grumset
Çgrund| grumset | Çgrund |
Se også Çgrund (adj.), Ègrund´ (sms.led)
subst. _ med sideformen grynd. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.4. _ som 1.sms.led: se Ègrund´. _ genus: fk. alm.Ì°; fem. Vends; mask. Djurs. _ plur.: groñ·/gruñ·/gro·j/gru(ç)·j/grø·j (med samme vokal som i sing.) Nørrejy}; Ágrun· Haderslev; gro·ñ $Øsby; gru·ñ $Agerskov, $Hostrup; (i betydning 5; ´er K 6.2:) groñèr (etc.) spor. i Thy´S, Him´S, MVJy og MØJy; *grunè Bjerre. _ gammel dativform (i forb. til grunde, på grunde, se pkt. 1.2 slutn.): samme udtale som plur.
\ Ìogså (i betydning 1.2) grø¶j (og spor. grø·j) Vends´NV; *grynd Melsen.1811; også gruj¶ VennebjergH; Çogså gru(ç)j¶; Èogså gruñ¶ ØHanH; ¢også grun¶ HellumH; £dog grun¶ $Vorning; også gråñ¶ $Tved, spor. i MØJy (yngre); Àogså gruñ¶ MorsNH, Bjerre; Îogså gru¿ñ; {også groñ, gruñ $Øsby (i betydningerne 3´4); }dog groñ/gron MØJy (K 1.3, K 4.4); Ì°i forb. i grunden (se pkt. 1.1 slutn.) opfattes ´èn ikke som bf., men som afledn.endelse; det hedder derfor også i Vestjy (K 7.1) i groñ¶èn/gruñ¶èn.
1) = bund.
1.1) = jordbund. (der er) i gu¶ fast Gru¶j = en god fast jordbund. Vends. (der er) mÒj¶ wañ¶ i gròñ¶èn = der er meget vand i jordbunden (dyrkningslaget). MØJy (F.). hañ kåm ¡et ¡dift nåk i ¡groñ¶èn (= han kom ikke dybt nok (ned) i grunden), dvs. pløjede ikke dybt nok. $Tved. \ faste forb.: i bund og grund = helt igennem [< rigsmål; spredt afhjemlet] han æ i ¡båñ¶ å ¡gråñ¶ få¡dær¶èt = han er i bund og grund fordærvet. $Vodder. _ (overført:) i grunden = faktisk, egentlig [< rigsmål; spredt afhjemlet] ¡de ¡weÛ¶ æ i ¡groñ¶èn ¡itj = det ved jeg faktisk ikke. Thy. Va ¡æ han i e ¡Grúñ får æn ¡Spel·mañ = hvad er han egentlig for en spillemand (dvs. fyr). HostrupD.II.3.184.
1.2) = hav´, fjord´, søbund; forhøjning i havbund mv., fiskegrund, fiskebanke [spredt afhjemlet] (der er) så månne grø·j o·nfår Hirshals å Lönstrop: ¨ Bregrøj å Røgrøj = så mange lavvandede steder ud for Hirtshals og Lønstrup, (fx) Bredgrund og Rødgrund. AEsp.VO. at fiske åp o æ groñ¶ (= oppe på grunden, det lavvandede sted) i modsætning til u·Û o æ dy¿b (= ude på dybet). $Agger. èn gro·n (= en grund, i å mv.) ses kun ved Lavvande. $Øsby. \ faste forb.: falde fra ¡grunden. når hornfiskene søger udefter, siger man, at de falèr frò ¡gru¶jèn (= falder fra grunden, havbunden). *AEsp.Læsø. _ gå/rende/støde (etc.) på grund = strande [spor. afhjemlet] æ bu¶èÛ war o groñ¶ = båden var (gået) på grund. $Agger. (det varede ca. 14 dage) eñèn wi fek æñ a ¡groñ¶èn = inden vi fik det af grunden (dvs. fik det strandede skib trukket løs). $Anholt. _ gå på grunde = strande [spor. i Vends´V og ´S] ski߶ße jik på gru·j = skibet gik på grund(e). AEsp.VO. _ (overført:) gå til grunde = blive ødelagt [spredt afhjemlet] a er ræ¶j haj gor te gru·j, sòò¶nt som haj drækker = jeg er bange (for, at) han går til grunde, sådan som han drikker. AEsp.VO.
1.3) = bund i beholder, materiale etc. [spor. afhjemlet] Ádæ·è æ nåwè å è ªgro·ñ (= dér er noget på kistebunden, dvs. penge); oftest med negation: dæ æ Áitj nåwè å è ªgro·èñ (= der er ikke mange penge dér). $Rise. de æ ent te¶ o få gron¶ i¿ (= det er ikke til at få bund i); om noget, der er så snavset, at det ikke kan vaskes (fx gulv, tøj). $Voldby. \ (spec.) = bundfarve. de vå bru·n i e gro·ñ mæ Ávi·è Ástrifè i è kañt = det (nemlig mændenes søndagshalsklæde) var brunt i grunden (dvs. bundfarven) med hvide striber i kanten. *$Rise.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = jord, ejendom.
2.1) = grund under bygning; fundament [spredt afhjemlet] Eñèn di begjøñ· å fo wÉ©èn òp, blÒw dær stuèr sti¶èn ¨ låÛ ni¶èr i groñ¶èn te sø¬¶ = inden de begyndte at få væggene op (dvs. at bygge murene), blev der lagt store sten ned i grunden til syld (dvs. fundament). Kvolsgaard.L.22. de e et skit hu¿s, groñ¶èn sökè i dæn sön¶è e·ñ = det er et dårligt hus, grunden synker i den søndre (dvs. sydlige) ende. $Hundslund. ¡hièlè ¡hu¿sèt æ ¡fo©ti fræ ¡groçj¶èn = hele huset er fugtigt fra grunden (dvs. nedefra). $Gosmer. de· bræ·ñ ¡åltªsamèÏ ¡he·¬tj ne·è te æ ¡gruñ = det er brændt alt sammen, helt ned til grunden. $Bov. Til Bindingsværk havde man èn slaus ¡gro·ñ = en Slags Grund, dvs. nogle Sten muret op og derover en Bjælke. Als. å støv ¡gro¶j¶, å ¡fyl mæ ¡sti¿èn å be¡toµ = at støbe grund, dvs. at fylde (det, der udgravet til det) med sten og beton. $Storvorde.
2.2) = ejet område [spredt afhjemlet] på by¿s gro¶j (= på byens grund), dvs. på byens gamle »gadejord. AEsp.VO. æ stå¿r o mi æj¶èn groñ¶ (= jeg står på min egen grund, jord), dvs. ejendom. $Agger. mi groñ¶ ær så så·nèr = min grund er så sandet. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = (grund)karakter hos person [spor. afhjemlet (± NJy, Als og SSlesv)] "dær ær æn gow Groñ¶ i ham" (= der er en god basis i ham), siger man om en, der nok gjør gale Streger, men dog har god Hjærtegrund. Holmsland (Røjkjær.Opt.). Han ¡ær èn ¡skit ¡Ka¶l i è ¡Grúñ = (han er) et dårligt Menneske i Bunden, dvs. (har) en dårlig Karakter. HostrupD.II.1.213. (talemåder, fx:) (han er) en Engel i hans Mond, men en Døwl i æ Grond = en engel i munden, men en djævel i grunden. AarbHards.1930.134. \ (spec.) = tillid. tiltro [spor. i MØJy og SVJy] Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). a mærket saa manne gremme Kikse ve ham, te a aller kund faa no guer Grond elle Tillid til ham = jeg mærkede så mange slemme fejl ved ham, at jeg aldrig kunne få nogen god "grund" eller tillid til ham. PJæger.F.9.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = grundlærdom (i en bog, især katekismen); det væsentlige (i et emne) [spredt i Hards, spor. i Han, NVJy og SVJy] Efter ¨ morgensang ¨ fattede ældste klasse deres tavler og skrev over "æ grond", (dvs.) den katekisation, der foregående dag var holdt over lektien i Balles lærebog. AarbHards.1945.53. "han ka et lø·s, men hañ ær gow te å swår å æ Groñ¶" (= han kan ikke læse, men han er god til at svare vedr. grundlærdommen), sagde man om Børn ¨ i forrig Dage. Holmsland (Røjkjær.Opt.). selv om hun var nødt til at springe nogle af de sværeste Ord over, fik hun dog, som hun sagde, altid æ Grond af det (når hun læste i bibelen). AarbMors.1924.20. Han kan det ikke udenad på remse, men kan "æ grund å¶ et" = indholdet. SVJy.
5) = årsag; grundlag, mening [< rigsmål, jf. KrMøller.O.76; spredt afhjemlet] (der var) e´en Gruj te Klaww øwwer ham = ingen grund til klage over ham. LCRingsholt.TK.20. (talemåde:) Jæn ma ha¶ en gruçj, mon dæçj åsè æ falsk = man må have en grund, om også den er falsk. Vends. dænd Næ·rengssår¶e, dæ wa mier Grond¶ fuer fo nur O¶r si·en hind no, to æ Majt fræ ham = den næringssorg, der var mere grund til for nogle år siden end nu, tog magten fra ham. TKrist.BT.38. e dæ nåwè grún i de¶ = (er der nogen) Mening, Bund i det? $Aventoft.
| grumset | Çgrund |
| Sidens top | |
}){kind=link}