved, når forklædet er stivet (dvs. det bliver ikke så snavset). $Hundslund. æ klæj¶èr æ så kla·sè, te di hængèr we¶ æ kråp = klæderne er så klasede (dvs. våde), at de klæber til kroppen. Skyum.Mors.II.68. han heµèr ve såm en te·© (= hænger ved som en tæge), dvs. er ikke til at blive fri for. $Vroue. _ (overført:) de· èl gja·n heµ ve¶ è feµèr a ham = det vil gerne hænge ved fingrene af ham (dvs. han er tyvagtig). $Vroue. pæ·µèn ¡hæµ¶è ¡ve ham som skit ve ¡spæ· ¡kaÏ = pengene hænger ved ham som skidt ved spæde kalve (dvs. han er dygtig til at tjene penge). $Gosmer. Er det kraftig Kost, saa er det "nødd, te dæ hænge gaat ve e Sier" (= noget, der hænger godt ved siderne, dvs. noget, man bliver tyk af). Fjends. Alting Skit henge da osse ve ham = alting dårligt hænger da også ved ham (dvs. han lærer alt, hvad der er dårligt). Thy. hon ¡hæç·j ¡ve ham, ¡li· ªmøÛ¶ ¡huÛèn haçj steÏt sæ ¡an¶ = hun hang ved ham (dvs. holdt fast ved ham), lige meget hvordan han stillede sig an (dvs. skabte sig). $Gosmer. _ b) (overført; om viden mv.) = blive husket [spredt afhjemlet] dæ heµèr ¡a¬·ti ¡nÒj ªwe (= der hænger altid noget ved), om noget, der tilegnes ved undervisning, (el.) ved omgang med andre. $Torsted. dæ ¡hæ·ñ jo let ¡öwèªtråw¶ ¡ve = der hang jo lidt overtro ved. $Give. læt hænge dæ je ålti ve fræ di ång· Daw· = lidt hænger der jo altid ved fra de unge dage (om gammelt venskab). AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.58). Hwa vi sjæl æ komen å, / de vel no henng ve wås = hvad vi selv er kommet af, det vil nu hænge ved os (bl.a. dialekt). AAnkerstrøm.B.8. _ c) (overført:) hænge ¡ved (noget) = klare (noget) med nød og næppe; især vedr. økonomi [spor. afhjemlet] ka Ûo ¡barè heµ ¡we¶ è ¡go¿r i¡no èn par ªo¿r, ¡så ku èÛ ¡wæ·r è ¡ti·èr ¡blÒw¶ ¡så¿ñt do ku ¡blyw· dær = kan du bare hænge ved gården endnu et par år, så kunne det være, tiderne blev sådan, at du kunne blive der. $Torsted. (upersonligt:) det hænger ved med ham, dvs. han slaaer sig vanskelig og med Nød igiennem. Hards (Windelin.1807).
| Ìhænge | Èhænge´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}