gud¡dommeliggud·fader

guddommelig·hed

subst. _ genus: fk. alm.; også neutr. MØJy´S.

[vist < rigsmål; spredt afhjemlet]

_ kun i flg. forb.: i én guddommelighed = i ét rod, virvar. De goor el. leger i jen Gudommeliheed, dvs. det er i eet Chaos. Schade.67. Det låwer (= løber) ud i jen Guddommelighed lissom Per Sme’s Æwlskywdej (= æbleskivedej). MØJy´S.

gud¡dommeliggud·fader
Sidens top