hæmter·bing
hænde·gang| hæmter·bing | hænde·gang |
Se også Ìhånd (subst.)
verb. _ med sideformen hændes. _ hæ·ñ/hæ·n/Áhæ·ñ (K 1.3) alm.; hæ÷j/hæç÷j (K 4.4) Vends, Læsø; hæñ·/hæn·/hæñ (K 1.3, K 4.4) øvrige Nordjy, Ommers, Fjends, $Anholt, $Tved, $Houlbjerg; hen $Vorning; hæç·j Hads (K 4.4); (vedr. sideformen:) hæçjès Vends; hæñès, hæñ·s $Vroue; henès $Vorning; hæ·ñès $Ål, $Darum, $Agerskov. _ præs.: ´er (K 6.2) alm. (dog sideformen u.end.); også hæ¿n $Voldby; *hæ¿nèr MØJy (F.). _ præt. og ptc.: a) te´bøjning: hæ÷ñtj/hæñtj (K 1.5) hhv. hæñ¶tj Vends; hæ÷nt, hæn·t hhv. hænt Læsø; (præt.) hæñt, hæ·nt spor. i MØJy. _ b) de´bøjning: hæç·j hhv. hæçj¶ ØHanH, $Storvorde, $Gosmer; hæñ·/hæñ (K 1.3) hhv. hæñ¶ VHanH, Thy, Him, Fjends, MØJy; hæ·ñ/Áhæ·n (K 1.3) hhv. hæ¿ñ/hæ·ñ (K 1.3) $NSamsø, $Voldby, MØJy, Bjerre, Hards, SVJy, $Rømø, $Hostrup, Als; (præt.) he·ñ $Tved; (ptc.) he¿ñ $Hundslund. _ c) ede´bøjning: hæ·ñèt $Agerskov. _ d) mht. sideformen: hæñtjès hhv. hæñ¶tjès Vends; hæ·ñèst hhv. hæ¿ñèst $Ål, $Agerskov; (ptc.) *hintes Ommers.
1) = rigsm. (ske, indtræffe, forekomme); ofte i forb. (kan) hænde sig (jf. kan¡hænde´sig adv.). de hå¿ da hæ¿n sè fa·r = det er da sket før. $NSamsø. Saa hæntj e jet Wentjer de hon bløw syg = så skete det en vinter, at hun blev syg. Vends. de ku ¡gåt ¡hæñ·, te dæ wa ¡ij¶s po ¡dyj·nèn, næ¿r wi ¡uw·nt æn ¡wentjèrªmå·n = det kunne godt forekomme, at der var is på dynen, når vi vågnede en vintermorgen. $Haverslev. No hæænd er så hwerken wa’r eller bæjjer end te de kom Moust for Øør = nu skete det så hverken værre eller bedre, end at det kom Moust for øre. SStef.Av.11. \ faste forb.: det kan (godt) hænde (sig) = det er muligt, det kan godt være [jf. adv. kan¡hænde´sig; spredt afhjemlet] komèr do ¡a¬èr ¡na¿r e¡po¿è _ de ku hæñ· sæ = kommer du aldrig nordpå _ det kunne (da godt) ske. $Torsted. A: a er træt. B: ja de ka gåt hæç·j (hæçj sæ), men do hòò¶r å jÒr dæ fare = jeg er træt. _ ja, det kan godt være, men du har at gøre dig færdig. AEsp.VO. de ku hæñ· sæ, te æ ku fo dæ tej¶èr o ta boj mæj = det var maaske muligt, at jeg kunde få dig til at tage bud med. $Agger. de ka gåt hæñ· sæ, de èl te¶ å ræj·n = det kan godt være, det vil til at regne. $Vroue. _ det kan nok hænde (sig) = det kan nok være, jeg skal love for [spredt afhjemlet] klåkken slaw oot, å så ku de nåk hæç·j haj kam å stÉ = klokken slog otte, og så kan det nok være, han kom af sted. AEsp.VO. De ka nåk hæ·j sæ, hon blöw få¡næ·rmt = det kan nok være, hun blev fornærmet. Vends.
2) = ramme, blive ramt. Æ dø, det er it de væst, der kan hænes et Minnisk = døden er ikke det værste, der kan ske for et menneske. *SJyMSkr.VI.150. Æn må heller hæ·ñ Uñt iñ gyèr Uñt = en (dvs. man) må hellere blive ramt af ondt end gøre (en anden) ondt. *Hards. (overtro:) dæn¶, dæ ka gyer de, ska ant¶n hæ·nd hæjer gyer undt = den, der kan gøre det (dvs. klemme et æg itu), skal enten rammes (af ondt) eller gøre ondt. *Hards (Folkeminder.1956.49).
| hæmter·bing | hænde·gang |
| Sidens top | |