Ìhå

Èhå

Se også Ìhå (subst.), Èhå (interj.)

Çhå

subst. _ ho¿ _ genus: fk. alm.; mask. Vends (iflg. AEsp.VO.); fem. $Børglum, Grønb.Opt. (samt enkelte yngre kilder i Vends), $Voldby; spredt også stof´neutr. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. $Voldby, Anholt, Thy´S, $Tvis.

[egl. samme ord som haj, jf. ODS.; Vends´N og ´V, Hards´V (med tilstødende sogne i SVJy), spredt i NVJy og øvrige Hards, spor. på Læsø, Anholt, Djurs´NØ, Sall´SV og Fanø; se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: hå·fisk]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= (fisken) pighaj; jf. Brøndegaard.Fauna.I.185. ho’e _ Kun om de små hajer, der fiskes i Vesterhavet, de store hajer kaldes med respekt haj¶èr. Holmsland. Hoer ¨ er en lang smal Fisk ¨ hvis Finner Guldsmede og Dreyere bruge at polere med. EPont.Atlas.V.1018. (kilde 1833:) Skindet af Haae bruges til træpolitur (i sted for sandpapir). HusbyKlit.IX.6. Om Sommeren fiskedes der kun "Haa" ¨ som til Tider var for Kysten i overvældende Mængde, særlig i Juli og August Maaneder, og der fiskedes da kun af de ældre hjemmeværende Fiskere; de yngre var i den Tid paa Aalefiskeri i Limfjorden. AarbHards.1921.93. pighajen, hå ¨ de blev rygflækkede og spilede ligesom torsken, hængt til en let tørring, og så blev de røgede. AarbThisted.1978.115. (Hjørring tolddistrikt, 1880:) Haaen sælges ofte renset til Bønderne, saa at Fiskerne foruden Pengene tjener Lever og Affald (til madding) ¨ Haaen er meget yndet trods dens stramme Smag, men kun af Landboerne. Man spiser den røget, tørret eller færsk. NTF.V.44. Undertiden havde man det så småt, at fortælleren kun fik et Stk. Brød og et Stykke "spe©è Ho" (= saltet hå) med sig i Skolen. Hards (HPHansen.Opt.). Kaffen blev "klaared" (= klaret, skummet) med Skind af ¨ "Hoe" (Haj); andre Steder brugte man Rødspætteskind. Hards. \ (hertil:) hå·killing = håens unger. *$Agger.

Ìhå	Èhå
Sidens top