hælde·vande
hælding| hælde·vande | hælding |
adj.
[< Çhælde 2, ´øret]
1) = som hælder med hovedet, skævhovedet [spor. i Nørrejy; syn.: hælde·hovedet 1] læ mæ gi dæ jæn ve den non Sih mæ de sohm ¨ son do ska it blyw heløret = lad mig give dig en på den ande side (af hovedet), så du ikke skal blive skævhovedet. Thomaskjær.H.123.
2) = skinhellig, missionsk [spor. i Nørrejy] han kunde se hældøret ud, naar det passede i hans Kram ¨ Men sige en Bøn for Alvor, det kunde hverken Wolle eller nogen af de andre tænke sig. SElkjær.NT.34. \ (hertil:) hælde·øre = missionsk el. skinhellig person [spor. i Nord- og Midtjy] hÉløør = hængehoved, person der foregiver stor religiøs ydmyghed. AEsp.VO.
| hælde·vande | hælding |
| Sidens top | |