hæge·kæp
hægen·sulten| hæge·kæp | hægen·sulten |
Se også hige (verb.)
adj. _ med sideformen hæg. _ hæ·©èn alm.Ì; hÉ·©èn VendsÇ; he·©èn $Læsø, $Torsted, sideform spor. i Midtjy og SVJy´V; *heeg HassingH (én optegnelse); *he·chèn Haderslev. _ neutr.: ´t KongruensOmr (K 7.4). _ plur.: u.end.
\ Ìogså ´èñ, *´in (el. lign. rester af ældre dansk *´ende) NVJy, Sall, Hards´N og (fortrinsvis i ældre kilder) Sydjy´S; hertil også *hæ·©èñ $Agerskov; Çogså he·©èn KærH; spor. også *hæg
[jf. norsk og svensk dialekt (hæken, häken); jf. ØMO.; hvad angår betydningerne 1 og 3 ndf., synes mange ældre kilder ikke at skelne skarpt mellem disse (jf. citat fra Bjerregaard.ca.1810 i betydning 1)]
1) = lækkersulten, begærlig (efter), "varm på" (noget); især i forb. hægen efter/for (det sidste dominerende i MVJy, på Mors, i Ommers og Sydjy´N) [Vestjy (± SVJy´S), Ommers´V, MØJy, SØJy (±SØ), spredt i Vends (med Læsø), Him´SV og Djurs (±NV, ± Samsø), spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen, dog ± SønJy´SV); se kort; syn.: Çgær, henten, heppen 1, higen, vant]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Hegen = Kræsen (jf. betydning 3), Lækkersulten, Lækkermundet. Bjerregaard.ca.1810. hægen og karrig ¨ som vil gierne have en Andens og selv beholde alt sit. Varde (Tøxen.1698). Jens Tææsker ¨ keg så hæægen te æ Brænndvinsflask = Jens Tærsker kiggede så lystent til brændevinsflasken. ABerntsen.FA.9. No, e bygsop va val sajt gue nåk, men æ ær no et svår hægen ætte dihær varmt sirp, a dæfur od æ ett svå manne å’em = nå, bygsuppen var velsagtens god nok, men jeg er nu ikke særlig glad for det her varme sirup, og derfor spiste jeg ikke særlig meget af den (både suppe og sirup er stof´plur., jf. NordDial.235ff.). AarbThisted.1946.385. dæn hæ·©èn må·nèr (= den hægne måned), vist alm. 3. måned i svangerskabet. $Vroue. (overført:) hun æ gråw· ¡hæ·©èñ atè æ ¡fårªkå¿l = hun er gevaldig "vild" med forkarlen. SVJy. Det war nøj faale grem Vejle med Storm o Ræjn aa Nordowst, saa di war jo æt saamøj hægen for o kom te sejlen = det var noget slemt grimt vejr med storm og regn fra nordøst, så de var jo ikke særlig opsatte på at skulle sejle (over Sallingsund). ThNiels.FH.20. a¶ æ it ¡hæ·©èn ætè ¡heçjè ¡gu·èªhe¿Û = (ironisk:) jeg længes ikke efter hendes venskab (egl.: godhed). $Gosmer. Jensen var en hægen (= madkjær) Stod’er. Aakj.FB.154. _ (hertil, som subst.:) de ær et añt eñ Hæ·genhi¶d = det er ikke andet end lækkersult. Holmsland (Røjkjær.Opt.). \ (også) = efterhængende, modersyg [spor. i samme områder; syn.: Çang, hæge·vorn]
Forrige betydning - Næste betydning
2) (om mad) = lækker; især i forb. noget hægent, en hægen bid [spredt i Vends´N og ´V, spor. i Midtjy, Sall og Thy´S] Sall (JesRel.1743). wi hår eµèn hæ·©in ræ§tèr hæ·r o law¶, ka do e§k e·Û a de, wi aj·r e·Ûèr, så fo do o hå¬ di æj¶èn kåst = vi har ingen lækre retter her på stedet; kan du ikke spise af det, vi andre spiser, så får du holde (dvs. så må du stå for) din egen kost. $Agger. wi ska ha no hÉgent te awwten = vi skal have noget lækkert til aften(smad). AEsp.VO. æ bö¿n væl så gja·n ha¶ èn hæ·©èn bej¶ = børnene vil så gerne have en lækkerbidsken. $Vroue.
3) = kræsen (hvad mad angår) [Thyholm, Mors, Sall´N, Ommers (±V), MØJy (±NØ, ±SV), Samsø, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: heppen 2, katten x, krægelig, noden x, vånden x]
 | Tæt afhjemlet |
Hægen ¨ om den, som fast ikke veed hvad hand gider ædt ¨ En hægen hund, siges om saadan et menniske. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). A ku int forsto, at han sa hægen, næe han sån spist ¨ Næe dæ æ nowen dæ æ hægen på samsk, så er ed nowe di kå int lik = jeg kunne ikke forstå, at han (dvs. vestjyden) sagde "hægen" (i betydning 1 ovf.), når han sådan spiste; når der er nogen, der er "hægen" på samsisk, så er det noget, de ikke kan lide. SSamsø. (talemåde, med varianter:) do æ hæ·©èn, lisom påwl aj·sèns kòw¶, hon vil it eÛ je·©ibark = du er kræsen, ligesom Poul Andersens ko, den ville ikke æde egebark. Ommers.
| hæge·kæp | hægen·sulten |
| Sidens top | |