![]() | ![]() |
subst. plur.
[1631: grim(m)e pennge (SophieBrahe.53+60); < grime 2; spredt afhjemlet (± SSlesv, og kun spor. i NJy, NVJy og MVJy´N); syn.: hale·penge, horn·penge]
= penge, som gives oven i købsprisen for en hest (el. undtagelsesvis en stud); i ældre kilder kan betegnelsen dække over »lidkøb; i yngre kilder er det normalt en drikkeskilling, som tilfalder den karl, der har forevist hesten på marked og afleverer den på køberens bopæl; i visse tilfælde er der blot tale om en lille opmærksomhed til sælgerens barn. Naar en Hest leveredes, betaltes der altid til Trækkeren 4 Rigsbankmark (1,33 Kr.), der kaldtes Grimepenge. Frifelt&Kragelund.AK.91. naar Faderen solgte et Dyr, fik Barnet en Skilling ¨ grimpæng ¨ af Handelsmanden; det var for at gøre et godt Indtryk, saa Handelsmanden kunne komme igen. ØSønJy. \ (spec.:) ¡gri·mªpe·ng var drikkepenge til den, der holdt hesten, mens rytteren (ved ringridning) var inde på kroen for at slukke sin tørst. *Højer.
![]() | ![]() |
Sidens top |