gryn·sækgrynte

grynt

subst. _ grøñt/grøñtj/grønt (K 4.5) alm. i Nørrejy; grøñ¶t $Gosmer; griñ¶t $Tved; gryñt Sønderjy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.

[< grynte; spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy]

= rigsm. (om krybbebidere:) næ di no stor o ¡eÛ¶è ¡ål¶èªbæjst så ¡gi¿r di e ¡trøk ¡ni¶è mo ¡buj¶èn a ¡krøvèn å så ¡gi¿è di ¡så¿n e ¡grønt = når de (dvs. hestene) nu står og æder allerbedst, så giver de (pludselig) et tryk ned mod bunden af krybben, og så giver de sådan et grynt. $Storvorde. (overført:) han swåer mæ et grynt, dæ ska gjælld for æn Tak = han svarer med et grynt, der skal gælde for en tak. ABerntsen.GÆ.47. \ (hertil vel også:) en grønjs; det kan være et kælenavn, men også et skældsord: Sådan en lille grønjt. *Vends.

gryn·sækgrynte
Sidens top