hår·tøjrhår·vindel

hår·vante

subst.

[spor. i Vends, Thy og MØJy; syn.: hår·luffe]

= vante strikket af bl.a. hår (pga. dettes isolerende/varmende virkning; især brugt af fiskere). De ho¿r, kweñ·meñ·skèr rer o Û¶jÉr huè ¨ tveñèr di ¨ sam¶èl mæ wu¬·går å beñèr wòñ·tèr å sòk¶èr o¶ èÛ; de¶ æ de war·mèst å stær·kèst beñ·wærk, dær æ te; så¿nt æn par ho·rwòñ·tèr æ gu· å ha mæ po haw¶ = det hår kvindemennesker reder af deres hoved, tvinder de sammen med uldgarn og binder vanter og sokker af det; det er det varmeste og stærkeste strikkede tøj (jf. binde·værk 2), der er til; sådan et par hårvanter er gode at have med på havet. Kvolsgaard.F.7. Hårwant = Vante, tilvirket af Hundehaar. MØJy.

hår·tøjrhår·vindel
Sidens top