guddommelig·hed
gudfader·bøje| guddommelig·hed | gudfader·bøje |
subst. _ med sideformen guld·fader (i betydning 1). _ 1.sms.led: guj·´/Águj(·)´ (K 1.9) alm.Ì; gu´ NJyÇ, SletH (Him), Djurs, sideform i HadsH (MØJy); gu´/Águ´ (K 1.9) SSlesv, sideform i ØSønJy´S og på Als; gy´ Fanø, Mandø; gu¬·´/Águ¬·´ (K 1.3) Rømø, sideform på Als. _ 2.sms.led: ´®fè(r) alm. (spor. vsa. yngre former med bitryk); ´®får NVJy, ældre form i Vends; ´®fa Anholt, $Darum, Sønderjy (± VSønJy); (spec., med hovedtryk:) ´¡få¿r $Læsø. _ plur.: ´er (K 6.2) $Agger, $Darum, $Vodder; ´fa·r $Rømø.
[sideformen synes folkeetymologisk omtolket, jf. gud·moder]
1) = mandlig fadder; mand, der bærer barn til dåb el. holder barnet over dåben [SVJy´S og Sønderjy (og dér fortrinsvis i sidstnævnte betydning), spredt i NØJy, MØJy, SØJy´Ø og på Samsø, spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
mi Pæj¶èr ¡gujfar (= min Peder gudfader), dvs. Peder, min gudfader. $Darum. (om bæreren:) en dræµ fik en Águ·jfa, et ¡pi·ªba·èn en Águ·jmo = en dreng fik en gudfader, et pigebarn en gudmoder. Sønderborg. Ussing.Als.106. (fadderne betegnes tilsammen:) ¡guñ·mèrè å (¡)gujfèrè = gudmødre og gudfædre. $Vodder. \ (også) = gudmoders mand (som evt. var fadder) [spor. i MVJy, MØJy´S og SØJy] (gudmoderen og) hendes Mand, Gudfaderen, følte sig stærkt knyttet til Barnet, der tit blev deres Yndling og Kæledægge. Ussing.Erritsø.82.
2) = mosters mand, onkel [jf. gud·moder 3; Samsø, desuden én kilde i Him] miñ gufè ¡woÏè = min Onkel Ole. $NSamsø. \ (også) = anden mandlig slægtning. *$SSamsø. \ (spec.) = svigerfader. *NSamsø (jf. god·fader 1).
| guddommelig·hed | gudfader·bøje |
| Sidens top | |