hår·torn
hår·vante| hår·torn | hår·vante |
subst.
= tøjr af »hårreb, fx anvendt til dyr, som ellers vil æde tøjret. (kilde 1789:) Haar Tyr AarbRanders.1921.85. æn foerty·r wo tidt hjæmsponden a hæsthoer (æn hoerty·r), den rodnet eet, men dæn wo gråw hoer ve æ hinder, nær dæn wo vued = et fåretøjr var tit hjemmespundet af hestehår (et hårtøjr); det rådnede ikke, men var meget hårdt ved hænderne, når det var vådt. SVJy. Det værste (ved, at han havde skåret tøjrene over) var, at Køerne havde Haartøjrer, og disse er næsten ikke til o spes (= spidse, dvs. splejse sammen), saa de kan holde. AarbHards.1937.13.
| hår·torn | hår·vante |
| Sidens top | |