![]() | ![]() |
Se også Çguf (subst.)
subst. _ gof Hards; gåf $Darum. _ genus: fk.
[spredt i Hards (±N), desuden $Darum]
= (stor) mund, gab; snakketøj. (krigen 1814:) "A hog ham ¨ lig ind i æ Goff" (= jeg huggede ham lige ind i gabet) ¨ Kosakkens Hoved skiltes fra Kroppen og fløj bagud over Hestens Ryg. PPedersen.KH.179. de ær Löwn i di Gof (= det er løgn i din mund), siger man tidt til en Løgnhals. Røjkjær.Opt. Hold mæ di Guf i (= hold mig din mund i), dvs. vær tavs! HindH (LEft.1804.784). (det er) en ¡få·lè ¡gof dær ¡sej¶èr o ¡dæñ¶ ¡kjæl¶eµ = et gevaldigt snakketøj, der sidder på den kælling. HindH.
![]() | ![]() |
Sidens top |