Èhåhåbe

håb

subst. _ (stødforhold K 1.1:) ho¿v/ho¿b/ho¿f/hå¿f/hå·f (analogt med »håbe). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.

[< håbe; spredt nord for rigsgrænsen (men kun i rigsmålsnære, ofte skriftsprogsbaserede udtryk)]

= rigsm. (talemåde, med varianter:) Så læµ· dær æ Lyw¶, så æ dæ Ho¶b = så længe der er liv, er der håb. MØJy.

Èhåhåbe
Sidens top