Ìgrunde

grundel

Se også Ìgrunde (verb.)

Çgrunde

verb.

[< Çgrund 1]

= blive mere grundt. æ wand gronder ind te land = vandet bliver mere grundt ind mod land. *SVJy. de grujèr ¡òp (= det grunder op), siger man, når man fra søen nærmer sig land, eller en grund, og iagttager, at vanddybden tager af. *AEsp.Læsø. *Hards (PKMadsen.Opt.).

Ìgrunde	grundel
Sidens top