hår·bånd

hård·agtig

hård

adj. _ ho¿r/ho¿è (K 4.9) alm. i Nørrejy; også (ældre) ho¿Û spor. i Him´V; også ho¿o MØJy (K 4.9); hå¿è/hå·è (K 1.1) alm. i Sønderjy; ho¿o $Mandø; hoa Als£, SSlesv (med tilgrænsende sogne i ØSønJy´SØ)À. _ neutr. (jf. K 7.4, desuden i hele Jylland som adv. samt i konstruktionen det er hårdt at/når): »kort. _ som 1.sms.led: samme udtale som plur. _ plur.: ho·r/ho·è (K 4.9) alm. i Nørrejy; ho· MØJy; hå·è/Áhå·è (K 1.9) alm. i Sønderjy; ho·(o) $Mandø; Áhoa (etc., analogt med sing.) Als, SSlesv (med tilgrænsende sogne i ØSønJy´SØ). _ komp. og sup.: (´er K 6.2:) ho·rèr hhv. ho·rèst alm. i Nørrejy, desuden $Mandø; hårèr hhv. hårèst Han; hòrèr hhv. hòrèst Thy´N, (ældre) sideform spor. i Vends´S og Thy´S; hå·rè/Áhå·rè (K 1.9) hhv. ¡hå·rèstÎ alm. i Sønderjy; Áhoarè hhv. hoarèst Als{, SSlesv (vsa. former med ´o·è´, jf. note 2); (komp. og sup. spec. i adv. brug:) hò§tèr/hòw§tè/hwò§tèr hhv. hò§tèst/hòw§tèst/hwò§tèst (el. lign., analogt med grundformen) Vestjy (vest for linjen A_A på kortet), spor. i Østjy; (komp.) håw·tèr $Agger.

\ Ìdog håt $Hellum; Çdog håwt $Agger; Èblandingsområde; ¢dog hart Kok.Ordspr.46; £flere detaljer vedr. Als se DF.XXII.47f; Àogså optegnet ho·è (el. lign.); Îdog spor. hå¿rèst i ubf. og som adv.; {dog spor. Áhoarèst i bf.

A. om stof, genstand.

 Næste betydning

1) = fast, modstandsdygtig over for tryk mv. dæ¡hæ· kòw·reµèr de wa ¨ nu ho·r nu·r, dæm· ku wi jo ha èn hi¶èl o¿r, uÛèn di tow skå·, barè di wa¶ èn ta¿r ste, mæn ¨ di sku jo så bløÛès òp i è mjÉlk = de her kovringer, det var nogle hårde nogen; dem kunne vi jo have et helt år, uden de tog skade, bare de var et tørt sted; men de skulle jo så blødes op i mælken. $Torsted. Stenbro sku ¡le©ès i ¡röt ¡sa·ñ, ¡haw¡sa·ñ de è få ¡hå·è = (stenbro) skulde lægges i rødt Sand (dvs. bakkesand), Havsand det er for hårdt. $Øsby. nå ¡så de ¡wa så ¡ho¿r, som wi ku ¡É¬§t èÛ, ¡så blÒw dæ strøj nÒj ¡mi¶èl ªøw¶èr = når så det (dvs. rugbrødsdejen) var så hårdt, som vi kunne ælte det, så blev der strøet noget mel over (og det blev stillet til hævning). Thy. (talemåde:) den ho·rèst nøÛ¶ hå Ûèn sø·Ûèst kæ·n (= den hårdeste nød har den sødeste kerne), dvs. det, der er sværest at faa, synes man bedst om. Ommers. \ faste forb.: hårdt brændsel. hoo¶r bræçjsel (om koks, cinders ¨ modsat tørv). *AEsp.VO. _ hård grød = stiv grød [spor. i SønJy] di è så ¡hå·r, te èn ka ¡bræ§k èn ¡ske¿ ªí èm = den (dvs. Grøden) er så haard, at man kan brække en Ske i den (egl. stof´plur.). $Vodder. _ hårdt korn = rug, hvede el. byg [spor. afhjemlet] Vi nøjedes gerne (når vi opmålte det tærskede korn) med 4 Skjepper af haardt Korn og 6 Skjepper af Havre (ad gangen). MØJy. _ hårdt liv, hård mave se betydning 12. _ hård mile se mile x. _ hårde penge = mønter (modsat pengesedler) [spor. i Sønderjy´S] ¡hå·è ªpæ·µ = hårde Penge, dvs. Metalpenge. $Bov. _ hårdt tag = tag af tagsten (modsat strå, tagrør mv.) [spor. i Nord- og Vestjy] Bygninger tækket med Tag (= strå) vil forsvinde af sig selv, da der ikke bliver bygget nye ¨, og mange af de gamle Bygninger faar ogsaa lagt "haardt" Tag paa. Frifelt&Kragelund.HS.78. _ hårdt træ, hård pind = hård type af brugstræ [< pind x; spor. afhjemlet] ªnÒj ¡ho¿r ¡peñ¶ = noget hårdt træ (»pokkenholt, ibenholt, buxbom og lign.). $Torsted. ¡hå¿r ¡træ¿ = haardt Træ (Bøg, Eg eller Æbletræ); brugtes f.Eks. til at lave Lejet paa Bælgstolpen, hvori det Træ hvilede, hvorpaa Pumpestangen til en Blæsebælg var fastgjort. $Vodder. _ hård tørv = æltet tørv (af fast konsistens og stor brændværdi) [spor. i Thy og Vends´SV] ¡skò§ttÒrè, ¡de æ ¡dæm·, dæ blÒw ¡itj ¡É¬t, di ¡ajèr ¡de wa ¡ho·r ªtÒr¶è = »skudtørv, det var dem, der ikke blev æltet; de andre (dvs. æltede), det var hårde tørv. HillerslevH. _ hårdt vand se betydning 3.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = fast, tæt, stram; næsten kun som adv. [spredt i Nørrejy] è ¡lò©¶ ¡sej¶èr så ¡hòt = låget sidder så fast. $Torsted. mæ ka entj næm¶t la·j høø¶e få hòt = man kan ikke nemt lade høet for hårdt, dvs. (næsten ikke komme til at) stoppe det for fast ind i gulvet el. på ranen (jf. Ìgulv 2, rane x). AEsp.VO. (talemåde:) Hañ hår et lot æ Da¶r ho·rer, iñ hañ ka lok æn åp ijæn (= han har ikke lukket døren hårdere, end han kan lukke den op igen), om Tyv der stjæler anden Gang. Holmsland (Røjkjær.Opt.). (ved vævning:) æ ¡træ·ñªgå¿n sku speñès nåk så håt som æ i·slè = trendegarnet skulle spindes nok så hårdt som islætten. Skautrup.H.I.251. _ (overført:) de ¡stå¿r ham så ¡håt få hans ¡brøst, han ka ¡e§t ¡fo hans ¡væj¶r = det står ham (dvs. stemmer) så hårdt for brystet, han kan ikke få vejret. Hards.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = forkert, ikke som det skal være (el. normalt er).

3.1) = sur, fejlgæret (om øl) [spor. i Nordjy og Midtjy´Ø; fortrinsvis i ældre kilder] Haard, siges om Øl, som er suur. Bjerre (Plesner.1818). Der kan ogsaa ske det uheldige, at Øllet kan "kastes" eller blive "haardt", hvad der er Udtryk for, at det bliver surt under Gæringen. KrSøndergaard.G.19.

3.2) = kalkholdig (om vand, iflg. ODS.VII.657 pga. den syrlige smag) [spor. afhjemlet] ¡hå¿r ªvañ¶ = ¨ Vand som Sæbe ikke skummer i; modsat blødt Vand. $Vodder.

3.3) = (halvvejs) brak (om vand). ho¿r wån¶ = (sj.) vand som er lidt brak. *HellumH (Him; Lyngby.Opt.).

B. om person, dyr.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) = hårdfør, stærk. gy sær ho¿r = gøre sig hård (1. stramme sig op, 2. ¨ kunne stå for hug og skud som følge af trolddomskunster). $Agger. (overtro:) Der fortælles af de Gamle om Folk, der kunde gjøre sig haarde mod Skud og fange Kuglen i Haanden. Paa dem bed hverken Staal eller Bly. MØJy. \ faste forb.: (delvis sammenblandet med betydning 5, 7, 8:) hård hals, hård hund, hård karl, hård negl, hård svend (etc.) [spredt afhjemlet] I hans Velmagtsdage var han en "hoor Næjl" (= hård negl). I de tidlige Foraarsmorgener gik han i Tørvegraven, brækkede Isen med de bare Ben og æltede Tørv Dagen lang. AarbThisted.1965.68. _ hård i trendegarnet (med billede fra vævning) [overført < betydning 2] di gamèÏ di wa ho·r i æ ¡træñ·ªgå¿n ¨ dvs. hårdføre. *$Jelling. _ hård i tøjet (med billede fra seletøj). hañ ær ho¿r i töw¶èÛ ¨ = han er hård i tøjet, dvs. han agter ikke for det, der gør ondt (dvs. regner det ikke for noget). *$Tved. _ hård i munden/biddet (el. lign., om hest) = ufølsom over for almindeligt bidsel; umedgørlig [spredt i Østjy´M, desuden $Vroue og $Fjolde] hård i munden el. biddet, om hest, der vanskeligt lystrer tømmen og derfor køres med »stangmile. MØJy. "I da æ di Hælmese inda hoe i Munnen i Awten", saae Moten, "faa a ka it hold dem" = ih da, hvor er de krikker (jf. helmis 2) dog hårde i munden i aften, sagde Morten, for jeg kan ikke holde dem. Thomaskjær.H.13. (overført, om person:) hor i munjen = hårdkogt. Han.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

5) = effektiv, flittig, dygtig [spor. afhjemlet] han æ ho¿r i¶ èt = (han) maser på, er dygtig. $Aventoft. (ironisk:) han ær e§t så møj¶ ho¿r te èr o ar·bè, (men) ho¿r ve æ bu¶èr = han er ikke så meget hård (dvs. særlig flittig) til at arbejde, (men) hård ved bordet, grådig. $Vroue. hanj ær hor te Kosten = han er haard til Kosten, spiser meget. Han. \ hård hals (mv.) se betydning 4.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

6) = dristig, uforfærdet [spor. i Nordjy og Fjends; fortrinsvis i ældre kilder] æn ho¿r gut ¨ brugt om kvikke, uforfærdede drenge. $Agger. (talemåde, med varianter:) de ær æn ho¿r huñ¶ i blø¿Û m婶, spottende ¨ om mennesker, der er rige på store ord, når faren er på afstand. $Agger.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

7) = hårdnakket, ubøjelig [spor. afhjemlet] haçj ¡hå¿è èt ¡ho¿è ¡seçj¶ = han har et stridt sind. $Gosmer. (substantiveret:) de ho·r æ gon a ham = det hårde er gået af ham, dvs. han er bleven mere tam, spagfærdig. $Agger. _ (talemåder, med spil på betydning 1:) ¡håt imoÛ ¡håt, sø ¡façjèn, haçj krøb ¡å¶ èn ¡kampªsti¿n = hårdt imod hårdt, sagde fanden, han krøb på (dvs. gik løs på) en kampesten. $Gosmer. "Håt imod Håt", så· Fañen, han ske¶i imod væ·sten Viñ¶ = "hårdt imod hårdt", sagde fanden; han sked imod vestenvind (med varianten: ¨ sagde kællingen; hun sked imod torden). MØJy. Kok.Ordspr.46. \ hård hals (mv.) se betydning 4.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

8) = hårdhjertet, barsk, ufølsom [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] hun fæk et ett bæjjer end godt ve den strenng å hoor Mand = hun fik det ikke bedre end godt hos den strenge og hårde (ægte)mand. ABerntsen.FA.42. \ faste forb. (med samme betydning): hård i bælgen se Ìbælg 1. _ hård i filten se Ìfilt 1. _ hård i hytten [jf. Ìhytte 1] *Vends. _ hård i kanten [spor. i Vends og Midtjy] (med billede fra bagværk:) Haj æ ho¶r i Kåntjen lisom Smejs Æßelskywer = han er hård i kanten ligesom smedens æbleskiver. AarbVends.1932.308. _ hård i knivhandelen [spredt i Nørrejy, desuden $Øsby] (med billede fra drenges prangen om knive:) han æ ho¶r i Knywhañelen, dvs. har ingen Medlidenhed med dem, der lider. MØJy. hañ æ ho¿r i ¡kniwªhañ¶èlèñ = han snyder folk; hård i sit arbejde også. $Tved. _ hård hals (mv.) se betydning 4.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

9) = slem (til at praktisere en uvane) [spor. i Nørrejy] han wa let ¡ho¿è te å go te ¡kråw¶ès = han var lidt hård til at gå til kros. $Give. di ær jo å· ho·r ve æ mar§kèr, mæn kjön· ær di = de (dvs. rådyrene) er jo lovlig hårde ved markerne, men kønne er de. $Vroue. \ hård i munden (om person) = slem til at bande og/eller prale. hon war ho¿r i muñ¶èn, dvs. (hun) brugte kraftige udtryk. *$Tved.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

10) = stolt, vigtig; overmodig [spor. i Vends (med Læsø), desuden anførte kilde fra Him´N] Muer hon wel blyv hoer; de bløv jo heer, dæ fæk Ret = mor vil blive stolt; det var jo hende, der fik ret (i, at det var tænder, den lille græd for). Thise.LS.II.264. Læerer Lassen toew så ej te byej. Haj war intj så møej hoer å sit ærin. Men haj ku fåsto, te haj war nøej te e = lærer Lassen tog så ind til byen; han var ikke særlig stolt af sit ærinde (dvs. fortælle om en misforstået indstilling af præst); men han kunne forstå, at han var nødt til det. Engelund.KletP.II.9. De siger, at Jens Damgårds Lars er kommet på sygehuset med børnelammelse ¨ Ham var Jens ellers så hård af. Han var jo den eneste dreng. KEPed.P.225f. _ (med spil på betydning 1:) (han er) så ho¿r, de i kat ka eñtj gna·w i ham (= han er så hård, at en kat ikke kan gnave i ham), dvs. vigtig. $Hellum. \ hård i hytten = stolt, hovmodig [jf. Ìhytte 1; spor. i NJy] haçj war ho¿r i hytèn, dvs. hovmodig, opblæst vigtig. $Hellum.

C. om sagsforhold, fænomen.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

11) = tung, streng, plagende (om skæbne, sygdom mv.). ¡de wè ¡ho¿è ¡ve hiñ (= det var hårdt ved hende), dvs. det tog på hende, om Sorg, også om legemlige Smerter. $Mandø. de er haardt, ven En all sin Daww skal swøww imæld Fremmer = det er hårdt, når man alle sine dage skal svæve (dvs. flakke om) blandt fremmede. SlesvProv.1863.492. da hiñè mañ¶ dø· _ å hiñè ba¿n _ å¬èr èn to·r, mæn dæ·får ku èr jo væ ho¿r nåk ve hiñ = da hendes mand døde _ og hendes barn _ aldrig en tåre, men derfor kunde det jo være hårdt nok ved hende. Skautrup.H.II.112. de æ håt, huè de æ øwè (= det er hårdt, hvor det er over, dvs. hvor det rammer), om Uvejr, Vrede. MØJy. (der) spores (hos almuen) en tydelig afstandtagen fra det alt for iøjnefaldende (mht.) farver ¨ de ær ho¿r ve æ øw¶n (= det er hårdt ved øjnene). $Vroue. (talemåder:) jo ho·rèr pi·n de sna·rèr æ·ñ = jo hårdere pine de(s) snarere ende. Skautrup.H.I.195. ¡ål·buªstø¿r å ¡kjærèstªnø¿r ær tåw¶ ho·r teµ¶ = albuestød og kærestenød er to hårde (dvs. slemme) ting. $Vroue. \ (spec.:) en hård sag = forfærdeligt; sørgeligt [spor. i NVJy] de æ æn ho¶r s嶩, som de ho©èr ¨ i mi gal· feng¶èr = det er en hård Sag, som det hugger (dvs. dunker) i min gale (dårlige) Finger. Skyum.Mors.I.149. de æ èn ¡ho¿r ¡så¿©, te Ûo ¡itj ka wær ¡òr¶èli© = (det er) strengt, sørgeligt (at du ikke kan være ordentlig). $Torsted. de wa æn ho¶r s嶩, åm æn sku blyw hi¶èl sæ·Ûløs po si gamèl daw· = det var en hård Sag (sørgeligt), om en skulde blive helt sædløs på sine gamle Dage; (mentalt) blive helt svækket (jf. sæde·løs x). Skyum.Mors.II.20.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

12) = vanskelig, besværlig, anstrengende (især om arbejde). de wa èn ho¿r støk ar·bèÛ, en ku gòt kom te¶ å swe· øw¶èr, nå¿r èn sku slå brø¿ òp = det var et hårdt stykke arbejde, (som) man godt kunne komme til at svede over, når man skulle slå brød op (til bagning). Thy. 1. April begyndte man at staa tidligt op om Morgenen ¨ for at faa Sæden i Jorden ¨ ¡de vår èn ¡hå¿r ¡må·nèt, å è ¡röj§tèñ haj di jo ¡å (= dét var en hård måned, og røgtningen havde de jo også, dvs. ved siden af markarbejdet). $Vodder. (talemåde:) ¡ka§tªskjæ§k å ¡ho¿è ¡æµ¶, ¡dæ ska èn ¡kiñ· èn ¡kå¿l frå èn ¡dr浶 = (i) »katteskæg og hård eng, dér skal man kende karl fra dreng. $Give. (substantiveret:) knap at¶ter kam· wa Foæld¶er, å så wa de ho·r øwer = kort efter kom vore forældre (hjem), og så var besværlighederne (med at passe det mindste barn) ovre. TKrist.BT.50. Kòli bæ dÉ hæ frÉme ej, å haj var eñtj hor å nø· = karlen bad den her fremmede indenfor, og han var ikke svær at nøde. Grønb.Opt.81. (koen er) ¡hoar a ¡måÏ·k (= svær at malke, jf. hård·mælket). $Fjolde. \ faste forb.: (have) hård(t) liv/mave, (have) hårdt i maven = forstoppelse, hård afføring [spredt afhjemlet] han ¡li·rèr så ¡møj¶ a ¡håt ¡lyw¶ = han lider så meget af hårdt liv (forstoppelse). Hards. å ha håt i æ maw· = at have hårdt i maven (dvs. have vanskelighed med afføringen). Skautrup.H.I.198. _ holde hårdt = være yderst vanskeligt [spor. afhjemlet] æ præjst fik fat o hans sybri¡a·nus, å så mot æ spø©èls oñ¶èr lot lå©, sjæl¶ om de h嬧t håt = præsten fik fat på sin »cyprianus, og så måtte spøgelset under "lukket låg" (dvs. lade sig mane i jorden), selv om det holdt hårdt. $Vroue. _ sidde hårdt (i/ved det) = være i økonomiske vanskeligheder [spredt afhjemlet] for en mand, der seÛ¶è let ¡håt ¡ve¶ èt (= sidder lidt hårdt ved det, siger man:) de slævè jo ¡åw¶ (= det slæber jo af), dvs. det kan lige gå. $Bjerre.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

13) = voldsom, kraftig. De war æn hoær Skral, dæn slow da ves nåk nejær = det var et voldsomt (torden)skrald; det slog da vistnok ned. Hards. mi ¡mu¶è hå fot ¡ku¬¶, a æ ¡ræÛ, hwes ¡veñtèrèn ska blyw ¡ho¿è, hon ¡it ska ¡sto sæ = min moder har fået en (slem) forkølelse; jeg er bange for, at hvis vinteren bliver hård, vil hun ikke stå sig (dvs. overleve). $Gosmer. \ (adv.) = voldsomt, intenst. ¡ku¬¶èn ¡slå¿è håt så·n èn ¡daw¶ som i ¡daw¶ = kulden slår hårdt sådan en dag som i dag. $Hundslund. han tåw så hårt i e dö·, som væn han vi¬ haj tåwn e Áhañtæjt mæ = han tog så hårdt i døren, som ville han have taget håndtaget med. $Rise. Jeppe Kræn ¨ ky’ en Kromm hott, da han føst fik fat i æ Tæmm = Jeppe Kristensen kørte en smule hårdt (dvs. temmelig voldsomt, uforsvarligt), da han først fik fat i tømmen. JKirk.NT.100f. di kåm sprit po¿ ¨ de swej¶ håt, mæn de hja϶p = de kom sprit på (såret) ¨ det sved hårdt (dvs. slemt), men det hjalp. $Hundslund. de gær hårt te = det går hårdt til, fx i et selskab: muntert; el. om besværligt arbejde. $Tved. leg roo¶re hòt te bagbor! = læg roret hårdt til bagbord (dvs. drej det kraftigt til venstre). AEsp.VO. No ga et Wand, æ Blæst sat hoore o = nu gav det vand (dvs. regn); blæsten satte hårdere på (dvs. tog til). ABerntsen.BGF.14. ¡fa·r wa ¨ be¡gjøñ¶ å ¡dryw· nöj ¡hårèrè po ¡jow¶rèn = far var begyndt at arbejde noget kraftigere med jorden (med henblik på jordforbedring). $Haverslev. de (lemlæstede personer) trak Vejret dybere eller, som de (dvs. beboerne) udtrykte sig, "haardere" end sædvanlig. Friis.VN.111. _ (talemåder:) de ¡go¿r ¡æ§ ¡a¬§tè så ¡håt ¡te, såm a ¡præst ¡pre§kè = det går ikke altid så hårdt til, som præsten prædiker. $Ål. når det gær så hårt ¡te, så bliwèr de et wå·rèñ = når det går så hårdt til (om for hedt venskab), så bliver det ikke varende (dvs. så holder det ikke). $Tved. do ska e¶t ban· ho·rè, en do ka ban åm¶ i¡jæn = du skal ikke bande hårdere, end du kan bande om igen. Skyum.Mors.I.277. \ det går hårdt og ilde til, det går ilde (og) hårdt til (el. lign.). a) = man arbejder, svirer, slås voldsomt [spor. i Midtjy] de gor ¡håt å ¡i¬· ¡te (= det går hårdt og ilde til), især om korporligt strengt arbejde. Skautrup.H.II.130. _ b) (som udbrud) = nej, hold nu! jeg har aldrig hørt mage! (el. lign.). æ ¡trow¶r de gor (¡i¬· å) ¡hòt ¡te (er) alm. vendinger, der anvendes som udtryk for forbavselse, forargelse, misbilligelse, vrede, fx: ¨ æ ¡di ¡blomstèr te ¡mæ, æ ¡trow¶r de gor ¡i¬· å ¡hòt ¡te (= er de blomster til mig?; nu har jeg aldrig ¨!). *$Torsted. ska Ûo ¡hå¿ èn ¡hal¶ ¡stå·ñ ¡te¶ å ¡wask dæ! æ ¡trow¶r de gor ¡i¬· å ¡hòt ¡te = skal du have en halv time til at vaske dig?; det er det rene vanvid! *$Torsted.

 Forrige betydning

14) (som adv.) = meget, i høj grad [< betydning 13] han wa ¡håt hæ¡ran¶ = han var haardt medtaget (af sygdom) (jf. he¡ran 3). $Todbjerg. hañ hå·Û kons ¡jet sæt klæj¶è å maµÏèt håt nå·Û å skyw·t mæ = han havde kun ét sæt klæder og manglede hårdt noget at skifte med. $Hundslund. dæñ æ få ¡jo·è, så ¡tå¿r èn få ¡håt = den (dvs. leen) er for »jordet (indstillet), så tager den for hårdt (dvs. skærer kornet af næsten helt nede ved jorden). $Ål. (om en kjole:) gor èn få håt åp i haÏsèn = går den for hårdt, dvs. højt op i halsen. $Hundslund. dæñ jæn· skr橶 håw·tèr iñ dæñ nå·n = den ene skreg hårdere (dvs. værre) end den anden. $Agger. (talemåde:) de haster vel et hoer en de javver = det haster vel ikke mere, end det jager. MØJy.

hår·bånd	hård·agtig
Sidens top