Ìhændighænding

Se også Ìhændig (adj.)

Çhændig

adj. _ hæ·ñè

[< nedertysk hennig (med sideformen hendig); spor. i Sønderjy, desuden $Darum; syn.: Çhændelig]

= ussel, ringe (mht. helbred, befindende, udseende, størrelse etc.). hæ·ñè = dårlig, ikke rask (om varig Sygelighed, Afmagrethed). $Vodder. Når man har haft en travl dag og sidder og gaber af træthed, så er man hæ·ne ¨ eller efter en sygdom: Æ æ elidt hæ·ne æno (= jeg er en smule sløj endnu). ØSønJy. hæ·ñè i æ klæj¶èr (= hændig i klæderne), siges om den, som klæderne ikke passer for, enten for vide el. snævre. $Darum. hañ vå kon ¡hæ·ñè, am bi¬è ¡bri·è = han var kun lille (af vækst), men temmelig bred. $Fjolde.

Ìhændighænding
Sidens top