hånd·varm
håndved·ring| hånd·varm | håndved·ring |
subst. _ med sideformen handet. _ 2.sms.led: (v/w K 3.1:) ´viÛ NØJy (vsa. ´vi·Û); ´wi· NØDjurs; ´vi· MØJyÌ; ´veÛ $Bjerre; ´ve Als. _ afvigende udtale: hañèt HardsÇ, SVJyÈ; Áhañèt $Rømø. _ genus: fk. alm.; neutr. Samsø, sideform i NØJy og MØJy. _ plur.: ´er (K 6.2)¢.
\ Ìogså *´vidje, bf. *´viddi; Çogså hañi; Èvsa. hañè; også *hande; ¢bf. også *´vidierne Him, *´vidderne MØJy.
[1698: handet Varde (Tøxen.1698); sideformen antagelig opstået ved tidligt tryktab og reduktion af 2.sms.led i gammeldansk hanwitthæ (= plovstjært); jf. svensk dialekt handvete (= ledestang ved bro); 2.sms.led formentlig beslægtet med gammeldansk weth, with (= skov etc.), jf. ODS. II.Ved]
1) = håndtag, styrearm (med håndtag) på plov, især på (gammel) hjulplov, men også på svingplov (fra 1800´t. og fremad) [spredt i NØJy, Midtjy´Ø, Bjerre og SVJy, spor. på Mors, i Hards´S, på Rømø og Als; syn.: hånd·skede] Schade.Mors.287. Det var ¨ (på) en forældet, klodset Hjulplov ¨ helst en krumvokset Egegren, der blev dannet til Handved. Ussing.Als.51. håndviddi ¨ er det håndtag, som plovåsen er tappet ind i, og som man under pløjningen holder ved med venstre hånd, hvorimod man med höjre hånd holder på håndskeden (håndskie). MØJy (Krist.JyF.VIII.121). Dette, at det ene Handet (på svingplov) gik ud til venstre (dvs. væk fra furen), gjorde, at Plovmanden kunne gaa paa Landjorden og ikke i Furen, som Tilfældet var ved den gamle Hjulplov. RibeAmt.1939.49. En Mand ¨ i Vrads Sogn var saa stærk, at han kunde tage Ploven i Haandvedene og pege med den, naar nogen spurgte om vej. MØJy. \ (også, på hjulplov) = stykket fra styrearmene bagude til hjulstillingen foran [Samsø; syn.: plov·ås, plov·stjært] Hansteen.ca.1825. Húenwed, Haandved, »Plovstjerten paa de gamle Hjulplove. NSamsø.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = håndtag, skaft som del af plejl [størstedelen af SVJy, spor. i Hards; se kort; syn.: Ìhandel]
 |  Tæt afhjemlet |
æ ¡hañè ¨ sku ¡væ· èn ¡stø§k ¡læµè = plejlskaftet skulle være lidt længere (end slaglen, dvs. plejlens anden del, jf. slagel x). $Ål. (at lære nogen »plejlvisen: man holdt) è ¡hañè å ¡så è ¡slaw¶l ¨ å hver sin side å æ hals (= plejlskaftet og slaglen på hver sin side af halsen) og så klemte til, så længe te (= at) de begyndte at hyle enlidt (= lidt). VHorneH.
3) = håndtag på andre redskaber (sav, skovl mv.) [spor. i Sydjy] Nu staar "æ Skowkool" (= skovkarlene, ´arbejderne) op i en bøjet Stilling (når de saver), helst ved hver sin Side af Saven. ¨ Men i gammel Tid sad de ned, og derfor var "æ Handved" stillet vandret, tværs for Enden af Saven. Bjerre.
| hånd·varm | håndved·ring |
| Sidens top | |