Ìgrude

Ìgrudet

Se også Ìgrude (verb.)

Çgrude

verb. _ gru(w)·Û Han´Ø; gru·Û Mors, $Vorning; gru·r $Vejrum. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[muligvis sammenblandet med Çgrube 1, ¢grue 1; spredt på Mors, i MVJy´N og Him´V]

= indstille plovskær, så at det laver dybere furer. få¿r sæñ mæ te ¡sme¿èn mæ ¡plåw¶èn mæ dæñ¶ be¡ski¶èn te a sku fo ham te å gru·Û dæñ gåt = far sendte mig til smeden med ploven med den besked, at jeg skulle få ham til at gøre ploven mere jordsøgende (egl. grude den godt). Han´Ø.

Ìgrude	Ìgrudet
Sidens top