Çhændig

hæng

hænding

subst. _ *hænding, *hænning, *henning

[< Ìhånd; spor. i Østjy]

(i boldspil) = betegnelse for bold, som kan gribes. Hænding ¨ en Bold, der slaaes saaledes i Veiret med Boldtræet, at den kan gribes i Faldet. Molb.235. Naar f. eks. to Smaapiger kaster en Bold til hinanden, hedder det, at "tage en Hænning" = fange Bolden, naar den kommer. ØHanH. \ (hertil vel:) I Anholterspillet kaldes det "at tage Hinden", naar Bolden gribes efter Udslaget. *Ommers (DSt.1922.104).

Çhændig	hæng
Sidens top