hælde·øret
hæld·som| hælde·øret | hæld·som |
subst. _ (l/¬ K 4.6; »´ing K 7.2:) hæ¬eµ/Áhæ¬eµ (K 1.9) alm.; hÉleµ Vends. _ genus: mask./fk. (K 7.2).
1) = hældende terræn, skråning [< Çhælde 1; spor. i MØJy og SØJy´N]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bedding [< Çhælde 1] *NMKrom.Fanø.184. *SRasch.DBH.80. Kølen til et Skib lægges på en Áhæliµ der består af Træ som ligger skråt ud til Vandet. *Sønderborg.
Forrige betydning - Næste betydning
3) på hældingen (med) = på slutningen, på det sidste; ved at slippe op [< Çhælde 3; spredt i Vends (inkl. Læsø), spor. i Midtjy; syn.: Ìhæld 2 b] Det er paa Heldingen med Øllet, dvs. det er ved Enden med Øllet, der er saa lidt, at man maae helde Tønden. Det er paa Heldingen med Smørret, dvs. der er ikke meget tilbage. Man siger og: Øllet, Smørret er paa Heldingen. OBork.1814. de er på hÉllingi mæ ham = han ligger på det yderste, el. han er ved at gå fallit. AEsp.VO. Naar æ Tøñ· ær o¶ æ Hæ¬eµ er Øllet altid mer eller mindre kvægere (dvs. med bundfald af gær, jf. kvægeret). Hards (PKMadsen.Opt.).
4) = kraftig regnbyge [< Ìhælde 3; spor. på Als; syn.: hælde·vande]
| hælde·øret | hæld·som |
| Sidens top | |