grynt
gryn·tæller| grynt | gryn·tæller |
verb. _ med sideformen gryntie ($Voldby). _ (ñ/n K 4.5:) grøñ·t/grøñ§t/grønt/grø(÷)ñtj (K 1.5, K 1.6) alm. i Nørrejy; grønti $Voldby; gryñ§t GørdingH (SVJy); også gryñ·t (etc. med ´y´) spor. i øvrige Nørrejy; gryñ·t/gryñ§t/gryñt/Ágryñ(·)t (K 1.5, K 1.6) Sønderjy (dog med ´ø´ $Vodder). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; grøñ·t hhv. grøñt $Agger; også grøñt hhv. grøñ¶t $Hundslund; grøñ§t hhv. grøñt SØJy, $Vodder, sideform i Vestjy´M og ´S.
[opr. lydefterligning; syn.: grunte]
= rigsm. (om svin, medmindre man ligesom om smågrise siger, at det skriger). de war næjsten de sam huer a gik eller staaj, saa kam Sowen grønten aa snusen aa wild gnie sæ op ow mi Bien = det var næsten ligemeget, hvor jeg gik eller stod, så kom soen gryntende og snusende og ville gnide sig op ad mit ben. SPJens.L.12. æ Sow grynter Mjælk te æ Gri·s (= soen grynter mælk til grisene), når den lægger sig ned og grynter. SVJy. (overført, om småskænden, vrissen etc.:) hwa gor do å grøñ§tèr øw¶èr = hvad går du og grynter over? $Vroue. _ (talemåder, med varianter:) Den mæt Sou ve eet aa·, en sulten grynter (= den mætte so ved ikke af, (at) en sulten (so) grynter), dvs. den Formuende veed el. føler ikke hvad den Fattige lider. Schade.138. Du ska et spåt mæ æn dø Gris, de ka wær æn ka stå åp å gryñt a dæ = du skal ikke spotte med en død gris; det kan være, den kan komme til live igen og grynte ad dig. Røjkjær.Opt. gri·sèn grøntèr, som måw¶rèn hå lært Ûèm = grisene grynter, som moderen har lært dem (om uartige børn). Ommers. \ (hertil:) grynte·basse = person, der taler gryntende, utydeligt [spor. afhjemlet] _ (spøgende navne til svin i kendt navneremse:) grynte´for´¡dør [spor. i Nord- og Midtjy] _ grynte´for´¡lo. *$Hundslund. _ grynte´i/om´¡grynt [spor. i Hards og SØJy] _ grynte´i´¡grå (se fx Sgr.V.147ff., SvGrundtv.GlM.III.190) [spor. i Vends]
| grynt | gryn·tæller |
| Sidens top | |