gumle·stok
Çgumling| gumle·stok | Çgumling |
Se også Çgumling (subst.)
subst. _ med sideformen gummel (i betydning 2). _ gomleµ alm.; gom·leµ Him; gom·lin $Voldby. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: gom·li¿n $Voldby. _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = noget, man gumler på (brødskorpe, gulerod og lign.) [spor. i Midtjy, desuden $Læsø]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tygget brødmasse etc.; (overført:) sammenrod, "pærevælling" [spor. i Vends og Him] Moderen (kunne) med Stolthed sige: ¨ han faar Gummel ¨ Moderen tyggede Rugbrød og Kartofler sammen saalænge til det dannede en Vælling ¨ og saa blev det ¨ puttet i Munden paa den lille. Vends. gomling = tygget brød til spædbarn, evt. i en lærredsklud, så denne fungerede som sut. AEsp.VO. Dæñ¶ vrå¶t jo 嬶 teµ¶ sam¶el liig i jæn¶ gommleng = den (dvs. soen) rodede alting sammen i en pærevælling. Him (Krist.JyA.III.82).
3) = kluntet, langsom person. *Vends.
| gumle·stok | Çgumling |
| Sidens top | |