Çgulv´

gulv·driver

gulv·brændt

adj.

[< Ìgulv 2; spor. i Him, MØJy og SØJy; syn.: bunke·brændt]

= brændt sammen (om korn), pga. varmeudvikling under opbevaring i laden. Korn, som var for dårligt indhøstet (dvs. uden at blive tørret ordentligt), brændte let sammen, og man sagde da, at det var gulvbrændt. Him.

Çgulv´	gulv·driver
Sidens top