grysnet

gryve

Se også grysne (verb.)

gryssen

subst. _ med sideformerne gryssel, gryssing, grysning. _ grysèn alm.; grøsèn $Fjolde, sideform i MØJy´SØ og på $Rømø; gry¿sèn $SSamsø; grisèn, grisèl $Tved; grysèl, grysèµ $Hurup; grysin $Voldby; grø¿sèl MiddelsomH (Ommers; F.IV.189); også *grysning ØSønJy´N. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; neutr. Sønderjy´M og ´S, $SSamsø, $Voldby, $Anholt, sideform i MØJy´N. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også u.end. $Hostrup, $Bov.

[< nedertysk *grüssel (iflg. ODS.VII.217 i sms. grüssel´beten, ´work = småstumper); jf. også ØMO. grusme, grysme; Midtjy´S, Sydjy, Sønderjy (dog kun spor. i ´S og på Als), spor. (især i ældre kilder) i Vestjy´N, Ommers og på Djurs; se kort; syn.: Ìbitte, grand, kende x, korn x, smule]

Tæt afhjemlet

= smule, lille fast del. Grøsel = Ubetydelighed el. Lidenhed ¨ Der mangler kun en Grøsel; et Strøg til med Høvl eller Fiil, og det vil passe. Ommers (Thorsen.1829). dæ må ålde go en Gryssen te Spilld = der måtte aldrig gå den mindste smule til spilde. ABerntsen.FA.41. Naar man kærnede, saa man efter, om der kom "Gryssener" (= småklatter af smør i fløden). SVJy. (talemåde, med variant:) De hænger ved et Gryssen Skind (dvs. hænger kun lige fast ved en smule hud), ligesom Povl Diskes Finger. ØSønJy (Kok.Ordspr.75). \ (også) = øjeblik. ¡Bí et ¡lild¶è betè ¡Grysèn, ¡så¶ èl vi ¡føls ¡ar = Vent et Øjeblik, så vil vi følges ad. *HostrupD.II.1.214.

grysnet	gryve
Sidens top