grimmi¡nikke

grimmi¡nille

grimmi¡nilken

subst. _ gremi¡nelkèn _ genus: fk.

[< Çgrim 2; 2.led vel diminutiv´afledning til ´nille, jf. grimmi¡nille]

et ikke ualmindeligt skældsord i min barndom (ca. 1940), brugt om et uartigt barn, var: din¶ gremè¡nelkèn. *Højer.

grimmi¡nikke	grimmi¡nille
Sidens top