grus·sold
Çgrut´| grus·sold | Çgrut´ |
Se også grotte (subst.), Çgrut´ (sms.led), Çgrutte (subst.)
subst. _ grøt/grÒt/grot/gråt (med samme vokal som i »Ègrutte). _ som 1.sms.led: se Çgrut´. _ genus: stof´neutr. _ plur.: se betydning 2 slutn.
1) = grovmalet korn, »grutning (til føde for svin, kreaturer, heste, høns mv.) [1631´32: grøtt (JyStud.111); < Ègrutte 2; jf. ØMO.; SØJy´M (med tilgrænsende sogne i SØJy´N), spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: grutting, grutning, skørt x]
 |  Tæt afhjemlet |
po di ¡smo¿ ¡ste·r blöw ¡grøtè ¡tit såt i ¡stø¿b, så swij¶nèn ¡fæk è såm ¡wæt (= på de små steder, dvs. gårde, blev gruttet tit sat i støb, dvs. i blød, så svinene fik det som »vædt); det var jo det sundeste. $Haverslev. sammenklæbede Korn, halve Aks, Tidselhoveder ¨ var skummet over Soldet og sendt ud i en Dynge. Han ragede med Hænderne, om det kunde bruges til Grut (dvs. som grutning). AlbDam.NB.143.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = grus; smuld [< Ègrutte 1; spor. i Hards og SVJy] det er det bare groot, siger man om Småsten og evt. Krummer af Brød eller andet, f. Eks. Gryn. Hards. man kunde (ved erhvervsmæssig ophentning af blåmuslinger) let være saa uheldig at træffe Steder, hvor der var for meget "Grut" (Smuld), altsaa Steder, hvor Skallerne tidligere Aar var blevet harpet (= sorteret) og skyllet. RibeAmt.1941.315. \ (spec., plur.:) gro§tèr = småsten. *VHorneH (SVJy; F.IV.187).
3) (slå, gå) i grut = itu, i stykker [videreudvikling < betydning 2; SVJy (±SØ), SØJy´NV, spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen, og fortrinsvis i ældre kilder); se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Him (Becher.ca.1815). dæ blöw kjor manè hyw·l i grot (= der blev kørt mange hjul i stykker), sagde en gammel mand ¨ om træhjul uden beslag. Hards (HPHansen.Opt.). (overført:) de gik i grot ¡for¶èm = det gik i grut for ham, dvs. det mislykkedes det hele. $Ål.
| grus·sold | Çgrut´ |
| Sidens top | |