hån
Çhånd´| hån | Çhånd´ |
Se også Çhånd´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 4.4, K 1.1. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: håj¶èn Vends, Læsø. _ plur.: »kort 2 (med noter), jf. også K 4.4, K 6.2. _ gammel kasusform hånds: ´s alm.; håjs KærH (Vends). _ gammel kasusform hånde: hå·ñ/ho·ñ/ha·ñ/hò·j/hå·j (ñ/n/j K 4.4, og med samme vokal som i grundformen) alm.; håñ· MVJy´N, $Havbro; *hån VoerH (MØJy). _ gammel kasusform hænde: hæ·j Vends; hæ·ñ $Ræhr, Herning´egnen; hæñ· $Lild, $Agger, $Havbro, $Vroue; *hæin Angel.
\ Ìogså (ældre) hòç¿j; Çogså hå¿j Han´Ø; Èogså håç¿j spor. i Him (jf. K 4.4); *hoond (And.GildeÌ.7) og *hoend (Jylland.1891.213) afspejler muligvis ældre ho¿ñ i større dele af Ommers; ¢også (ældre?) ho¿ñ Bjerre, spor. i MØJy´SV; £også ældre hoañ og (yngre?) hå·ñ Angel´N; Àogså ældre hoañ SSlesv; Îogså hiñ¶èr Mors´N, spor. i Thy´M; også hiñ¶èr, heçj¶èr spor. i Him; også (ældre?) hiñ¶èr, (yngre?) hæñ¶èr Ommers´V og ´M; {også heñ¶èr spredt i Thy´S og på Mors; }dog hin¶èr $Agger; også hinèr $Tvis; også spor. (yngre?) hiñ¶èr; Ì°dog *hæñè Rømø; også heñ¶è(r) SØJy´N, spor. i SVJy´S og SønJy´SV; også hæñ¶è spor. i SVJy; i TonalOmr (K 1.9) flg. optegnelser med acc.2: Áhiñè $Løjt, $Rise; ÌÌogsåÁhæñè Als (HJørg.Als.11); også (ældre?) *hin(d)r, (yngre) hæñè Angel; ÌÇdog heñè HjoldelundSg.
A. = rigsm. (legemsdel).
1) i alm. dæn è hwas i daw¶, a ¡fry¿s min hæñ¶è å min fæÛ¶è = den (dvs. vejret) er hvas i dag (med blæst, kulde, isslag), jeg fryser (om) mine hænder og fødder. $Hundslund. Fòer tu hwa¶r Hyllidraw i Håj¶jen å so ætter, om både dæ lå·ng Kna¶g ¨ å dæ bette Kna¶g ¨ war hijl å sa fast = fader tog (op mod høst) hvert »høle´drag i hånden og så efter, om både den lange »knag og den lille knag var hele og sad fast. AEsp.GG.15. å¬t gjæk jo ¡te i ho¿ñèn = alt (hvad der skulle laves i gamle dage) gik jo til (dvs. blev lavet) i hånden. $Tved. a hå ¡eµèn ¡mat i mi ¡hiñ¶èr = jeg har ingen magt (dvs. kraft) i mine hænder (længere, pga. alder). $Fanø. hon slow a ¡heñ¶è ¡sam¶èl i be¡fe§pèls = hun slog hænderne sammen i befippelse. $Give. ¡måñ¶i kam ¡go¿i mæ è ¡bå¿n i ¡hwæ si ¡hu¶èñ = manden kom gående med et barn i hver sin hånd (dvs. ét i højre, ét i venstre). $NSamsø. Da vi so sku te aa ette Hjemmingen wa et bælmørk aa a ku itt fen hjem, aa saa tav Ras mæ i Honen = da vi så skulle til og hjem, var det bælgmørkt, og jeg kunne ikke finde hjem; og så tog Ras mig i hånden. MØJy. (spøgende:) han hår låµ· år·m, o æ hiñ¶èr seÛèr eñ¡da uÛènfår (= han har lange arme, og hænderne sidder endda udenfor), kan siges om den, der kan række langt. $Darum. (overført:) Fandt de en særlig god fiskeplads ¨ blev (det) bevaret som en hemmelighed ¨ for at andre ikke skulle komme og få "hånden i fadet", som man sagde. AarbVends.1975.127. Gri·b ætèr è mæ buè Hæjèr (= gribe efter det med begge hænder), dvs. tage imod med Glæde. AarbVends.1932.314. de ha ¡vær§kèn ¡heñ¶èr hær ªför¶èr = Det er der ingen Ræson i. $Vodder. _ (overtro:) Klør Haanden indvendig, vil man faa Penge. Ussing.Erritsø.178. Når den venstre hånd kløer, får man penge. Krist.Anholt.114. En kold Hånd er Tegn å en warm Hjatt = en kold hånd er tegn på et varmt hjerte. AarbHards.1930.130. Din Hæj¶èr ær kå·l, do hå¶r entj din Mødom = dine hænder er kolde; du har ikke din mødom (intakt). AarbVends.1932.314. _ (talemåder:) Naar den jen foer Tænd, foer den anden Hænd = Naar den ene faar Tænder, faar den anden Hænder (dette ord afkortet for rimets skyld!). Et Mundheld, der brugtes om Folk, hvor Børnene kom i hurtig Rækkefølge. LBælt. do tò ¡de i muçj¶, do hòr olèr hat i hÉçj¶èn (= du tager det i munden, som du aldrig har haft i hænderne), siges ¨ naar en Bels (= halvstor knægt) vil gjøre sig beundret mellem voxne Karle ved at sige en Slibrighed. $Børglum. Have ondt i den høire Haand, siges om En, der jevnligen løfter med (dvs. på) Brændevinsflasken. Vends (Melsen.1811). æn ka da e§k hå¬ we de, æn e§k hår i si hiñ¶èr = man kan da ikke holde ved det, man ikke har i sine hænder (siges undskyldende til eller om den, der fjærter). $Agger. no ka do spø§t i dæñ jæn· hå¿ñ o øn·sk i dæñ nå·n, o så ka do sij¶, hwafènjæn¶ do fo mjæst ij¶ (= nu kan du spytte i den ene hånd og ønske i den anden, og så kan du se, hvad for en du får mest i), siges til den, der siger "jeg vilde ønske". $Agger (med varianter, fx ¨ pisse, skide i den anden ¨).
Forrige betydning - Næste betydning
2) i faste forb.
2.1) med verb. _ betale på hånden = kontant [spor. i NJy og NVJy] Paa Haanden er det bedste, siges om Contantbetaling. Vends (Melsen.1811). Æ sku betaael 2000 Daaler o æ Haaend aa øvverta den Gjæld, der stov i æ Gaard = jeg skulle betale 2000 daler kontant og overtage den gæld, der stod i gården. Bundgaard.BGM.60. _ kaste/smide (noget) med/for hhv. over hånden = kaste til den side, hvor man har den forreste hhv. bageste hånd på redskabet (i sidste tilfælde må hånden, der bærer vægten, på akavet vis føres hen over den anden) [spredt afhjemlet; syn.: Çfor 1 (i forb. have/bruge højre/venstre hånd ¡for)] å ar·bè mæ¶ æ hå¿n, å ar·bè øw¶è æ hå¿n = at arbejde med/mod hånden, f.eks. skovle, til den bekvemme (hhv.) ubekvemme side. Ejsing.Sallingmålet.130. Ved Snekastning ¨ er det om at gøre at komme rigtig i Baas, d.v.s. at man faar en Makker, der griber Skovlen med modsat Haand forrest af en selv ¨ fordi det letter Arbejdet meget. Sker det alligevel, at to med samme Haand forrest kommer i Hold sammen, f.E. to venstrehaandede¨ siger man, at han der staar til højre i Sneskiftet, "smiÛ¶è öwè ho¶nèn". Ommers. skul Grawningen la¶w nue, så skul Grawwedn leg TÒd¶n "øw¶wer Håçj¶çjen" e¶j på Brenken = skulle (tørve)gravningen lave (dvs. batte) noget, så skulle graverne lægge tørvene over hånden ind på bænken (jf. bænk 3.4). AEsp.GG.13. _ købe under hånden se pkt. 34 a. _ måle/skue/syne/vise hænder = sammenligne hinandens hænder (og derved iflg. overtro risikere livet) [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] Feilb.BL.II.97. At sku· hin¶r (betragte hænderne) anses for ildevarslende; når det finder sted, vil man snart spö·r li©¶ (= spørge lig), dvs. høre om at en af de pågældende er død. Bjerre (FDF.I.45). mæ ska entj syn hæçj¶çjer, de betyjjer ulø·k = man skal ikke syne hænder, det betyder ulykke. AEsp.VO. Naar Folk sidder og seer paa hinandens Hænder, sammenligner, saa afbrydes det ¨ gjerne med: "læ vos la væ’, essen spø vi Li·© i e Hu·s" (= lad os lade være, ellers spørger vi lig i huset). Sundeved (jf. Kok.Ordspr.146). _ så på/fra hånden. hañ sæ·è få ¡möjÏ å æ ¡ha·ñ = han sår for meget på Handen, dvs. lader for meget korn falde, mens Hånden er ovre i højre Side. _ hañ sæ·è ¡frå æ ¡ha·ñ (= han sår fra hånden, dvs. lader for meget korn falde i) Stillingen, hvor Hånden er i venstre Side. *$Bov. _ tage i hånd se pkt. 28.1 a. _ tage fødderne i hænderne = tage benene på nakken, skynde sig væk. ta fædern i henjeren å løb ol de do kanj = tag fødderne i hænderne og løb alt, hvad du kan. *Han. _ vende(s)/vristes hånd = lægge arm (som styrkeprøve) [spor. i Nørrejy] Krist.BRL.275. Man morede sig ofte med "o væñès Hå¶èñ" (sætte Albuen _ som Modparten _ på Bordet, gribe om den andens Hånd og prøve at knække Hånden over). Hards (HPHansen.Opt.). _ vente/bie med den ene hånd = spise langsomt, mens man venter på en forsinket bordfælle [spor. afhjemlet] Venter man efter en med maden, og man ikke kan bie ham af, siger man, når han kommer: "vi vindt etter dæ (= ventede på dig) mæ den jen· ha·nd". ØSønJy.
2.2) med adj., subst. el. sammenligning. _ en krum hånd (el. lign.) = hånd lukket om penge (til bestikkelse el. som almisse). Kom Politiet ¨ vidste han jo nok, at en krum Haand (med bestikkelsespenge) aldrig gjorde Skade ¨ Politiet gav han en Specie, og saa var der intet i Vejen. *JMads.Hanved.24. (talemåder:) En krum Haand (med almisser i) gir en naa·di Dom (fra Gud). *Schade.69. en ka u·Ûræt måj mæ èn kråm¶ hå¿ñ = man kan udrette meget med en krum hånd (dvs. med bestikkelse). *$Lejrskov. _ med hænder og fødder = alt hvad man kan, af alle kræfter [spor. afhjemlet] Di kratte ¡i mæ både Hæçj¶çjer å Fæ¶r = de krattede i (dvs. sled og slæbte) med både hænder og fødder. AEsp.GG.12. hañ såt sæ imuw·Û èr ¨ mæ hin¶èr o fæÛ¶èr = han satte sig imod det (dvs. forslaget) af alle kræfter. $Agger. _ ikke mere end bag på min hånd (el. lign.) = ikke det mindste [spor. afhjemlet] (som et forvarsel) så han flammerne slå ud af tagrygningen, skjønt der ett war mejr (= ikke var mere) brand ind ibaagh o mi haaend! Hards. _ så rask som at vende en hånd (om) (el. lign.) = i en »håndevending, på et øjeblik [spor. i Sønderjy] hun gø sit arbe så rask som å væ·n en ha·n (= hun gør sit arbejde så rask som at vende hånden), dvs. arbejder hurtigt. ØSønJy.
B. i billedlige udtryk for en persons situation, adfærd mv.
Forrige betydning - Næste betydning
3) om en persons forbindelse til el. orientering i sin omverden. _ i flg. faste forb. med præp.: på ene hånd (el. lign.) = for sig selv, ubemærket af andre. Han putter sæ nok te Side (= lægger sig nok hen at sove), nær han kommer jenn o hans Hand (= på ene hånd, for sig selv). *KrJens.BS.58. _ på fri hånd. (vist hertil, spøgende:) "Vi skirer alti o fri Haand" (= vi skider altid på fri hånd, dvs. i det fri; så) løb Herredsfogden ud af Døren og forsvandt mellem Klitterne. *Hards. _ på første/anden hånd = direkte, hhv. formidlet via en anden [spor. afhjemlet] de er kon nooe a wÉ på a·n hòò¶j = det er kun noget, jeg ved på anden hånd. AEsp.VO. De va jit æ ho fåt volfejl o åend Håend ætte gammel Trinne Langs Månd = det var et (sæt pænt tøj), jeg havde fået gratis på anden hånd (dvs. brugt) efter gamle Trine Langs (afdøde) mand. HAlsinger. (JyTid. 20/7 1952). (spøgende:) Her har I ellers æ Vær’ aa fø’st Ha’end (= vejret på første hånd; sagt af person østfra om vejret ude ved Vestkysten). SJyMSkr.1941.204. _ på højre/venstre hånd se pkt. 12. _ på (den) rede hånd = let at få fat på, huske (etc.) [spor. afhjemlet] ¡så ¡æ¶ èt jo å è ¡re· ¡ha¿ñ = så er det jo på rede Hånd, dvs. parat. $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
4) om en persons magt, kontrol, beskyttelse etc. de stor e§t i wo hå¿n (= det står ikke i vor hånd), men i guds. $Vroue. di ræ©nèt mæ, te pi¶è håÛ èn ho¿ñ mæ i spe϶èt = de (dvs. man) regnede med, at Per havde en hånd med i spillet. $Houlbjerg. æ fæk da hå¿ñ i haµ·k mæ ham (= jeg fik da hånd i hanke med ham), dvs. jeg fik ham da overtalt. $Agger. De wa tydele å hø·, han håd wå i gue Hæn¶er = det var tydeligt at høre, at han havde været i gode hænder (dvs. var blevet behandlet godt). AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.61). Bære Nogen paa Hænderne = giøre meget af En, have stor Omsorg for ham. Vends (Melsen.1811). Hon blywer hæltj¶ å dæj jæ·n Hå¶j å i dæj na·n (= hun bliver hældt fra den ene hånd i den anden), om Forkælelse. AarbVends.1942.213. Hvem han fæk Guedhid for, slow han ett æ Haaend aw = den, han fattede godhed for, slog han ikke hånden af. JJacobsen.T.I.23. \ faste forb.: have hånd i hanke (med noget/nogen) = have kontrol med, indflydelse på [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] a fæk da hå¿ñ i haµ·k mæ ham = (jeg fik da) hånd i hanke (med ham), dvs. jeg fik ham overtalt. $Agger. _ have/få hånd(en) over (noget) = kunne klare, magte; få bugt med [spor. på Samsø] han har Haanden over det = han har Evner, Magt til noget. Hansteen.ca.1825. _ holde hånden over = beskytte [spor. afhjemlet] så møj ¡vi¬t ¨ ¡de¶ èr wèl æ ¡tak får¶ è te æn hå¬èr æ hå¿ñ nöj øw¶èr ær = så meget vildt (her er); det er vel takken for, at man holder hånden så meget over det. Skautrup.H.I.125.
Forrige betydning - Næste betydning
5) om en persons udøvelse af vold, tvang mv. hans hå¿ñ sejèr lø¿s po æ skawt (= hans hånd sidder løs på skaftet), siges om den, der bruger hånden til slag, straks han bliver vred. $Agger. leg hòò¶j på sæ si¶l (= lægge hånd på sig selv), dvs. (forsøge at) begå selvmord. AEsp.VO. \ faste forb.: kort for hånden = parat til at slå; ilter, studs [spor. i MØJy´S og Bjerre] Kort for Hånden = hurtig til at blive vred og slå. Bjerre. _ med tru hånd se tru x.
Forrige betydning - Næste betydning
6) om en persons ansvar etc. hon ka ge·r som hon weÏ, hon hår fri¿ hæñ¶èr = hun kan gøre, som hun vil; hun har fri hænder. $Tved. de æ ¡smu¬¶è ¡hæn¶ emæl a ¡heñ¶è ¡o ham = det (bedriften el. pengene) er smuldret bort mellem hænderne på ham. $Give. hon ¡stewt imæ¬ ¡hæñ¶èrèn ¡o dæm (= hun styrtede, dvs. døde, mellem hænderne på dem), både om Dyr og Menneske. $NSamsø. \ faste forb.: på egen hånd. a) = alene, for sig selv, på eget ansvar [spor. afhjemlet] go po ejen Hå¶ñ = ville raade sig selv. MØJy. (talemåde:) han tår/gor på ¡i·n ¡hå¿n lisèm di ¡stuè ¡gjæjsleµè = han tager, (hhv.) går på egen Hånd ligesom de store Gæslinger. Ommers. _ b) = ikke i fast tjeneste [kun anførte kilder fra Nordjy og Midtjy´V] Sidde paa sin egen Haand, siges om Piger, der ei give sig i Tjeneste. Vends (Melsen.1811). Hun sejer o hiñer æjen Hå¶ñ i Vinter", om Pige, der er Indsidderske (dvs. bor til leje) om Vinteren og sidder og gjør (dvs. arbejder) for sig selv. Hards (PKMadsen.Opt.). go po ¡Éj¶n ¡hå¿ñ = gå på dagleje, som arbejdsmand, uden at have fast stilling. Thy. _ sidde med livet i hånden/hænderne (el. lign.) = være bange, føle sig i fare [spor. afhjemlet] O sir mæ æ Lyv i æ kej Hand (= at sidde med livet i den gale hånd), udtrykker en pinlig Angest. VSønJy. de komme saa møj Devælskab ad æ Vej imued som en ska sed mæ æ Liw i æ Haaend nær en kjør ud = der kommer så meget djævelskab imod én (i nutidens trafik), som man skal sidde med livet i hænderne (for), når man kører ud. SØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
7) om en persons ejendom, økonomiske forhold mv. [spredt afhjemlet] han kåm hæ¡te mæ èt par ¡tå·m ¡heñ¶èr = Han kom hertil med et Par tomme Hænder (dvs. uden formue; men nu har han sit på det tørre). $Vodder. Når Arvingerne kan blive enige om at dele Arven, så gæ·èr èt ¡it i è ¡öwrèªhe·s ¡hiñè (= så går det ikke i øvrighedens hænder, dvs. bliver brugt på advokatsalærer). ØSønJy. _ (talemåder:) Jend Foul i Haanen æ bæier end 2 i Luften = én fugl i hånden er bedre end to i luften. MØJy (NBlicher.1811). "de Ér å dÉ jÉn· hòç¶j å i dÉ nan", siges alm., naar f.Ex. en Karl giver sin Kjæreste kostbare Gaver; han giver paa en maade intet; det er, ligesom han flytter Gaven fra den ene Haand i den anden. $Hellum. ta dæj jæ·n Hå¶j å wask dæj na·n mæ (= tage den ene hånd og vaske den anden med), bruges om en, der betaler gammel Gæld med ny. AarbVends.1932.314. \ faste forb.: have fra hånden og i munden (el. lign.) = kun eje det nødvendigste, til dagen og vejen [spor. afhjemlet] Ilav vi vaar ønger, da haad vi et som Folk sejer, aa æ Haand o i æ Mond = da vi var yngre, da havde vi det, som folk siger: fra hånden og i munden (dvs. kun lige hvad vi skulle bruge). JCChrist.K.II.7.
Forrige betydning - Næste betydning
8) om en persons arbejdsduelighed, arbejdsopgaver el. arbejdsindsats. æn si¶è ham å¬è mæ èn pa tom· heñ¶èr = man ser ham aldrig med et par tomme hænder. $Jelling. Mi Mues Hender kund ålde vær stell = min moders hænder kunne aldrig være stille, holde sig i ro. ABerntsen.GÆ.9. han seÛè mæ æ heñ¶èr ewè kås, i æ skø¿Û = han sidder (ørkesløs) med hænderne over kors, i skødet. $Lejrskov. Hun var en Pige, der havde Hænderne godt skæftet. EBertels.H.62. haj ka wæçj hans hæçj¶çjer ¡te å jÒr, hwa de ska wÉÉr = han kan vende hænderne til at gøre, hvad det skal være. AEsp.VO. hwa hans øw¶èn sij¶èr, de ka hans hiñ¶èr gjy·r = hvad hans øjne ser, det kan hans hænder gøre (dvs. lave). $Lødderup. di har be·©i hæñ¶è fu¬ te hwæ¿r èn ti¿ = de har begge hænder fulde til hver en tid (dvs. altid masser at bestille). $Hundslund. hun hår tæjèn ri©èlè ho¿r hå¿ñ o¿ (= hun har taget rigeligt hård hånd på), dvs. taget altfor hårdt fat. $Darum. ku u bå·rè bru· Ûi hæj¶èr, som do ka bru· Ûi mun¶ = kunne du (dog) bare bruge dine hændeer, som du kan bruge din mund. Ommers. stek æ heµ¶èr i æ båwsèr = stikke hænderne i bukserne (dvs. bukselommen, og slappe af). $Jelling. no ka di seÛ å luk dje hæñ¶èr sam¶èÏ restèn åw djæ løwnèt = nu kan de sidde og lukke deres hænder sammen resten af deres levned; siges bl.a. om folk, der har afstået deres gård og er gået på aftægt. $Hundslund. _ (talemåder, med varianter:) Æn trow Hå¶ñ å sañ· Moñ¶, de ær tåw¶ guè Teµ¶ ve æn Meñesk = en tro hånd og sand mund (dvs. samvittighedsfuldt arbejde og ærlighed), det er to gode ting ved et menneske. Hards. tåw¶ hiñ¶èr æ snå¿r fy¬t (= to hænder er snart fyldt), dvs. enkelt mand kan snart blive overlæsset af arbejde. $Darum. ¡manè ¡heñ¶è gjö ¡rask ¡gjæ·neµ = mange hænder giver rask arbejde. $Give. (ironisk:) han æ rap o æ hå¿ñ, næ¿r hans röw¶ klø¿r = han er hurtig på hænderne, når hans røv klør (men ikke til sit arbejde). $Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
9) om en persons hjælp, assistance, støtte etc. hon aabnet Haahnen te dem, dæ haaj behow = hun gav almisser til dem, der havde behov. Thomaskjær.TLH.16. hwes en Sag ska bæres fram, så stor di Ho¶n i Ho¶n = hvis en sag skal fremmes, står de (dvs. skiveboerne) hånd i hånd. NPBjerreg.HH.18. Men no skuld do ta Jesu Haaen i Daw, no den tebyes. Do ved jo ett om de er for læng i Maaen = men nu skulle du tage Jesu hånd i dag, når den tilbydes (som hjælp); du ved jo ikke, om det er for længe (dvs. sent) i morgen. JRandrup.SD.29. _ (talemåder:) den jæn· Hå¶ñ tow¶e dæn å·ñ (= den ene hånd toer, vasker den anden), dvs. vi hjælper hinanden. MØJy. Dæn jæn· Uløk række ålti dæn å·n Hå¶ñen = den ene ulykke rækker altid den anden hånden (dvs. trækker den anden med sig). MØJy. \ faste forb.: give (etc.) med stor/rund/fuld/let hhv. karrig hånd (el. lign.) = være gavmild hhv. nærig [spor. i Nørrejy] Hun gie mæ æ fuld Haand (= giver med den fulde hånd), dvs. er gavmild. SØJy. dem, der gav (tiggende småkårsfolk) "med en karrig Haand", kunde være vis paa at "blive ført i Byen" (= sladret om). ØH.1953.136. _ give/række/fly/låne/lade en hånd (el. lign.) = give en håndsrækning, hjælpe [spredt afhjemlet] wol do ¡gji mæ èn ¡hu¶èñ i ¡ætèªmej¶è = vil du give mig en Hånd i Eftermiddag ¨ give mig en Håndsrækning ¨ gøre mig en Tjeneste. $NSamsø. ta ¡li·g en ¡hòò¶j ¡i ¡mæ! (= tag lige en hånd i med), dvs. giv mig lige en håndsrækning. AEsp.VO. Næ·r èn man¶ sku ha hans går ¨ klen¶ ¨ så kam Ûèr èn pi·© fræ hwæ går i böj¶èn får¶ å ta èn ho¶n mæ ve a·rbeÛèÛ = når en mand skulle have sin gård klinet (med ler mellem bindingsværket), så kom der en pige fra hver gård i byen for at give en hånd med i arbejdet. NPBjerreg.Ommers.12. _ tage (en) hånd (i) med (el. lign.) = give en håndsrækning, hjælpe [spor. afhjemlet] Tage Haand i med = hjælpe til ved et Arbeid. Vends (Melsen.1811). De ¡gek jo ¡lætè, væn do tåw en ¡Ha¶nd ¡í = det gik jo lettere, hvis du hjalp. HostrupD.II.4.169.
Forrige betydning - Næste betydning
10) om symbolsk udtrykt handling (accept, tilsagn, hilsen etc.). Læ mæ saa leg titj Kroner te. Aa saa er hær min Haaej = lad mig så lægge 10 kroner til (dvs. byde 10 kr. mere), og så er her min hånd (dvs. slå til!). Han. Hvis dit Hjat er som mit Hjat, saa kryst mi Haan (= hvis dit hjerte er som mit hjerte, så tryk min hånd), en Beilerfordring. Hards (BOlsen.1829). Saa tow a da djær Hinner o lo dem sammel, o saa ¨ saae vi te dem: Guj velsegn Jær = så tog jeg da deres (dvs. det unge pars) hænder og lagde dem sammen, og så sagde vi (dvs. min kone og jeg) til dem: Gud velsigne jer! Bloch.70. ò¬· dæm·, dæ wa te ste· we strå·ñèµèn, di sku¬ le©· djÉr hå¿ñ epo Û¶æñ dø· hans brøst å gjÒr ij¶ epo, te di war ej§k skjy¬¶ i hans dø¿ = alle dem, der var til stede ved strandingen, de skulle lægge deres hånd på den døde (sømand)s bryst og gøre ed på, at de ikke var skyld i hans død (pga. bevidst nøl under redningsarbejdet). Kvolsgaard.F.67. _ (jf. også i ældre tid håndspålæggelse ved sigtelse, fx:) AarbRanders.1916.88f. Grønlund.HE.45. _ (spec. formularer:) hon wil gi mæ Hon aa Hjaat = hun ville give mig hånd og hjerte (dvs. trolove sig med mig). JPChrist.Gosd.21. Mass ¨ had ¨ måt låw· wå Hær¶isfåw·d _ å de mæ Mun¶ å Ho¶n, te han vil væ gu¶ ve Mætmar¶i = Mads havde måttet love vores herredsfoged, og det med både mund og hånd, at han ville være god ved Mettemarie (under hendes aftægt). AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.51). \ faste forb.: give hånd(en) (på noget) = afgive løfte (om fx handel) [spredt afhjemlet] Naar en Mand for et Hundrede Aar siden (dvs. ca. 1850) laante en anden Penge, gik de til Præsten og gav hinanden Haand. Præsten lagde da sine Hænder paa deres. Det var i Stedet for Gældsbevis, og en sådan Forpligtelse er aldrig blevet brudt. SønJy. di ga wæ¡añè a ¡hå¿ñ, så æ ¡dæñ¶ ¡hañ¶èl ¡law¶èt så· di = de gav hverandre hånden; "så er den handel lavet" (= aftalt), sagde de. $Ål. _ give/række/fly hånd(en) = række hånden frem til hilsen [spredt afhjemlet] Man kunde vel give Haand ved sjældne Lejligheder, som naar nære Slægtninge mødtes, der boede langt fra hinanden, eller ved en Begravelse, hvor Tabet føltes særlig haardt. Ellers betragtedes det for Skaberi og egentlig lovligt fortroligt og nærgaaende. SAlk.Vejen.489. æ ¡gæ·st vå jo ¡gjæn· ¡hæn· ve è ¡bruj·ªfåÏk å gåw dæm ¡ha¿ñ å såj ¡tak få ¡mar = Gæsterne var jo gerne henne hos Brudefolkene og gav dem Haand(en) og sagde Tak for Mad _ efter Bryllupsmiddagen. $Vodder. fly ham æ kjøn Hå¶ñ (= give ham den pæne hånd), siger man til Børn, der skal hilse på en fremmed og ¨ rækker venstre Hånd. Holmsland (Røjkjær.Opt.). a ¨ nejet jo lissem a i Skuelen had laahr / ga dem Hohnen aa ba dem walkommen = jeg nejede jo (for de fornemme) gæster, som jeg havde lært det i skolen, gav dem hånden og bød dem velkommen. Johanne.TND.7. _ lukke/lægge hænderne sammen = folde hænderne (til bøn) [spredt afhjemlet] saa begynd’ di ¨ aa sjøng, men ind’en di begynd’, reest di dem op hvæe jen aa laat djer Hind’er sammel = så begyndte de (dvs. skolebørnene) at synge, men inden de begyndte, rejste de sig op hver og en og foldede hænderne. Bundgaard.BGM.11. hun maatte lægge sine Hænder sammen og sige alstille: "Aa, bette Vorherre, hold di beskjærmende Haand øver ¨ wos hver jen (= hver eneste af os) herude". EBertels.H.14.
Forrige betydning - Næste betydning
11) om en persons skriftlige udfoldelse [spor. afhjemlet] de er skrÒwwe mæ ijn hòò¶j, mæ føø¶r hòò¶j = (det er skrevet med egen hånd) med ført hånd ¨ folk, der ikke kunne skrive deres navn, kunne alligevel præstere en gyldig underskrift ved at lade en anden føre deres hånd ¨ men dette forhold skulle så anføres nedenunder. AEsp.VO.
C. overførte betydninger baseret på de billedlige udtryk i afsnit B.
Forrige betydning - Næste betydning
12) = side; især i forb. på højre/venstre hånd [< ældre dansk, jf. Kalkar.II.144; jf. pkt. 3] (de ¡si·st ¡huws diè ¡o¶ a höwè ¡hå¿ñ ¡niè atè bart¡skåw = det sidste hus der på højre hånd nede i retning af Barritskov. Bjerre. _ (spec.:) Den første dag gik de (to uldhandlere) ¨ gennem Villestofte, og da handlede de "hwæ· o·n Hå¶ñ", dvs. den ene tog den højre og den anden den venstre Side af Vejen. HPHansen.SB.131. \ til én hånd, til éns hånd [formen med ´s skyldes fejltolkning] _ a) = ens, ét og det samme, lige meget (hvad) [jf. Fritzner.II.176 hönd (= vegne); Han, NVJy, MVJy (med tilgrænsende sogne i Sydjy, Ommers´V og Him´SV); spredt i Vends (±SV), øvrige NØJy (± Him´Ø) og MØJy´N, spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
De ær te jæn¶ Hå¶ñ = det kommer ud på et. Hards (PKMadsen.Opt.). han er saamænd aldrig en Smule bedre end hun; det er til én Haand (= det samme). Aakj.PA.105. (ofte, folkeetymologisk, forklaret med henvisning til vanter, der passer lige godt til højre og venstre hånd:) "Di ær te jæn Hå·j", såè Maj om hans Wåntj, dær war eèn Feµèr i dæm = de er til én hånd, sagde manden om sine vanter, der var ingen fingre i dem. AarbVends.1932.314. de ka væ te jæn Haaen lissèm æ Dræng si Uante (= ligesom drengens vanter). Ommers. (med spøgende forvanskning:) De æ te jen¶ hò¿j lisèm dr浶is trÉ·skòr (= ligesom drengens træsko). $Børglum. _ b) = dårligt, forkert lavet [vel videreudvikling af betydning a; spor. i yngre kilder fra Ommers´Ø og MØJy´N] Det er til jens hånd = hjemmestrikket eller hjemmesyet, der ikke passede eller sad ordentligt. Ommers.
Forrige betydning - Næste betydning
13) = strid, håndgemæng; kun i flg. forældede (og dialektalt tvivlsomme) forb. [jf. pkt. 5] (tingsvidne 1780:) (de) var i Haand og Greb med hinanden. *AarbRanders.1949.44. De (dvs. toldkontrollørerne) kom så for hånds (dvs. rykkedes) med dem (dvs. de flygtende) om deher poser. *Ommers (Krist.JyA.V.55). da de (dvs. et par kyradserer) havde skjændtes lidt, trak de deres Sabler begge og fo’r ud, og saa gik de for Haands (= løs på hinanden) ude paa Toftagrene. *JSkytte.Hj.78.
Forrige betydning - Næste betydning
14) = håndelag; temperament [jf. pkt. 8; spor. afhjemlet] han hår gu¶è hå¿ñ te¶ èt = (han har) god lempe på, god lykke til (det). $Darum. de le©er it få mi Hå¶ñ (= det ligger ikke for min hånd), dvs. det har jeg ikke Haandelag til. MØJy. æ kañ ¡ek ¡bo·ch èn, de hær æ ¡eµèn ¡hoañ ªte = jeg kan ikke slå den (Hunden), det har jeg ingen Hånd til (dvs. ikke Hjærte til). $Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
15) = orden, gænge; i forb. stå på/i en god hånd (= være i god gænge; ikke haste) [jf. pkt. 3; spor. i MVJy] de stor i (el. o) en gu¶è hå¿n = det går godt. $Vroue. ¡de sto po en ¡gu¶è ¡hå¶n = det har ingen hast, kan altid nås. Sall.
Forrige betydning - Næste betydning
16) = øjeblik [jf. pkt. 3] _ i flg. faste forb. med præp.: på den sidste hånd = i sidste øjeblik. de ska ¡nåk Ávi·s sæj o e Ási·st ¡hå·nd = det skal nok vise sig i sidste øjeblik. *AlsOrdsaml.142. *AlsKal.III.36. _ for hånden se pkt. 26.2 a. _ (hertil muligvis også:) hånd efter hånd = tid efter anden, lidt efter lidt [syn.: efter¡hånden] Naa vi saa va kommen po den najjen Si a Bromøll, saa bløv e Fuer slaan løes, saante Haaen ætte Haaen = når vi så var kommet på den anden side af Brømølle (med fåreflokken), så blev fårene slået løse (dvs. fik lov til at gå løse), sådan lidt efter lidt. *HillerslevH (Thy).
Forrige betydning - Næste betydning
17) = håndskrift; skriftlig besked, skriftligt tilsagn [jf. pkt. 11; spor. afhjemlet] han skrywèr æn søl¶è hå¿ñ = han skriver en sølle håndskrift. $Darum. (fra eventyr:) Ja skaf mæ føst en Hand får e frå æ Kong = ja, skaf mig først en skriftlig besked fra kongen på det (at der må udleveres en af kongens harer til prinsessen). JMads.Hanved.49. Hverken Husholdersken eller Forpagteren "kunde nogen Tid bekomme den salig Herres Haand ¨" (på, at han ville tilbagebetale de lån, de havde givet ham). AarbSkive.1924.42.
D. overførte betydninger, baseret på udstrækningsmæssig, formel el. funktionel lighed med legemsdelen.
Forrige betydning - Næste betydning
18) = håndsbredde [spor. afhjemlet] de ær sör¶n èn ¡pe·©ªmör§k ¨ te æn ka e§t si¶è æn hå¿ñ æ¡får ve sæ = det er sådan et »begmørke, at man ikke kan se en hånd for sig. Skautrup.H.I.112. så Ápe·chªmørt ¨ te en kañ Áit se ªha·ñ få Áy· = så bælgmørkt, at man ikke kan se hånd for øje. $Rise.
Forrige betydning - Næste betydning
19) = håndfuld kort [vel < rigsmål; spor. afhjemlet] ¡næ¿è i ¡no¶ ho speÏt ¡åw je ¡hæñ¶è, ska vi ha kafè = når I nu har spillet af jeres hænder (dvs. spillet færdig), skal vi have kaffe. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
20) = bevægelig del af redskab [spor. i Nord- og Østjy] hånden (= håndtaget) i en »skærekiste gik gennem bunden; når kniven løftedes, løftedes også stangen, hvorpå hånden sad, så denne skubbede halmen frem. AEsp.Læsø. hånd = den bevægelige del af en brødmaskine el. en hørbrøde. AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
21) i navn på plante. _ Guds/Vorherres/jomfru Maries/fruens hånd, djævelens/fandens hånd (el. lign.) = rodknold på gøgeurt; spor. også om hele planten; jf. JLange.ODP.II.150f. [spor. afhjemlet] Vo¡hærès ¡Ha¶nd å è ¡Döw¶ls ¡Ha¶nd = Vorherres Hånd og Djævelens Hånd, kalder man de håndformede Rodknolde af visse Gøgeurter (Orchis) ¨ Den nydannede Rodknold, der er lys, er Vo¡hærès ¡Ha¶nd, den mørkere (den gamle Knold) er æ ¡Döw¶ls ¡Ha¶nd. HostrupD.II.2.6. _ den hvide og den sorte hånd = d.s. *Ålborg´egnen (JLange.ODP.II.150).
E. overførte betydninger, baseret på sproglig forenkling el. analogi.
Forrige betydning - Næste betydning
22) = slags; i forb. en hånd ¡ting, en hånd ¡del (= nødvendig, egnet slags ting, jf. Ìdel 4´5) [vel parallel til alle·hånde (med ældre genitiv plur.), jf. vestnordisk allra handa (= af alle slags); spredt i Nordjy samt Midtjy´Ø (dog kun spor. på Djurs), spor. i Midtjy´V og Sydjy] hå¶è do it jen¶ hele nå¶èn håñteµ¶ te¶ å år·n de hi¶è hiè = har du ikke en eller anden håndting til at ordne det her (med). $Hundslund. For at hækle behøves to "hond teng": en hæklenål og garn. MØJy. A ræster fli·r Håj Di·l (eller: ål· Håj Di·l) = jeg mangler flere hhv. alle de ting, jeg skal bruge. AarbVends.1942.216. _ (ofte om beholder til at opbevare el. transportere noget i:) "fly (= ræk) mig en Haandting at tage det i". HBrøchner.ca.1810. har a ¡no ¡bå·rè hat èn hån¡teµ¶ å kom è ¡i¿ (= havde jeg nu bare haft en håndting at komme det i), dvs. en Krukke, Skål el. lign. $NSamsø. næ wi ska ¡u å ¡hæj·n så le©è wi ¡ham¶è å ¡söm¶ i èn ¡hånªteµ¶ ¨ èn ¡kas ælè ¡bøt = når vi skal ud at hegne (dvs. sætte hegn op), så lægger vi hammer og søm i en håndting, (dvs.) en kasse eller bøtte. $Storvorde. de æ såen en Handting (nemlig pissepotte), a brugger om Natten. ABerntsen.SF.25. _ (også brugt, når man ikke kender den rette betegnelse, jf. dings:) Hwa æ de fur en hanting? Naar man blev præsenteret for en eller anden Genstand, man ikke kendte. Thy. \ (overført) = sag, forhold. dæ war en´åån hånteµ¶, deÛè han trowèÛ (NN) wa klooger i¿ en han sjæl¶ = der var en anden ting, som han troede NN var klogere på end han selv (nemlig sygdom hos en hest). *Him (Krist.JyF.IX.228).
Forrige betydning - Næste betydning
23) = hest i forspand [jf. fra·hånd, nær·hånd (om højre hhv. venstre hest i forspand)] nå Ûèn ¡jÉn· ¡hå¿ñ sku ¡ham·lès = når den ene hest (i forspand) skulle hamles (dvs. trække hårdest, jf. Ìhamle 1). *RefsH (Thy).
F. #i tryktabsforb.
Forrige betydning - Næste betydning
24) af hænde. _ give af hænde = give fra sig [jf. pkt. 7; spor. afhjemlet] Han ga’ et a hænde = han gav det fra sig. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
25) for hænde. _ a) (have) for hænde = have noget at bestille [jf. pkt. 8; spor. i Vends; syn.: for hånden (se pkt. 27 d)] I Maa’n ka wi faa ontj for Hæij = i morgen kan vi få andet at gøre (nemlig bistå ved en ventet barnefødsel). Thise.TT. _ b) få sin overmand/husbond for hænde = møde sin overmand [jf. pkt. 3; spor. i Vends´V] haçj fæk hans øwèmaçj får hæçj· = (han fik sin) overmand for hænde, en eller noget, som han ikke kunde magte. $Hellum. Haj fæk hans Håsboj får Hæ·j (= han fik sin husbond for hænde), dvs. fandt sin Overmand. AarbVends.1935.127.
Forrige betydning - Næste betydning
26) for hånd. _ a) tage for hånd = tage lige for, tage det nærmeste [jf. pkt. 3; spor. i Hards og SønJy; syn.: tage for hånden (se pkt. 27 c)] hañ tår får Hå¶ñ = (han) tager som det kommer for, vrager ikke. Holmsland. (talemåde, med varianter:) å tej· li·g for ha·nd, lisom fanden tejer præ·st = at tage lige for hånden, ligesom fanden tager præster. VSønJy. Du ka ta næst for Hånd, lissom John tu æ Pigger = du kan tage nærmest for, ligesom John tog pigerne. AarbHards.1930.128. _ b) komme/være for hånd = indtræffe, ske [jf. pkt. 3; spor. i NVJy og Hards] Aa dem der te dawle tov ud fræ vor Straaen ¨ di veest po en Prik, hvans der kund kom fu Haaend = og de, der dagligt stod ud fra vor strand (på fiskeri), de vidste på en prik, hvad der kunne (risikere at) ske. JKirk.NT.75. Nu veed I aaller hvilken Yvblick Reinskavs Dau er forhaaind = nu ved I aldrig, (i) hvilket øjeblik regnskabets time er inde (over for Vorherre). GldgsSkæmt.4. (især i flg. spøgende talemåde, med varianter:) Næ¶r uhel¶d ær får hå¶nd, kan æ hjoor lisså gåt fo¶ æ kal¶ som æ kow¶ = når uheld er ude, kan hyrden ligeså godt få kalven som koen (kan). Hards (Sgr.V.28). næ ¡uªh欶 æ få ¡hå¿ñ, så ka an ¡h嬷 o ¡jaw¶n ¡ju¶è o ¡v欧t = når uheld(et) er ude, så kan man holde på jævn jord og (dog) vælte. $Give.
Forrige betydning - Næste betydning
27) for hånden. _ a) = for øjeblikket, lige nu [jf. pkt. 16] får æ hå¿ñ æ dær e§t o gyèr = for tiden (er der intet at gøre). *$Darum. _ b) (have/få/være) for hånd(en) = nær ved (mht. sted el. tid), "for døren"; til at få fat i, til rådighed [jf. pkt. 3; spredt afhjemlet] bærli·n, de æ æjsèn Áit ªfå e ha·ñ = Berlin, det er ellers ikke lige for hånden (dvs. langt væk). $Rise. de ær e§t få¶ mi hå¿ñ (= det er ikke for min hånd), dvs. jeg kan ikke rigtig komme til, hvor jeg står, eller når det ligger således. Skautrup.H.I.210. Så begyndte Tyskeren at komme i tanker om (dvs. at forstå), at han havde en mand for æ hånd (dvs. han stod over for en sådan stærk mand, han havde søgt efter). SØJy (Krist.JyA.II.174). vi har jo da æ ¡daw¶ får æ ¡ha¿ñ (= dagen for os; det haster ikke). $Emmerlev. Da no Sa’ Hansdæ wa faahaaen, kam Visti fræ Reggemintet = da nu sankthansdag stod for døren, kom Visti (på besøg hjem) fra regimentet. Blich.XXIV.185. (talemåde:) nær ¡uªh欶 æ få¡hå·ñ = når uheldet er ude. Skautrup.H.I.117. _ c) tage lige for hånden = tage, hvad der er nærmest (uden at »lyske) [jf. pkt. 3; spor. i Sønderjy og Sydjy´S; syn.: for hånd (se pkt. 26 a)] (talemåde:) han tòw¶ li·© får æ hå¿ñ, lisèm fañèn tòw¶ æ præ·st (= han tog lige for hånden, af piger, ligesom fanden tog præsterne), dvs. bestandig den første den bedste uden at vrage. $Darum. _ d) have meget for hånd(en) = have meget at bestille, meget arbejde [jf. pkt. 8] di hå ¡møj¶ ¡fu·r è ¡hå¿ñ = de har meget, de skal have gjort. *$Torsted. wi hår møj¶ fu hå¿n i ¡då¿ = vi har meget travlt i dag. *$Ræhr.
Forrige betydning - Næste betydning
28) gå/få fra hånd = blive/få overstået (om arbejde) [jf. pkt. 8; spor. i Thy´N; syn.: fra hånden (se pkt. 29 a)] ¡så sku dæ jo ¡jÉn¶ ¡le©· è ¡tÒr¶è, å ¡jÉn¶ hiw èm ¡òp, å ¡jÉn¶ le© èm ¡í, ¡så ©ik èÛ ¡bæjst fræ ¡hå¿ñ = så skulle jo én lægge (møn)tørvene (op på taget), én hive dem op (til mønningen) og én lægge dem i (dvs. på plads), så gik det bedst (dvs. lettest) fra hånden. HillerslevH.
Forrige betydning - Næste betydning
29) fra(e) hånden. _ a) gå/få fra hånden = blive/få overstået (om arbejde, omsætning) [jf. pkt. 8; spredt afhjemlet; syn.: fra hånd (se pkt. 28)] han ka fo ¡nÒj ¡fræ¶ è hå¿ñ = han kan få noget fra hånden, han kan gøre meget arbejde færdigt i kort tid. $Torsted. de sku jo go ¡fra¶ æ ªha¿ñ ¡eñèn æ ¡reµ¶ blæw ¡ko¿¬ = det (at sætte hjulringen om fælgen) skulle jo gå fra Hånden (hurtigt), inden Ringen blev kold. $Vodder. A: ¡Sæl I nåwèr ¡Æ·flèr? B: Di gæ ¡fra æ ¡Ha¶nd som ¡var¶m ¡Brø¶ = Sælger I nogle Æbler? De går fra Hånden (hurtigt bort) som varmt Brød. HostrupD.II.1.139f. _ b) gøre (kønt) fra hånden = lykkes med (arbejdsopgave) [jf. pkt. 8; spor. i Hards, SVJy og SønJy] de hår hañ gjor fræ¶ è hå¿ñ = det har han gjort (udført) godt, helt færdigt, således at ingen kan komme og kritisere det. Skautrup.H.I.210. de è ¡it gy ¡kø·nt fra è ¡ha·ñ = det er ikke gjort kønt fra Hånden. $Øsby. _ c) have (noget) frae hånden = have overstået (om arbejde) [jf. pkt. 8] De è da ¡gåt, te vi ha ¡de ¡fra· è ¡Ha¶nd = Det er da godt, at vi er færdige med det. *HostrupD.II.1.140. _ d) gå fra hånden = blive voksen, selvhjulpen (om barn, unge) [jf. pkt. 4; spor. i Nørrejy] om børn, der vokser til og selv skal sørge for ophold, siges: de go(r) fræ¶ è hå¿ñ. $Agger. Æ Bö·rflåk wa ve¶ e å go fræ¶ æ Hå¶nd = børneflokken var ved at flytte hjemmefra. TKrist.BT.38. (spec.:) hañ ka go fræ¶ æ ¡hå¿ñ te kræ·stèn (= han kan gå fra hånden til Kristen), dvs. let klare sig over for Kr. $Tvis. _ e) så fra hånden se pkt. 2.1.
Forrige betydning - Næste betydning
30) i hænde. _ a) have i hænde = eje, ligge inde med [jf. pkt. 7; spredt afhjemlet] haçj hòr entj så let i hÉçj· (= han har ikke så lidt i hænde), dvs. er velstaaende. $Børglum. (talemåde:) Hwa do i ty·w O¶r hår hat i Hæ·j, de ka do be¡hå·l te ewig E·j = hvad du har haft i hænde i 20 år, det kan du beholde til evig eje. AarbVends.1933.102. _ b) i navn på leg se agn´i´hænde, nødder´i´hænde, klappe´i´hænde.
Forrige betydning - Næste betydning
31) i hænder. _ have meget i hænder = meget at bestille [jf. pkt. 8] Han ha ¡möj¶è få ¡möj¶è i ¡Hindèr = Han har meget for meget, alt for meget i Hænderne, dvs. alt for mange Hverv. *HostrupD.II.2.7.
Forrige betydning - Næste betydning
32) i hånd. _ a) tage i hånd = tage fat i fiskenet og begynde at hale det ind [jf. pkt. 1; spor. langs kysten af SVJy; fiskersprog] Efter at have orret (= ligget og ventet på fiskepladsen, jf. orre) begyndte vi at "tage i hånd", d.v.s. ¨ "dreje" bakkerne (dvs. hale dem ind, jf. Çbakke 4). *CSør.E.I.24. _ b) i hånd og greb se pkt. 13.
Forrige betydning - Næste betydning
33) i hånden. _ tage (nogen) i hånden = tage ved næsen, snyde [jf. pkt. 9 (men ironisk); spor. i Vends´V] Hen te Hywlpier skal der oeltijjer pruttes. De ka Hywlpiers kuen, Karen, slet intj læ wæer mæ. Men a ska loew for, te Carl haj to heer i håjen, dej sist gåeng haj war der = henne hos Hjul´Per skal der altid pruttes (dvs. tinges om priserne); det kan Hjul´Pers kone, Karen, slet ikke lade være med; men jeg skal love for, at Carl han snød hende, sidst han var der. Vendsysselg.1997.4.
Forrige betydning - Næste betydning
34) med hånden. _ kaste med hånden (om gravning) se pkt. 2.1. _ så med hånden (om såning) se pkt. 2.1.
Forrige betydning - Næste betydning
35) om hånd(en) = til alle sider (?) [jf. pkt. 3] Første Mand paa Pladsen (dvs. første fisker, der nåede frem til en fiskeplads) havde "en Kast om e Haand" (= et kast om hånden), han kunde vælge sin Plads (og så måtte senere ankomne lægge sig i et såkasts afstand fra ham, jf. kast x). *RibeAmt.1915´18.317.
Forrige betydning - Næste betydning
36) om hånde. _ a) have (meget) om hånd(e) = have (meget) at bestille, "om ørene" [jf. pkt. 8; spredt i SVJy, spor. i MØJy´S, SØJy og VSønJy, desuden $Bov] I har sikkert mere om Haande, end I vel kan magte. Gejlager.H.44. så hæ di nåwè om ¡ha·ñ = så har De (ellers) noget om Hånd, dvs. noget at gøre. $Bov. (talemåde:) en har meget om Haande, sagde Posten, han havde kun et Brev, og det tabte han. RibeAmt.1915´18.329. _ b) have (noget) om hånde = have adgang til [jf. pkt. 3; syn.: ved hånden/hænderne (se pkt. 44 a)] ha pæ·µ om hå·ñ = have let til penge. *$Lejrskov.
Forrige betydning - Næste betydning
37) over hånden. _ a) (have/holde) over hånden = placeret højt, løftet i vejret [jf. pkt. 3; spor. i SVJy og VSønJy´N] h嬷 nòwèt öw¶èr æ hå¿ñ (= holde noget over hånden), dvs. således at armen er løftet og håndfladen bøjet bagover. $Darum. hvad man skal række i vejret efter, kalder man "öwer æ ha·nd", det modsatte "under æ ha·nd". FrøsH. _ b) være (noget/nogen) over hånden = kunne klare, magte [jf. pkt. 4; spor. i Hards, SVJy og VSønJy] no ær a mi Go¶r öwr æ Hå¶ñ (= nu er jeg min gård over hånden), dvs. kan magte den, kan klare mig derved. Holmsland (Røjkjær.Opt.). noer jen endelig ska skjældes ud, saa er’et raaer, te di er et øwwer æ Haaend = når man endelig skal skældes ud, så er det rart, at de (der skælder ud) også magter det (dvs. virkelig forstår at skælde ud). JulVestjy.1936.50. han er vos øver æ ha·nd = (os) overlegne. VSønJy. _ c) (upersonligt:) det er (mig etc.) over hånden = det føles uoverkommeligt [jf. pkt. 4; spredt i Nørrejy, spor. i VSønJy´N] Enken kunne ikke få nogen til at passe ejendommen, ja så måtte bitte Tammes ta fat. Men de wa ham öw¶r æ hå¶nd, det tunge bondearbejde lå over hans fysiske kræfter og langt uden for hans interesser. AarbHards.1960.12. En (= man, jeg) bliver den ene Dag ringere end den anden. Æ Brød kan en ikke tygge, og alting er en (= mig) over æ Haand. Aakj.FJ.19. (spøgende:) Æ Salls haad mi Faar læt bygged en Gaang da hans Penng bløv ham øver æ Haaend = stuehuset havde min far ladet bygge, engang da hans penge voksede ham over hovedet. JSøe.TB.21. _ d) kaste/smide noget over hånden (ved gravning) se pkt. 2.1.
Forrige betydning - Næste betydning
38) på hænde. _ søge (nogen) på hænde = opsøge (vedkommende) personligt (for at få råd, hjælp, oplysning) [syn.: på hånden (se pkt. 39 b)] wi hò da eñtj sÒ©t hÉr åpå hæç·j = vi have da ikke søgt hende (f.eks. klog kone) på hænde, dvs. ikke søgt råd hos hende. *$Hellum.
Forrige betydning - Næste betydning
39) på hånd(en). _ a) have (noget) på hånden = have forkøbsret til, aftale om (noget) [jf. pkt. 7; spor. afhjemlet] a hòr hæsti på håj¶jen te i må·n = jeg har hesten på hånden til i morgen. AEsp.VO. _ b) søge (nogen) på hånd(en)/hånde = opsøge (vedkommende) personligt (for at få råd, hjælp, oplysning) [jf. pkt. 9; spor. i Nord- og Midtjy; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: på hænde (se pkt. 38)] søg jæn¶ æpo hå¿ñ = søge Raad hos En, søge hen til En, f. Ex. om en Prokurator, en Læge. $Lødderup. Vi søge ham aalti saa trøste paa Hoend, / Nær vi ska ha nowe Ting skrøuen = vi søger ham altid så trøstigt på hånd (dvs. vi tyer til vor forvalter), når vi skal have noget skrevet. Jylland.1891.213. A søjt æ Dåkter o Hå·ñ, mæn han ku eµen Rå¶ kiñ· = jeg besøgte doktoren personligt, men han kunne ingen råd give. Hards (PKMadsen.Opt.). _ c) betale på hånden se pkt. 2.1. _ d) så på hånden se pkt. 2.1.
Forrige betydning - Næste betydning
40) til hånde. _ a) gå til hånde = hjælpe til [jf. pkt. 9; spredt afhjemlet; syn.: til hånds (se pkt. 42)] Han ska gå te¡ha·nd ve è ¡Brolop = Han skal hjælpe ved Brylluppet. HostrupD.II.1.251. Farfar "gik til hånde", som man sagde, på gårdene ¨ Daglønnen har sikkert ikke været stor. Hornbæk.51. _ b) gå til hånde = ske, hænde, gå for sig (?) [jf. pkt. 3] Ja, såen ka et go te Hå·nd = ja, sådan kan det ske. *HPHansen.OR.52. _ c) gå til hånde [af uvis opr., muligvis fejl for gro til hånden (jf. pkt. 41 b)] (talemåde:) Majmånedskillinger de go ¡it te ¡hån (= går ikke til hånde, dvs. de gror ikke, bliver ingenting til). *MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
41) til hånden. _ a) det er (mig etc.) til hånden = det er tilpas, overkommeligt, belejligt [jf. pkt. 3] Bruger vi Vendingen: De wa te æ Haaen, mener vi, at det er noget, der passer os. *Skyum.M.57. *$Darum. (hertil vist flg. talemåde:) de wa te¶ æ hå¶n, så· æ man¶, han wælt fræ¶ æ hå¶n (= det var heldigt, sagde manden, han væltede til højre, jf. »fra hånden), dvs. held i uheld. *Skyum.Mors.II.142. _ b) gro til hånden [jf. pkt. 8]"Han kan jo snar gro te æ Hånd", om en som er kommen så vidt, at man kan have Nytte af ham. *SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
42) til hånds. _ være/gå til hånds = være til hjælp [jf. pkt. 9; spor. i Øst- og Sønderjy; syn.: til hånde (se pkt. 40 a)] hvis jeg hjælper en mand med et stykke arbejde, er jeg til haands for ham. Ommers. at gå ham te ¡hå·ñs. Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
43) under hånden. _ a) (købe/sælge) under hånden = hemmeligt [overført < pkt. 1; spor. afhjemlet] kyèv èt oñ¶èr æ hå¿ñ = (købe det) uden at noget bliver offentlig falbudt. $Darum. _ b) (have/holde) under hånden se pkt. 37 a.
44) ved hånden. _ a) (have noget / være) ved hånden/hænderne = i nærheden, til stede; let at få fat på; parat [jf. pkt. 3; spredt afhjemlet; syn.: om hånde (se pkt. 36 b)] Hå· muk¶èr et¶ èn knyw¶ ve æ hå¶ñ, så bræj hun æ smör u©¶r mæ èn tomèlfeµèr = havde mor ikke en kniv ved hånden, så bredte hun smørret ud med en tommelfinger. Hards (FestskrSkautrup.352). ¡No ska do væ ¡ve æ ¡Ha¶nd, væn æ ¡tal¶ ¡å¶ dæ = Nu skal du være parat, når jeg kalder på dig. HostrupD.II.2.7. (talemåder:) De æ aalti ve æ Haahn ¨ lissom Staakler te Marken (= de er altid i nærheden, ligesom stakler/tiggere til marked). Aakj.Br.12. æ feµèr hå¿r èn a¬§ti ve¶ è hå¿ñ = fingrene har man altid ved hånden. $Vroue. _ b) (selv) være ved hånden = være i nærheden, med mulighed for at gribe ind [jf. pkt. 3; spor. i Midt- og Sydjy] a wÉl gja·r wæ ¡we¶ è ¡hå¿ñ, nå¿r di ska tæ·sk = jeg vil gerne være til stede, når de skal tærske. $Torsted. å væ ve Hå¶ñèn, næ¶e de ska go få sæ (= være "ved hånden", når det skal ske), dvs. have Indseende med. MØJy.
| hån | Çhånd´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}