gulv·brændt
gulv·dække| gulv·brændt | gulv·dække |
subst.
[< driver 4; spor. i Nørrejy]
= redskab til at stampe og jævne lergulve med. Di sølle Foer di hae ens got i di Daw, di bløw ju jawe eej i Rom etter Rom for a ælse got sammel. Nær de saa var tepas tør, sont de ku hol a tree paa, skul e ju ha en Tur om Dawi mæ i Goeldrywer; de war i Træklos mæ e Skawt paa lisom en Skowl, dæj jik der saa i Maj a task mæ for a dryw e sammel a jawn e = de sølle får, de havde det ikke godt i de dage, de blev jo jaget ind i rum efter rum for at ælte det (dvs. leret) godt sammen; når det så var tilpas tørt, sådan at det kunne holde at træde på, skulle det jo have en tur om dagen med en gulvdriver; det var en træklods med et skaft på ligesom en skovl, den gik der så en mand og tærskede (dvs. slog) med for at drive (dvs. stampe) det sammen og jævne det. Vends.
| gulv·brændt | gulv·dække |
| Sidens top | |