![]() | ![]() |
Se også hæmsel (subst.)
verb. _ hæm· alm.; Áhæm· Als. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
1) = rigsm. [spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = stilne, tage af (om regn etc.). i Varde´egnen siges (om ophold i regnbyge): de hæmmer. *SVJy (PKMadsen.Opt.). *Als.
3) hæmme sig. hañ kå ¡it Áhæm· sæj (= han kan ikke hæmme sig), dvs. styre sig, lade være. *AlsOrdsaml.
![]() | ![]() |
Sidens top |