håndtør·tøj
hånd·ved| håndtør·tøj | hånd·ved |
adj.
1) = rigsm. (så varm, at man lige (el. næppe) kan holde hånden deri el. derpå) [spor. i Nørrejy] \ (overført) = tage (noget) håndvarm(t) = tage det (lidt for) hurtigt, tidligt [spor. i Vest- og Sønderjy] "de ær å tej et handvarm" (= det er at tage det håndvarmt; siges), ¨ når en bonde tager sit udestående korn dygtig tidlig (og kører det hjem)¨; ligeledes når tvende er rask om (= to er raske til) at blive forlovet el. at drikke bryllup osv. Sønderjy´N. a tåw¶ ham hañ·war¶m (= jeg tog ham håndvarm), dvs. inden han havde fået tid til at betænke sig. $Darum. han kam¶ så hañ·war¶m dæ·reñ¶ (= kom så håndvarm derind, dvs. kom) uformærkt (= ubemærket) til at se noget han ikke maatte. Mors (Lyngby.Opt.).
2) (om person) = heftig, ophidset (mv.) [spor. i Vestjy] han kom handvarm, ¨ (om) den, der halv aandeløs kommer ilende, enten for at fortælle en Nyhed, eller i Vrede at fordre noget, bebreide En noget. Schade.ca.1820. æ Huñ kam¶ så han·war¶m = Hunden kom farende (voldsom). Hards (HPHansen.Opt.). Han tuw ær så møj¶ hañ·war¶m = han tog det (så) meget heftigt. Hards (Røjkjær.Opt.). \ (spec.) = nysgerrig. *Schade.70.
| håndtør·tøj | hånd·ved |
| Sidens top | |