hå·mand

hån

hå·mær

subst. _ 1.sms.led: hå´

[< Çhå, mær x]

håmÉɶr = gråhaj. *Skagen (AEsp.VO.). Forgangen Daa fand’ a en Haamær ved æ Hav. Den var si’ syv Al’ laang, jen a den Slav, de kalder Menneskeæderen = forleden dag fandt jeg en håmær ved havet; den var sine 7 alen lang (dvs. ca. 4 m), en af den slags, man kalder menneskeæderen. *Hards´NV (ThøgLars.T.33).

hå·mand	hån
Sidens top