hæbbesÌhæde

hæben´ret

subst. _ med sideformerne hæven´ret, hævns´ret. _ el. (i to ord) hæben ret (etc.). _ 1.led: hæ¿bèn´ $Hellum; *hæbæn´ $Tise; hæ¿vèn´ Sall, Ommers, MØJyÌ; *hæv¶n´ Hards´NV; hæw¶ns´ $Lild, $Agger.

\ Ìogså hæ·vèn´ GjernH (vsa. he¿bèn´ (F.), hæ·bèn´ $Skannerup).

[1.led af uvis opr.; muligvis < middelnedertysk hebberecht (= rethaverisk person), evt. sammenblandet med hæve (jf. rigmålets håndhæve), hævn, hævs 2; spor. i Vends, NVJy, MVJy´N, Ommers og MØJy´V, desuden Fanø]

= den stærkeres ret; selvtægt. _ fortrinsvis i flg. faste forb.: (tage noget) med hæben´ret = med magt, vold, uden hensyn. Schade. tage med Hæbenret = tage med Magt. Kunde altsaa (lige så godt) hedde Næve´Ret, Spydstage´Ret. Melsen.ca.1810. her war æ snaar, som det sku’ gaa te ved hæven Ret. Han vild’ jenne haa’ det hiele = her var det snart (dvs. næsten), som om det skulle ske ved hæben´ret; han ville ene have det hele (dvs. drikke al den andens brændevin). Aakj.JH.111. a mot tej¶èr o tå è(r) fræ ham mæ hæw¶ns ræt = (jeg måtte til at) tage det fra ham med magt (hævns ret). $Agger. ha hæ·bènræt (over) = have magt over. $Skannerup. \ også kaldt: hæven magt. *Ommers (Krist.JyF.XI.10). _ (forvansket:) hermen ret [jf. hærme 2] Do behøwe da entj sont aa ta de hiele med hermen Ret = du behøvede da ikke sådan at tage det hele med "vold og magt". *Thise.SS.16.

hæbbesÌhæde
Sidens top