grine´til´¡middag
grinne| grine´til´¡middag | grinne |
subst.
[vel beslægtet med grine 4]
de ¡slò¿r èn ¡grij·neµ (= det slår en grining), sagde man, når der på en mørkegrå himmel kom en smal, klar, rød stribe forneden; det varslede uvejr fra den retning. *AEsp.Læsø.
| grine´til´¡middag | grinne |
| Sidens top | |